Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cumberland ... - Ordbøgerne: F - fiske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fitter-fizzle
Cykliske digtere—Cyli’ndergang
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
525
anerkjendelse for sin holdning overfor J. Pierpont
Morgans forsøg paa at monopolisere atlanterhavstrafiken
gjen-nem dannelsen af Atlantic shipping trust (s. d.).
Cunctåtor (lat.), «nøleren», et oprindelig spottende
tilnavn for diktatoren Q. Fabius Maximus (s. d.), fordi
han ikke straks vilde indlade sig i kamp med Hannibal.
Cundinama^rca, Sydamerika, depart. i republiken
Colombia, 13 334 km.^ med 279 000 indb. (20 pr. km.^).
C. er en høislette, gjennemskaaret af Åndernes østlige
forgreninger, med betydeligt jordbrug (mais, hvede, tobak,
sukker, kakao) og bergverksdrift (stensalt, sølv). Stor
udførsel af kinabark, som indsamles i de vidtstrakte
cinchona-skoge. Hovedstad (tillige hele republikens)
Bogotå._
Cunene, elv i portug.Vest-Afrika, udspringer i det indre
Benguella paa østsiden af randkjeden Andrade Gorvo
under ca. 12 ° 30 ’ s. br., modtager talrige tilløb og rinder
mod s. gjennem prov. Mossamedes, bøier derpaa mod v.
og danner grænsen mellem denne og tysk Norvest-Afrika
(Ovambo-land) til sin munding i Atlanterhavet, hvor den
ogsaa kaldes Omulonga. G. har en længde af ca. 2000
km., men er ingen vandrig elv.
Cu^neo, prov. og by i Italien. Prov. ligger i
Norditalien (Piemont), s. for Turin og er 7430 km.^ med
(1906) omtr. 642 000 indb. (tilvekst siden 1882 bare 7000).
I v. og s. er landet opfyldt af Alperne, i midten er der
en stor slette. Byen C. har (som kommune) 27 065 indb.
(1901). Den ligger paa en rig slette ved elven Stura og
blev ved sin beliggenhed før anseet som nøglen til den
øvre Poslette, var derfor sterkt befæstet. Bispesæde,
har en gammel gotisk kirke, teknisk skole etc. Stor
silkeindustri.
Cu’neus (lat.), kile, særlig 1. kileformig slagorden,
undertiden lig falanx (s. d.); 2. en af de kileformige
afdelinger, hvori tilskuerpladsen i det rom. teater og
amfiteater deltes ved de straaleformig udgaaende trapper.
Cunha [ku’na], Tristao da (1460—1540), portug.
sjøfarer, fik 1506 befalingen over en flaade og kjæmpede
med held ved Madagaskar, Mosambik etc. samt i Indien.
Efter ham er en ø v. for Afrika opkaldt. Hans søn,
Nuno da G. (1487—1539), blev i 1528 vicekonge i Indien
og udvidede portugisernes herredømme her, men blev
alligevel i 1538 afsat og døde paa hjemreisen.
Cunningham [ka’ninhdm], Sir Alexander (1814
—93), eng. arkæolog, søn af Allan G.; kom som adjutant
hos generalguvernøren til Indien 1834, udsendtes i
særlige ambassader til Kasjmir og Tibet og blev 1858
overingeniør i Nordvestprovinserne samt 1870—85
arkæologisk generalinspektør for Indien. Verker: «The Bhilsa
topes, or Buddhist monuments of Gentral India» (1854);
«Archæological survey of India» (1871 ff.) og «Gorpus
inscriptionum Indicarum» (bd. 1, 1878).
Cunningham [ki)’niiih9m], Allan (1784—1842), skotsk
digter, begyndte som stenhugger, men skaffede sig bøger,
samlede folkeviser og skrev selv digte, som han tildels
udgav som gamle. Han flyttede til London og udgav
der «Remains of Nithsdale and Galloway song».
Samtidig som han skrev for dagblade, var han sekretær hos
billedhuggeren Ghantrey. Han har skrevet sange i
dialekt og forøvrigt i sine «Songs of Scotland» og andre
digte heldig anslaaet folkevisens tone.
Cunningham [kv’niiihdm], Joseph Davy (1812—
51), eng. historiker, søn af Allan G.; kom 1834 til Indien,
færdedes siden 1837 meget som politisk agent blandt
sikherne og andre folk i Nordvest-Indien; deltog i den
første sikhkrig (1845—46) og sendtes derpaa som agent
til Bopal. Skrev «History of the Sikhs» (1849),
hovedverket til kjendskab om dette folk.
