Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crispi ... - Ordbøgerne: F - filant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fileur-fill
487
Crnagora—Croker
488
Ord, som ikke findes i
ting en illusorisk virkelighedsvirkning ikke blot ved
lysende farver og anvendelse af meget guid, men endog
ved at udføre dem i relief. Samme forkjærlighed for
udførelsen af detaljer viser han i gjengivelsen af legemets
aarer, tær og fingre o. s. v. Saavel de blege, nervøse
kvindehænders overdrevne slankhed som detaljernes
glitrende metal og farve, der leder tanken hen paa
middelalderske guldsmedarbeider, synes at tyde paa, at denne
konservative kunst er udslag af en næsten til det
sygelige udviklet kunstnerisk forfinelse. G. har mange
berøringspunkter med slutten af det 19 aarh., og med rette
er han blevet sammenlignet med kunstnere som maleren
Gustave Moreau og forfatteren Huysmans (å rebours).
Hans bedste verker findes i England og i Brera i Milano.
Crnagora [tsær-], «Sortfjeldet», det serb. (indfødte)
navn paa Montenegro.
Crny [tsæ’rnij, serbisk slegt, se Kara-Georg,
Kara-georgevit sj.
Croce [krå’tse], Benedetto (1866—), ital. forfatter,
har skrevet en mængde verker om teatervæsen, æstetik,
filosofi, Syditaliens politiske historie, neapolitansk
litteraturhistorie o. a., deriblandt det meget betydelige
verk «Estetica come scienza dell’ espressione e
lingui-stica generale. I. Teoria. II. Storia» (1 udg. 1902; fr.
overs. 1904; t. overs. 1905) og «Studii storici sulla
rivolu-zione napolitana del 1799». Siden 1903 udgiver G. <i:La
critica, rivista di litteratura, storia e filosofia», hvori
mange artikler af ham selv.
Cyoc% [kro’Ue], Giovanni (1560—1609), ital. musiker,
en af den venetianske skoles betydeligste komponister,
kirkekapelmester i Venedig. Sonater, motetter,
madrigaler, cantiones sacræ, messer, salmer, magnifikater.
Crocodllia, crocodTlus, se Krokodiller.
Cro’cus, i Middelhavsegnene hjemmehørende, ganske
lave, liljeblomstrede vekster, hvoraf nogle dyrkes og
hører til vore vakreste planter i den tidlige vaar eller i
de sene høstmaaneder. Tidligblomstrende er c. aureus
med store, gule og c. vernus med blaa og hvide
blomster i flere nuancer, medens c. speciosus, der er
vakkert blaa med mørke aarer, c. susianus^ som er
guldgul med brunt, og den fiolette c. zonatus samt den
mørkfiolette c. sativus først blomstrer fra sep. af. Den
sidstnævnte (eg. en form af denne c. s., var.
autum-nalis, «safranplanten») har en lang, gul griffel, som i
toppen deles i tre lange, mørkerøde ar af en krydret
lugt og smag. Disse ar giver i tørret tilstand safran,
der anvendes i medicinen og desuden som farvestof, især
til bagverk. Safranplanten dyrkes fleresteds i
Mellem-og Sydeuropa. Safran er paa grund af sin store lethed
og den ringe mængde i hver blomst en kostbar vare.
Til 1 kg. tør safran skal der opimod 80 000 blomster.
Varen er derfor ofte forfalsket, saaledes f. eks. med
griflerne af samme plante eller med blomster af ringblomst
(calendula) o. a.
Crocus metallorum, metalsafran, kaldes hos ældre
kemikere forskjellige gule og røde metalforbindelser.
Crofter [krå’ftd] (eng.,’ af angels, croft, jordlap)
kaldes de smaa leilændinger paa aaremaal i de skotske
Høilande. De var tidligere udbredt over en stor del af
Skotland, men er nu trængt tilbage af større
jordegods-eiere. Imidlertid udgjør de endnu efter 1900 flertallet
T C, maa søges under K.
af befolkningen bl. a. paa Hebriderne, Orkn- og
Shetlandsøerne. Indtil 1745 havde c. jorden i fælleseie med
de gamle klanhøvdinger, men da den feudale ordning
efter skotternes sidste nationale reisning forsvandt, tog
klanhøvdingerne jorden til eie og behandlede c. som
leilændinger eller fordrev dem fra al god jord, som blev
lagt ud til beite for faarene, fordi ulden med
storindustriens opkomst kom i høi pris. I begyndelsen af
1880-aarene opstod en bevægelse for at bøde paa den overlast og
uret, c. havde lidt under, og 1884 grundlagdes «Highland
land law reform association», som snart fik stor
indflydelse og satte frugt i en række love om jordens
overgang til livsfæste paa billige vilkaar el. til selveie og
efter forbilleder nærmest i den irske jordlovgivning.
