Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cro-Magnon ... - Ordbøgerne: F - fille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fils-fin
525 Cykliske digtere—Cyli’ndergang
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
492
kongen rømt. Efterretningen herom vakte hærens raseri,
og efter en seier ved Preston i aug. 1648 og nye
underhandlinger bemægtigede C. sig kongens person paa Isle of
Wight og lod den ulykkelige monark dømme til døden
ved en speciel domstol, som G. selv havde sæde i. De
vanskeligheder G. havde forudseet, meldte sig lige efter
kongens henrettelse (jan. 1649), og de par første aar af
republikens historie («The Gommonwealth»), er derfor
en yderst urolig tid. I disse aar falder underkuelsen
af Irland og Skotland, som begge havde taget parti for
det fordrevne kongehus; navnlig var underkuelsen af
Irland overordentlig blodig og unødig grusom. Seirene
ved Dunbar i Skotland (1650) og Worcester i England
(1651) gjorde det fuldstændig af med Karl II, den
henrettede konges søn, som maatte flygte til Frankrige,
hvor han siden opholdt sig helt til «restaurationen» (s. d.).
G. forsøgte her at opløse parlamentet og drev i den
anledning igjennem, at det med to stemmers flertal
voterede sin egen opløsning paa den betingelse, at det
skulde sidde sammen i yderligere tre aar. Imidlertid
udbrød krigen med Holland (1652—54), som for en
stund bortledede opmerksomheden fra de indre forhold,
indtil G. i febr. 1653, træt af de lange stridigheder med
parlamentet, lod det opløse med magt. Saa brutal som
denne handling var overfor parlamentet, havde den saa
langt fra til hensigt at etablere noget despoti, at den
tvertimod tog sigte paa at bevare nationens
konstitutionelle rettigheder. Overensstemmende hermed
sammenkaldte G. et nyt parlament og forsøgte at skabe en ny
konstitution, efterat han i forveien af sit regjeringsraad
havde ladet sig vælge til «lord protector», men hverken
dette parlament (opløst 1654) eller det, han lod
sammenkalde i 1656 (opløst febr. 1658), var istand til at
samarbeide med ham, og størsteparten af hans regjering
blev derfor et despoti, som England aldrig havde været
vidne til. Den maade, hvorpaa han ledede England
indad og udad, forsoner med dette strenge enevælde. Han
skabte orden og velstand i riget, sikrede
samvittighedsfriheden, gjorde Englands navn hædret og frygtet i
udlandet og er derigjennem blevet grundlæggeren af det
britiske verdensrige. G. døde i sept. 1658 og blev lagt
til hvile i Westminster Abbey blandt nationens
stormænd; men efter «restaurationen» skjændede de nye
magthavere hans grav ved at lade hans lig kaste ud og
ophænge i en galge. — I næsten to aarh. var C.s
historiske personlighed gjenstand for den største misopfatning,
indtil endelig Garlyle i 1845/46 rehabiliterede ham ved
en udgave af hans breve og taler («0. G.s letters and
speeches»). Senere har en række historikere og politikere
optaget hans liv og gjerning til drøftelse, og han er nu
forlængst sat i høisædet blandt Englands største, mest
berømte mænd. [Litt.: Firth, G.-bibliografi med art. G. i
«Diet. of national biography». Den nyeste, mest
populære biografi over ham er John Morley’s «0. G.» (1900).] —
2. Richard G. (1626—1712), søn af ovenn., overtog efter
sin faders død protektoratet. Svag og ubegavet som han
var, og uduelig som kriger, støttede han sig til parlamentet,
men han var ilde likt af hæren, der ogsaa fremtvang
hans fald. Uden modstand nedlagde han 22 april 1659
sin værdighed og levede resten af sit liv som privatmand,
først i Paris og fra 1680 i England.
