Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cuban ... - Ordbøgerne: F - fire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505 Cuban—Cue’vas de Vera 506
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K. fire—firmenning
mill. kr. mindre. For at opretholde ro og orden er der
et gendarmerikorps paa henimod 6000 mand. Norge
har paa C. en legation, som samtidig er generalkonsulat
for hele Vestindien og Mellemamerika. — blev
opdaget 28 okt. 1492 af Columbus paa hans første reise.
Spanierne begyndte straks erobring og kolonisation;
den første by, Baracoa, blev anlagt 1512. Den indfødte
befolkning blev som nævnt udryddet og negerslaver
indført isteden. Øens opkomst blev i lang tid hindret
af ukloge spanske udførselsforbud mod landets varer og
ved krig. I 1762 blev Havana taget af engelskmændene
og af dem gjort til frihavn, og da den i 1763 blev givet
tilbage til Spanien igjen, blev det gamle system med
statsmonopol for Spanien og eksportforbud opgivet. G.
blev gjort til et eget «generalkapteinat», og under
dygtige generalkapteiner udviklede øens næringsliv sig
sterkt. Selvstændighedstrangen begyndte nu at vise sig,
men øen forblev dog tro mod Spanien i den tid, da
de syd- og mellemamerikanske kolonier løsrev sig. Den
spanske styrelse begyndte imidlertid nu at blive stadig
mere vilkaarlig og skadelig for landet, og i 1868 udbrød
der et oprør, som Spanien blot med stor vanskelighed
kunde undertrykke, og som varede lige til 1878. Nu
søgte Spanien ved forskjellige reformer at bøde paa sine
forrige misgreb, slaveriet blev ophævet, og øen blev
repræsenteret i de spanske cortes; men i 1895 udbrød
et nyt oprør, som blev ledet af kreolen Gomez og
mulatten Maceo. Spanien gjorde uhyre anstrengelser,
sendte saaledes en hær paa 200 000 mand derover.
Men det lykkedes ikke at beseire oprørerne, og 1 jan.
1898 proklamerede disse en ny forfatning. Imidlertid
blev 15 febr. 1898 det amerikanske krigsskib «Maine»
ødelagt ved en eksplosion paa Havanas havn af ukjendte
aarsager. Der udbrød saa en krig mellem Spanien og
de Forenede stater, og ved fredsslutningen 10 dec. 1898
opgav Spanien sine rettigheder til G.
Cuban, et broncegult mineral, som bestaar af kobber,
jern og svovl og er nær beslegtet med brogetkobber
(s. d.). Forekommer paa Guba samt ved Kafveltorp og
Tunaberg i Sverige.
Cubéber er frugterne af den til pepperfamilien hørende,
indtil 6 m. lange, klatrende, tvebo busk piper cuheha,
hvis hjem er de store Sundaøer; den dyrkes der, paa
Ceylon og Antillerne ofte opad skyggetrærne i
kaffeplantagerne. Hunblomsterne sidder i kolber, men under
frugtmodningen forlænges frugtknudens nederste del til
en omkr. 10 mm. lang stilk. Frugterne, som samles
umodne, er næsten kuglerunde, graabrune, rynkede og
indeholder kun ét frø. Bruges som lægemiddel og
indeholder æterisk olje, c.-syre samt cubebin.
Cubiculårius (lat.), hos de gamle rom.: kammertjener.
Cubi’culum (lat.). 1. Værelse, særlig soveværelse. —
2. Martyrgrav og særlig et kapel i en saadan.
Cubit [kjubit], ældre længdemaal i England = 18 eng.
tommer == 0.4572 m.
Cu^bitum el. -us (lat.). 1. Albue. — 2. Gammelrom.
længdemaal, længde fra albuen til langfingerens spids
(= 6 palmi, 24 digiti) == 0.44 m.
Cucu’jo, det spanske navn paa en i Sydamerika
hjemmehørende billeslegt (pijrophorus) af smeldernes
familie, hvis talrige arter lyser om natten med et sterkt
grønlig opaliserende lys fra to pletter paa brystskjoldets
overside og et parti forrest paa undersiden af
bagkroppen. Den bekjendteste art er p. nociilucus, der før
spaniernes ankomst til Sydamerika brugtes alm. af indianerne
der til fakler og lamper baade ude og inde. Senere
brugte spanierinderne dem til kjolepynt paa bal.
Cuculldæ, cuculus, se Gjøker.
Cucumaria, slegt af sjøpølser (s. d.).
Cu^cumis, se Græskarfamilien.
Cucu^rbita, cucurbitaceæ, se Græskarfamilien.
