Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cuypers ... - Ordbøgerne: F - flade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
523 Cyanose
flageoler-flake Ord, som ikke findes unde
mængder anvendes ogsaa ved cyanidprocessen (s. d.).
Det er meget giftigt.
Cyanose, _blaasot (s. d.).
Cyanotypl, fotografisk kopieringsmetode, baseret paa
den egenskab ved visse jernoksydsalte, at de under lysets
paavirkning omdannes til jernoksydulsalte, samt paa
gult og rødt cyanjernkaliums evne til med henholdsvis
jernoksyd og jernoksydulsalte at give et mørkeblaat
uopløseligt bundfald. Kopieringen sker ved gjennem
originalen at beWse et med f. eks. jernklorid (FegClø)
imprægneret papir, hvorved der under originalens klare
partier dannes jernkloryr (FeCl2). Ønsker man nu
positiv kopi af en positiv original, f. eks. en tegning,
fremkalder man med gult cyanjernkalium, hvorefter
kopiens belyste dele kan udvaskes, medens de ubelyste
bliver staaende. Ønsker man derimod positiv kopi af
et fotografisk negativ eller negativ kopi af en tegning,
maa man fremkalde med rødt cyanjernkalium,
hvorefter de ubelyste dele af kopien kan udvaskes. Under
blaakopiering (s. d.) er angivet en nemmere proces,
hvorved fremkaldelse og kopiering foretages samtidig.
Cyånsyre, se Cyan.
Cyatheåceæ, tropisk bregnefamilie med mange
træagtige, ofte meget anselige arter, der ligesom palmerne
har bladene samlede til en krone i stammens top. Nogle
arter er prægtige prydplanter i veksthuse, saaledes
cya-thea dealbata og c. medullaris, begge fra Ny-Seeland.
Cyathophy’llum er en til tetrakorallerne hørende
uddød slegt, som findes i størst mængde i devon, men
ogsaa i silur og karbon.
Cycadåceæ, se Konglepalmer.
Cycas, slegt af konglepalmernes familie, indbefattende
trær med knoldformet eller søileformet, oftest ugrenet
stamme med en krone af store, fjærdelte, læderagtige og
fleraarige blade. I vekst ligner de palmerne, medens
bladene i meget minder om bregnerne. Hunplanten
mangler egentlig blomst, idet frugtbladene sidder sammen
med løvblade og lavblade og fremkommer afvekslende
med dem. Frugtbladene ligner løvbladene af form, idet
de er fjærfligede, men de er mindre end disse og bærer
paa hver side af midtnerven et lidet antal frøemner.
Hanplanternes blomster ser ud som store kongler; de
bestaar af talrige støvblade med et stort antal støvsække
paa undersiden. 16 arter i det tropiske Asien, Australien
og Polynesien. C. revoluta fra Japan er et par m. høi
og har indtil 2 m. lange blade. Af den stivelsesrige marv
tilberedes der en slags sago. Paa grund af sit værd som
dekorationsplante dyrkes denne art i gartnerierne. De
vakre, lange blade bruges meget til kranse ved
begravelser og kaldes gjerne «palmegrene». C. circinalis fra
Ostindien har bredere bladafsnit end foregaaende; den
dyrkes sjeldnere.
Cyclåmen, se Alpeviol.
Cyclanthe^ra, slegt af græskarfamilien; klatrende
urter med uanselige blomster og smaa, agurklignende
frugter. Paa grund af de vakre blade dyrkes et par
arter som prydplanter, saaledes c. explodens, hvis frø
ved modningen med stor kraft slynges ud af den
opspringende frugt; c. pedata fra Mexico har syvkoblede
blade; begge arter egner sig til espalier.
Cycli’tis, betændelse i øiets corpus ciliare, se Iritis.
—Cykle 524
T G, maa søges under K.
Cy’clops, vandloppe (se Kopepoder).
Cyclo^pterus, se Stenbit.
Cyclo’stomi, rundmundede fiske (s. d.).
Cydonia (d. kvæde), slegt af æjjlefamilien, buske
med haarede frugter; frøskallet danner slim. C. vulgaris
er en fra Orienten stammende prydbusk med store,
vakre, rosenrøde blomster, hvis bladagtige bægerblade
bliver siddende om de gule, vellugtende frugter.
Anvendes ogsaa ved podning som grundstamme for pærer.
C. japonica fra Japan og Kina dyrkes i mange varieteter
med forskjellige nuancer i blomsterfarverne og med
enkelte eller fyldte blomster. G.-frø er paa grund af
slimdannelsen i skallet officinelle.
Cy’gnus, 1. (zool.), se Svaneslegten; 2. (astron.),
se Svanen.
