Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crozat ... - Ordbøgerne: F - fin(-)de(-)siècle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
497
Crozat-
Ord, som ikke fmdes undei
Crozat [kråza’J, J o s e p h A ntoine (1696—1740), fr.
kunstsamler i Toulouse. Hans samlinger, der bl. a.
indeholdt ca. 19 000 haandtegninger og over 400 malerier,
er delvis offentliggjort i hans verk «Gabinet de G.» (180
bl., 1729 ff.; forøget udg. og beskr. af haandtegninger af
Mariette 1741). Det meste af G.s samlinger gik senere
til St. Petersburg (1772).
Crozet-øerne [kråzæ’-], øgruppe i det Indiske hav,
46°—47° s. br. og 51° ø. 1. De er af vulk. natur uden
et træ, ubeboede. Den største er Possession-øen. De er
rige paa sæler og andre dyr af samme familie; en n.
fangstekspedition strandede her i 1906. En ny
ekspedition afgik høsten 1907 under kaptein Ree. (Jfr. Bull,
Henrik Joh.)
Crozier [kråzæ’], John Beattie (1849—), filosofisk
forfatter, f. i Canada, nedsatte sig som læge i London 1872,
har udgivet «The religion of the future» (1880),
«Givili-zation and progress» (1885), «Lord Randolph Churchill,
a study of English democracy» (1887), «My inner lifé»
(1898) og et større verk i 4 bd. om den intellektuelle
udviklings historie (1897—1904).
Crozon [kråzo’], by i Frankrige, Bretagne, paa
nordsiden af Douarnenezbugten, 15 km. s. f. Brest, 8625 indb.
(1901). Sardirifiske.
Cruciane’lla stylosa (ruhiaceæ), en i Persien
vildtvoksende, fleraarig liden plante med kransstillede blade
og rosenrøde blomster. Dyrkes som prydplante og egner
sig især til indfatninger og paa stenhauger.
Cruciferæ, se Korsblomstrede.
CruikshankGeorge (1792—1878), eng.
karrikaturtegner. Begyndte med politiske karrikaturer,
men gik siden mere over til groteske og satiriske
fremstillinger af det borgerlige liv og staar i disse
sedeskil-dringer paa høide med Hogarth. Tegnede for «Punch»
og illustr. verker af Dickens, Goldsmith og Walter Scott.
Cruiser [kruzd] (sjøudtr.; eng.), moderne lystfartøi,
ved hvis bygning der, foruden til seileevne, ogsaa er taget
hensyn til komfort, sjødygtighed og smukt udseende (i
mods. til racer’en, som kun er bestemt til kapseilads, og
hvor hurtighed er det eneste formaal). De lystfartøier,
som bygges efter de nugjældende maaleregler for
lystfartøier, kan alle henføres til c.-typen. (Jfr. ordbogen).
Cru’sca (ital.), Accademia dell a, se Akademi.
Crusebjorn, Jesper Ingevald (1843—1904), sv.
militær og politiker. 1888 oberstløitnant, 1891
landshøvding i Våsterbotten lån, 1893 medlem af rigsdagens
første kammer, 1896 af andet kammer. 1895 var han
medlem af lappekomiteen og 1897—98 formand i
be-fæstningskomiteen, bl. a. for anlæggene ved Boden. 1899
blev G. statsraad og chef for landforsvarsdepart. samt
generalmajor; i denne stilling gjennemdrev han
Boden-fæstningens anlæg og hærordningen af 1901. S. a. blev
han generalløitnant. Nedbrudt af sygdom afgik han som
statsraad 1903. Skrev en række milit. afhandlinger, hvoribl.
«Ofversigt af grannstaternas arméorganisationer» (1873).
Crusell, Bernhard Henrik (1775—1838), finsk
komponist og klarinetvirtuos, deltog i felttoget 1788,
virkede senere i Stockholm, hvor han var medlem af
akademiet og korpsdirektør. Som komponist mest bekjendt
ved musiken til «Fritiofs saga» (navnlig bekjendt som
«Længe var Nordens herlige stamme» og «Afsted, afsted
-Cruys 498
C, maa søges under K. fin(-)cle(-)siécle—finger
til arbeid vil vi gaa») og sange som «Hall dig, du hoga
nord» m. fl.
Crusenstolpe, Magnus Jakob (1795—1865), sv.
journalist og forfatter, fik sæde i riddarhuset og optraadte
1828—30 paa rigsdagen som oppositionsmand. Da han
imidlertid lærte Karl Johan nærmere at kjende, slog
han brat om og viede hoffet sin lynsnare pen. Men
han fik utak til løn, og mangel paa hjælp fra hoffets
side tvang ham efter tre aars forløb til at opgive bladet
«Fåderneslandet». Dybt krænket tog C. sin afsked som
assessor og blev paa rigsdagen 1834—35 regjeringens
mest forbitrede modstander. Hans mesterlige
«Skildrin-gar ur det inre af dagens historia» betegner omslaget,
og en hagl af glimrende artikler i «Stållningar och
for-hållanden, behandlade i bref» (1838—64) fulgte lige efter.