Siden 1897 har staten ydet aarlige pengebidrag til fremme
af denne jordreform, som endnu i 1908 ikke er afsluttet.
Croisé [krwazé], den franske betegnelse for
diagonalvævede stoffe.
Qroisic [krwasi’k], Le, havneby i Frankrige, udenfor
mundingen af Loire, 20 km. v. f. St. Nazaire, omtr.
2500 indb. Fiskeri, hermetikfabriker. Udenfor Rade
d u G., god ankerplads.
Croisy [krwazi’], Onésime Aristide (1840—), fr.
billedhugger. I Luxembourgmuseet det populære «Le
nid» (reden; 1882), to børn sovende i en lænestol.
Talrige portrætbuster.
Croix [krwa], by i Nord-Frankrige, depart. Nord,
forstad til Roubaix (lige ved den belgiske grænse), 15 993
indb. (1900). Uldvæverier og jernstøberier, kem. fabriker.
Croizette [krwazætj, Sophie Alexandrine (1847—),
fr. skuespillerinde, f. i St. Petersburg, debuterede 23 aar
gi. paa Théåtre-frangais. Har udført en meget stor del
af de kvindelige hovedroller i det moderne franske drama
for 20—30 aar siden, særlig i Alexander Dumas fils’
skuespil.
Croker [kro’kd], John Wilson (1780—1857), eng.
forfatter og politiker; vakte stor opsigt 1804 ved sin
teaterkritiske bog «Familiar epistles on the present state
of the Irish stage». Blev 1807 medlem af underhuset,
var en glimrende taler, sluttede sig til torypartiet, men
tilraadede dog katolikernes emancipation. Var 1809
med at grunde toryernes litterære organ «The quarterly
review», hvori han skrev omtr. 260 artikler. Samme
aar admiralitetssekretær, udviste fremragende dygtighed
og øvede stor politisk indflydelse, især ved sit venskab
med Peel. G. gik af 1830 sammen med Wellingtons
ministerium, bekjæmpede heftig Macaulay i kampen
om stemmeretsreformen og vilde efter dennes vedtagelse
1832 ikke længere være i underhuset. G.s digt «The
battle of Talavera» og «Stories for children from the
history of England» (1817) vakte stort bifald. [Litt.:
«The G. papers. Gorrespondence and diaries of J. W. G»,
udg. af Jennings (3 bd. 1884).]
Croker [krokd], Thomas Grofton (1798—1854), irsk
folklorist og forfatter. Hans bekjendteste verk er «Fairy
legends and traditions of the South of Ireland». Har
desuden bl, a. udgivet «Legends of the lakes» og
«Researches in the South of Ireland» samt skrevet endel
romaner og historiske verker.
Croker [krå’kd], Richard (1843—), nordamer.
politiker, f. i Irland, var vertshusholder i New York, hvor
fileur ® m, spinder,
filial - (t) Filiale f - ©
sub-ordinate institution (establishment),
branch (office) - (f) suceursale,
filiale f.
filial © & ® sønlig, datterlig,
barnlig
Filialkirche ® f, annekskirke,
filiation © barneforhold,
udlæggelse som barnefader.
filiation ® f, afstamning, fødsel;
forbindelse, sammenhæng.
filibuster © (drive) fribytter(i).
filiére (f) f, trækkejern; (fig.)
række-, rangfølge; (zool )
spindevorte.
filiform ©, filiforme (f)
traad-formig.
filigransarbeide - (t) Fili-
gran-, Drahtarbeit f - © filigree,
filigrane - (f) filigrane m.
filin ® m, trosse,
filipens se finne,
filister — ® Philister m - ©
Philistine; (fig.) cit, snob,
narrow-minded person — ® Philistin:
(flg.) philistin, prud’homme m.
filisteri - © Philisterei f - ©
philistinism - (f) habitudes (idées
f pl) de prud’homme; vie (f) de
philistin, philistinisme m.
filistrøs — (t) philistrøs,
phi-listerartig -måssig — ©
narrow-minded, matter-of-faet — (f)
bourgeois. prud’hommesque.
fill © fylde; mætte; beklæde
(embede); indtage (forsæde);
udfylde (vakance), erstatte
(embedsmand); fyldes; mætten sin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