Cromwell [krå’mwdl], T\\ om ix s, jarl af Essex (1485
—1540), eng. statsmand; levede i sin ungdom flere aar
i Italien, hvor han blev en stor beundrer af Macchiavelli
og hans politik. Blev medlem af parlamentet 1523 og
kom i kardinal Wolseys tjeneste, hvem han trofast
støttede indtil hans fald 1529. Erhvervede sig Henrik
VIII’s gunst ved at tilraade skilsmissen med Gatharina
af Aragonien. Indtraadte 1531 i geheimeraadet, blev
1533 skatkammerkansler og ved suprematsakten 1534
kongens generalvikar i kirkelige sager; i denne stilling
gjennemførte G. kongens fuldstændige herredømme over
kirken. 1536 blev G. geheimeseglbevarer og ledede nu
helt kongens politik, idet han med macchiavellistisk
statsmandskløgt søgte at befæste det kongelige enevælde
baade over stat og kirke. G. fik 1540 Henrik gift med
Anna af Kleve, men mistede tildels derved kongens gunst,
blev anklaget for høiforræderi og henrettet. [Litt.: Galton,
«Gharacter and times of Thomas G.» (1887)].
Cro’naca, Simone, eg. S. diTommaso
d’Anto-niodelPollajuolo (1454—1509), ital. arkitekt. Hans
berømteste verk er søilegaarden og den epokegjørende
taggesims paa Palazzo Strozzi i Florens (paabegyndt 1489
af Benedetto da Majano). Af ham ogsaa Palazzo
Gua-dagni, kirken San Francesco al Mønte og den store sal
i Palazzo Vecchio i Florens.
Cronhamn, Johan Peter (1803—75), sv.
komponist. Lærer og sekretær ved musikakademiet i
Stockholm, virkede særlig for fremme af kirke- og skolesang,
komponerede meget afholdte sange og udgav samlingen
«Sjung».
Cronhielm, Gustaf (1664—1737), sv. hof kansler,
ophøiedes 1712 i grevestand, udnævntes 1719 til
kanslerpræsident og beklædte flere andre, høie embedsstillinger.
Han var ordfører i den svenske lovkommission, som
udarbeidede den af rigsdagen i 1734 vedtagne «Sveriges
riges lov». G. har særlig fortjeneste af denne lovs klare
og kraftige sprog.
Cronholm,Abraham Peter (1809— 79), sv. historiker,
1849 ansat som ekstraordinær professor i Lund. Frugterne
af flittige studier, dels indvundet ved udlandets arkiver,
nedlagde G. i en række
lærde verker:
«Vårin-garna» (1832), «Skånes
politiska historia» (1847
—51) og «Sveriges historia
under Gustaf II Adolfs
regering» (6 bd.1857—72).
Cronje, Piet A rn
ol-du s (1835—),
boergeneral; nedstammer fra en
gammel hugenotfamilie;
kommanderede i krigen
mellem England og
Trans-vaal 1880—81 en afdehng
i slagene ved Doornkop
ogMajuba Hill, beleirede
dernæst Potchefstroom
og tvang garnisonen til
kapitulation (1881) ved
at holde den i
uvidenhed om en indgaaet
Piet Arnoldus Cronje.
(be)stjæle; snyde, bedrage,
filou-terie f, skøier-, kjeltringstreg ;
snyderi.
fils (f) m, søn; gut.
filt - (D Filz m - © felt - (?)
feutre m.
filter ©, filtre ® m,
filtrerpapir, -pose, -apparat; © ogs.
filtrere.
filth © smuds.
filtrere — (t) filtrieren - ©
filtrer, filtrate, percolate, strain —
(D filtrer.
filtrering — ® Filti-ierung f —
© filtration, percolation - (f)
fil-trage m, filtration f.
filur - ® Gauner, Spitzbube m
- © sly dog, (wily) rogue - (f)
malin, espiégle, filou m.
filureri - @ Spitzbiiberei f -
(e) dodge(s), trick (s) - ® espiéglerie,
filouterie f.
filure ® f, spind.
Filz(er) ® m, gnier; røffel,
filzen ® fdte; give en drøi
irettesættelse; være gjerrig, sich
f. filte sig.
filzicht, filzig ®
sammenfiltet, ugrei; gnieragtig.
Filzig-keit f, gjerrighed.
fimble©: f.-hemp, Fimmel
® m, hanhamp; ® ogs. jernkile.
fimmeln ® plukke hanplanten
af hampen.
fin - ® fein, zart - ©
deli-cate, fine ; (middag ; smag) elegant,
(diplomat) subtle, (distinktion) nice;
(a) sly (allusion); acute, shrewd
(observer); (the) fashionable (world);
genteel (manners) — ® fin; (tynd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