En beskyldning mod regjeringen for helligbrøde paa
grund af et paa søndag afholdt statsraad paadrog G. en
proces og tre aars fængsel paa Vaxholm (1838—41), men
den alm. sympati gav sig udslag i demonstrationer imod
dommen og blodige tumulter. Ogsaa i fængslet fortsatte
G. sin virksomhed, idet han skabte en række merkelige
arbeider, halvt digt og halvt historie («Morianen eller
Holstein-Gottorpska huset i Sverige» (1840—44), «Carl
Johan och svenskarne» (1845—46), «Huset Tessin etc.»,
1847—50). G. var offer for en ublid skjæbne, som
voldsomt kastede ham, den fine, kjølige aristokrat ud i en
stilling, der i grunden var hans væsen imod. Men som
den skarpe aand, den fuldendte stilkunstner, elegant,
form-sikker og hurtig kom G. til at spille en betydelig rolle.
C rusher gauge [km’sd gedz], et af den eng. kaptein
Noble konstrueret apparat til maaling af gastryk ved
eksplosioner.
Crusius, Otto (1857—), t. filolog, f. i Hannover,
studerede klassisk filologi i Leipzig, prof. i dette fag i
Tiibingen, senere i Heidelberg, fra 1903 i Miinchen;
udgiver af tidsskrifet «Philologus», har udgivet bl. a.
«Herondas og Babrios» samt flere arbeider om de
græske ordsprogssamlinger.
Cru’sta (lat.), skorpe, er i medicinen betegnelse for
indtørret blod, materie eller anden afsondring. C.
phlogistica, navnet paa den øverste, farveløse del af den
blodkage, som fremkommer, naar udtømt blod henstilles
uden at rystes. Udseendet og størrelsen af denne
spillede tidligere, da aareladning anvendtes almindelig, en
stor rolle for lægerne i deres bedømmelse af sygdommens
natur og behandling.
Cruståcea, krebsdyr (s. d.).
Cruveilhier [kryvælje’], Jean (1794—1874), fr. læge,
1825 prof. i deskriptiv anatomi og 1836 i patologisk
anatomi i Paris. 1830 overlæge ved Hospice de la
maternité, senere ved Salpétriére og Charité.
Anatomiske og patologisk-anatomiske arbeider om
centralnervesystemet.
Cruys [kråis], Cornelius (1657—1727), n. admiral
i rus. tjeneste, hed opr. Niels Olsen og var udgaaet
fra et fattigt hjem i Østervaag i Stavanger. Allerede
tidlig maa han være kommet til Nederlandene, da han
i 1680, kun 23 aar gl., var fører for en holl.
ostindiefarer. Senere blev han ansat ved admiralitetet i
Amsterdam og gjorde her i 1697 bekjendtskab med tsar Peter
af Rusland. Paa Peters opfordring traadte han som vice-
fin(.)de(.)siécle (f)
ultramoderne.
Findling ® m, hiUebarn;
vandreblok.
Findung (t) f, flnden; fund.
fine © fin; smuk, pen, kjæk;
(ilægge, -dømme) bod, mulkt;
kjen-delse. f.-drawn haarfin. f.-Spun
fint udtænkt, f.-spoken beleven
i tale.
fineer (e) tiltvinge sig kredit
(ved uredelige midler).
fineness (e) fmhed, lødighed,
finere - ® fournieren - (e)
veneer - ® fournir.
finery (g stas.
finesse — (t) Finesse f - ©
subtlety, nicety — ® finesse f.
finesse © (bruge) kunstgreb,
kneb.
finesse (f) f, finhed;
skarpsindighed; sluhed; list, kneb,
finet (f) fiffig
finette (f) f, (slags) tøi.
finger — (t) Finger m — ©
finger - ® doigt m. se
igjen-nem fingre med — ® mitetw.
durch die Finger sehen — @
con-nive (wink) at - ® étre indulgent
envers, pour (q). pege fingre
ad — ® mit Fingern auf jemand
weisen — (e) point at — (f) montrer
au doigt. ikke lægge fingeren
imellem — ® nicht glimpflich
zu Werke gehen — (e) handle
without mittens — (f) ne pas y
aller de main morte. kunne
paa sine fingre — ® an den
Fingern herzåhlen konnen — ©
have at one’s fingers’ ends — (g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