Cygnæus, Fredrik (1807—81), finsk forfatter, blev
1839 docent i historie ved universitetet i Helsingfors og
var 1854—67 professor i moderne litteraturhistorie og
æstetik sammesteds. Som universitetslærer fik G. stor
betydning, ikke mindst ved sin varme fædrelandskjærlighed
og sit frisind, men som forfatter kom han ikke til at
spille nogen rolle. Hans sprog var tungt og hans form
uheldig; ^tørst betydning har hans kritiske arbeider.
Cygnæus, Uno (1810—88), bekjendt finsk skolemand.
Han virkede som lærer i Viborg og St. Petersburg,
studerede fremmede landes skolevæsen paa mange reiser,
blev i .1861 overinspektør over Finlands folkeskolevæsen
og senere medlem af overstyrelsen for landets hele
undervisningsvæsen. Skoleloven af 1866, som har
fortjenesten af at have hævet den almindelige
folkeoplysning til et høit standpunkt, er væsentlig hans verk. Han
har ogsaa store fortjenester af den finske sløid og
husflid. Han blev i 1877 æresdoktor ved Upsala universitet.
Cykle (græ. kyklos, kreds, hjul) er den nu gjængse
benævnelse for det sidste led i udviklingsrækken:
velociped, bicykle, bicyklette (el. «safety»). Idéen til
grundtypen for disse kjøretøier med to i linje anbragte
hjul skyldes friherre v. Drais (1816). De oprindelige
velocipeder havde som nutidens c. et styre til dreining
af forhjulet og en sadel til at bære rytterens vegt, men
fremdrivningen skede ved med taaspidsen at sparke bagud
mod jorden (planche, fig. 1). Omtr. aar 1860 forbedredes
velocipeden ved anbringelse af forhjulspedaler (fig. 2),
omkr. 1880 fremkom de høie bicykler (fig. 3) med
gummiringe og kuglelagere, og fem aar senere bicykletter
med kjedeudveksling (fig. 4). som dog først vandt
almindelig udbredelse, da de til en begyndelse massive
gummiringe omkr. 1890 erstattedes af luftringe (Dunlop
pneumatics), hvorved c. i hovedsagen naaede sin nu
brugelige og tilsyneladende endelige skikkelse. De senere
aars udvikling har ikke bragt nye levedygtige typer, kun
forbedringer af detaljerne, samtidig med at salgsprisen
er dalet sterkt. — Den moderne c. (fig. 5 og 6) bestaar
af et staalrørstativ med sadel, forgaffel og styre, pedaler
og udveksling, to hjul (oftest 70 cm. i diameter),
undertiden ogsaa bremse. Stativet el. rammen har normalt
den i fig. 5 viste form, men ændres for damecykler
som vist i fig. 6, idet det øverste vandrette rør er sænket,
hvorved opstigningen bliver lettere. Forgaflen, hvortil
styret er fæstet, gaar gjennem stativets forreste rør
og er dreielig om to kuglelagere. Forhjulets dreining
flageoler ® spille paa flageolet;
dingle, vakle.
flageolet © & (f) m, flageolet,
slags fløite ; ® pi, pibestilker (ben).
flaggermus — (t) Fledermaus
f ~ © bat — (D chauve-souris f.
flaggy © slap, mat; flau (af
smag); rig paa sverdliljer.
flagitious © skjendig;
nederdrægtig, ryggesløs.
flagning - (t) Flaggen n - ©
a display of bunting;^ a dressing
of ships — (f) pavoisement m.
flagon © flaske,
flagorner sleske, krvbe for.
flagornerie f, spytslikkeri,
fla-gorneur m, spytslikker.
flagrancy © aabenbarhed,
vitterlighed; (virkelig) forøvelse;
oprørende beskaffenhed.
flagrant © & (f) under (virkelig)
udøvelse: aabenbar, vitterlig,
skrigende. in f. dellet ©, en f.
délit (f) paa fersk gjerning.
flagre - ® flattern, flaekern
-©flicker, flutter; (baske) flap; (ild)
flare; (flagrende) flowing,
dishevel-led (locks) - (D voltiger; flotter,
ondoyer; (baske) voleter; (lys)
va-ciller; (ild) flamboyer; (lig.) étre
inconstant, volage; folåtrer,
papil-lonner.
flail © slagvol, tust.
flair ® m, lugt, (flg.) næse.
flairer lugte, spore; opsnuse,
flaireur m, snushane, sporhund;
(decuisine, de table) snyltegjest.
flake © tynd skive, flak, skjæl;
fnug, fnok; (flske)hjell; skive sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