Cunningham [kv’niijhom], William (1849—), skotsk
teolog og økonomisk historiker. Blev 1887
universitets-prest i Gambridge, hvor han fremdeles (1908) virker i
sin geistlige stilling og som en af lederne af bevægelsen
for universitetsdannelsens spredning blandt folket
(«university extension movement»). Men navnlig har han
banebrydende betydning som økonomisk forfatter. 1878
begyndte han allerede at holde forelæsninger over
Englands økonomiske og sociale historie, og heraf opstod
det monumentale verk «The growth of English industry
and commerce» (1 udg. 1882; 4 betydelig forøgede og
omarbeidede udg. 1905). Til dette i sit slags inden alle
litteraturer enestaaende hovedverk slutter sig de mindre
arbeider «Outlines of English industrial history» (sammen
med E. A. McArthur, 1895), «Modern civilisation in
some of its economic aspects» (1896) og «Western
civilisation in its economic aspects» (2 bd. 1898—1900) samt
«The rise and decline of the free trade movement» (1904).
1891—97 var G. professor i socialøkonomi ved King’s
college (universitet) i London. G. er et af samtidens
betydeligste navne paa den historiske nationaløkonomis
omraade.
Cupar [kupd], by i Skotland, grevsk. Fife, 15 km. s.
for Dundee; 6768 indb. (1901). Linindustri.
Cu’phea (kattehalefamilien), urter eller buske med
modsatte, hele blade og uregelmæssige, hvide eller røde
blomster i mellemrummene mellem bladene. Ga. 150
arter, udbredt i Amerika. Flere arter er prydplanter,
saaledes den sentblomstrende, rødgule c. eminens, den
orangegule c. strigulosa og c. platycentra, hvis blomster
er skarlagenrøde nedentil, medens kronbladene er hvide
med en sortfiolet flek.
Cupido (lat.), attraa. Lat. benævnelse for
elskovsguden, se Eros.
Cupre’ssus, cypres, se Gypresfamilien.
Cuprija [tsu-], by i Serbien, ved Morava og
jernbanen Belgrad—Nis; omtr. 5000 indb. N.ø. for byen
de store stenkulgruber ved Senje.
Cupri’t, se Rød kobber erts.
Cu^prum (lat.), kobber.
Cu’pula, cupuliferæ, se Skaalbærende.
Cura, Sydamerika, by i staten Aragua i den nordlige
del af republiken Venezuela, nær Tacarigua eller
Valencia-sjøens s.ø. bred, med ca. 8000 indb. Kaffeproduktion.
Cura (lat.), pleie, forsorg, bekymring, bestyrelse af
formue: c. m i n o r u m, for mindreaarige; c. f u r i o s i,
for sindssyge; c. a b s e n t i s, for fraværende; c. v e n t r i s,
varetagelse af ufødt fosters ret. Se ogsaa Kurator.
Curacao [kyraså’J (Gurassao), holl. ø i Vestindien,
ca. 60 km. fra Venezuelas nordkyst, 550 km.^ med ca.
40 000 indb. (1900). G. bestaar af gamle, af en kridt-,
formation dækkede eruptiver og koralkalk (største høide,
Ghristoffelbjerg, 376 m.). Tør og for det meste træløs.
Producerer fosfat og sjøsalt. Den efter G. opkaldte likør
fitter © tilpasser, indreder.
Fittich (t) m, vinge,
fittings @ pl, apparater,
fit-out, -up © udstyr(else).
Fitze ® f, fed(d).
five © fem(mer), femtal,
fives © pl, slags boldspil; fibel
(hestesvgdom).
fix ® fiks.
fix © vaande, knibe; fæste;
opslaa (bolig); bestemme, fastsætte;
(kem.) fiksere; nedsætte sig; biive
fast, fæstne sig. fix on bestemme
sig for.
fixation © & (f) f, fastgjøring,
fæsting; fastsættelse; (kem.)
fiksa-tion, fortættelse; © ogs. fasthed,
fixative © fæstemiddel,
fixature © stangpomade.
fixe (?) fast, ubevægelig; fiks;
(mil.) giv agt! m, fast indtægt.
fixed (e) (som) fast(naglet): fiks
(idée, -stjerne); fed (olje), f. air
kulsyre.
fixer (gfæst(n)e; opslaa (bolig);
rette, henvende; fængsle
(opmerksomhed); stirre paa; fastsætte;
(kem!) fortætte. fixé sur paa
det rene med.
fixieren ® slaa fast, fastsætte;
se stivt paa.
Fixigkeit (t) f, "raskhed,
flinkhed.
fixité (D f, fixity © fasthed,
fixture © fast tilbehør,
tilhæng: (pi) fast inventarium.
fiz © surr(e), summe(n), bruse(n),
moussere(n).
fizzle © (gjøre) fiasko.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