Cu^cuta (San José de C.), Sydamerika, by i
republiken Colombia, depart. Santander, nær grænsen af
Venezuela, 360 m. o. h. Er ved jernbane forbundet
med Villamizar ved elven Zulia.
Cudbear [kry’dhæd], et farvestof, fremstillet af lav,
opkaldt efter opfinderen Cuthbert Gordon.
Cuddalore, by i Forindien, præsidentskabet Madras,
paa østkysten af Dekan s. for Pondichéri, 52 216 indb.
(1901), deraf over 2000 kristne. Betydelig handel med
ris og sukker. Havnen er grund og kan ikke anløbes
af store skibe.
Cuddapah, by og distrikt i Forindien,
præsidentskabet Madras. Byen C. ligger 220 km. n.v. for Madras
og har 17 379 indb. (1901); protestantisk og katolsk
mission. Distriktet C. er 22 649 km.’ og har 1 272 072
indb. Der avles bomuld og indigo.
Cue’nca, prov. og by i Spanien, Nykastilien. Prov.
er 17 193 km.’ og har 249:696 indb. (1900), d. e. knapt
15 pr. km.’, den tyndest befolkede af alle Spaniens prov.
Den vestre del er flad og frugtbar, men daarlig dyrket,
den østre del bjergrig. Der er faa veie og jernbaner.
Byen G., hovedstad i prov., ligger 130 km. s.ø. for Madrid,
902 m. o. h., har 10 756 indb. (1900), gotisk domkirke,
gamle adelspaladser etc. Var før berømt for sin
kunstindustri.
Cue^nca (Santa Ana de C.), Sydamerika, by i republiken
Ecuador og hovedstad i prov, Azuay, under ca. 3 ° s. br.
i en vakker, frugtbar dal mellem Andeskjederne, 2355
m. o. h., Ecuadors tredje by med 30 000 indb.
Cuernavåca, by i Mexico, hovedstad i staten Morelos,
60 km. s. for Mexico, 1660 m. o. h., 9584 indb. (1900),
sukkerfabriker, landbrugsskole.
Cuesmes [kyæ’m], by i Belgien, prov. Hainaut
(Hennegau), 3 km. s.v. for Mons, 9291 indb. (1905),
maskinfabriker, kulgruber.
Cueto, Leopold de, marki de Valmar (1815—1901),
sp. forf. og diplomat, var i 1847 sp. minister i Kbh., senere
gesandt ved andre europæiske hoffer og i Amerika.
Indvalgtes 1857 i det spanske akademi. C. har skrevet en
række kritiske og litteraturhistoriske afhandlinger over
det 18 aarh.s spanske forfattere samt dramaerne «Donna
Maria Coronel» og «Cleopatra».
Cueva, Juan de la (ca. 1550—1609 ?), sp. digter,
reformerte det sp. dramas teknik og stil til større
naturlighed og enkelhed. Blandt hans dramaer kan nævnes
«El infamador» og «Il saco de Roma». Har ogsaa skrevet
sonetter, chanzoner, elegier og romancer og et stort
episk digt, «La conquista de la Bética».
Cue’vas de Vera, by i Spanien, prov. Almeria, ved
elven Almanzora, 12 km. fra Middelhavet, 20 562 indb.
(1900). I nærheden rige sølvgruber.
veer (away); (fig.) yield, give way
— (f) (paa) larguer, filer, mollir;
(ned) amener, faire descendre ; (fig.)
céder, plier, fléchir.
fire (e) ild; brand: baal;
tænde (an); opflamme; aff’yre; komme
i brand; fvre, skyde. f. Up
komme i harnisk, f.-work(s)
fyrverkeri.
firer (e) ildspaasætter.
firkin (e) et ølmaal, ca. 40 liter;
spand.
firhændig - ® vierhåndig
-(§) for four hands; (spille) play
duets — ® å quatre mains.
firkant - ® Viereck n; (brase
i f.) vierkant, ins Kreuz (brassen)
— (e) square, quadrangle,
four-sided figure — ® carré m; (figure
f) quadrilatére.
firkantet - (t) viereckig - ©
square, quadrangular - (f) carré,
quadrangulaire.
firkløver - (t) vierblåtteriger
Klee m, Vierblatt n - ©
four-leaved clover - ® tréfle (m) å
quatre feuilles.
Firlefanz ® m, fusentast,
vindig person; ogs. narrestreg =
Firlefanzerei f.
firm © fast; firma.
firma — ® Firma f - © firm
— ® raison (sociale); maison f.
firmament — ® Firmament n
— © & ® firmament m.
firman ® m, (hos tyrkerne)
forordning.
firme(l)n ® konfirmere (hos
katolikerne).
firmenning - ® entfernter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
