Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cykliske digtere ... - Ordbøgerne: F - flakke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flammerole—fl ank
Cykliske digtere—Cyli’ndergang
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
525
Cyli’nderpresse, se Bogtrykkerkunst.
Cyli’nderspeil, et speil formet som en cylinderflade.
Det giver fortrukne billeder, idet billedet forkortes eller
forlænges i retning
lodret paa
cylinderaksen, derimod ikke
parallelt med aksen.
Ved anamorfose(s.d.)
kan et c. afbilde en
fortrukken tegning
med rigtige forhold.
Cy’mbal,
hakke-bret, med oprindelse
fra det ældgamle
as-syriske psalterium,
forløber for klavi-c.
(med klaviatur) og
det senere klaver.
Cymofån, se Kry sober yl.
Cymol, G10H14, kemisk forbindelse af kulstof og
vandstof, er et benzolderivat, der navnlig forekommer i
romersk kamilleolje og kan fremstilles ved at ophede
kamfer med fosforsyreanhydrid. Det er en sterkt
lys-brydende, aromatisk lugtende vædske, der koger ved 175
CymøS, benævnelse for en kvastformig blomsterstand.
Cy’nara, slegt af de kurvblomstredes familie
(tistel-gruppen). Herhen hører artiskok og cardon (s. d.).
Cynips, se G al hveps er.
Cynoce’phalus, se Bavianer.
Cy’nodon, græsslegt med fingerformig grenet
blomsterstand. C. dactijloii vokser paa tørre steder i varmere
egne og danner ved hjælp af sine talrige udløbere gode
græsmarker («Bermuda grass» i Nordamerika).
Cynoglo’ssum, se Hundetunge.
Cynomorium coccinéum, en lav, kjødfuld og
brun-agtig snylteplante af balanophoraceernes familie. Ved
korte, rodlignende organer er dens rodstok forbundet med
vertplanten, som kan være forskjellige urter eller buske.
Fra rodstokken udgaar de overjordiske stængler, tæt
bevokset med smaa skjællignende blade, som hurtig falder
af. I stængelens top sidder blomsterstanden, en tæt kolbe
af smaa, uanselige blomster. G. c. vokser i
Middelhavslandene. Den har under navn af maltesersop (fungus
melitensis) tidligere været brugt i medicinen.
Cynosurus, se Kam græs.
Cyperaceæ, halvgræsfamilien (s. d.).
Cypern (nygræ. Kypros, tyrk. Kibris, eng. Gyprus), 0 i
den 0. del af Middelhavet, i bugten mellem Lilleasien og
Syrien, 9282 km.^ (den tredje største 0 i Middelhavet),
med 237 022 indb. (1901). Gjennem øen strækker sig i
ø.-v. retning to parallele fjeldkjeder, af hvilke den s.
i Troodos stiger til 1952 m. (øens høieste fjeld). Mellem
begge kjeder ligger Mesoreas slette, gjennem hvilken
flyder mod 0. elven Pidias, den største paa øen og den
eneste, som ikke tørker ind om sommeren. — Klimaet
udmerker sig ved hed og tør sommer og noksaa kjølig
og fugtig vinter. Hovedstaden Nikosia, 33 ° 22 ’ n. br.
og 150 m. o. h., har en aarlig middeltemperatur af 18.8°,
medens juli har 27.7 ° og januar 9.4°; men om vinteren
kan temperaturen synke ned til 0° eller derunder;
nedbøren er blot 404 mm. — Befolkningen bestaar
Cylinderspe
mest af grækere; i rehgiøs henseende var (1901) 182 739
græsk-katoliker, 51 309 muhammedanere, medens resten,
2974, tilhørte andre kirkesamfund. Der findes et
gymnasium og fem høiere skoler, desuden (1900) 297
folkeskoler med 18 754 elever for de græsk-katolske indb.
og 121 folkeskoler med 4197 elever for muhammedanerne,
desuden nogle skoler for andre religioners tilhængere.
Der er 8 græske og 1 tyrkisk avis. Landbrug er den
vigtigste næringsvei. Der dyrkes hvede, byg, havre,
oliven, bomuld, olje, johannesbrødtræ og silke. Vinranken
trives til en høide af 1000 m., og den cypriske vin var
før berømt, men nu er den ikke mere saa god.
Landbruget lider forøvrigt sterkt under tørken. Øen var før
dækket med skog, særlig cypresser, men nu er den dels
hugget ned, dels ødelagt af gjederne. Af husdyr holdes
heste, muld3^r, æsler, kjør og især sauer (236 000 i 1905)
og gjeder (251 000). Biavlen er af stor betydning; der
produceres aarlig 800 000 kg. honning og 200 000 kg. voks.
Der findes gips og marmor, og kobber (som har faaet
sit navn efter øen) udvindes der en del af. Indførselen
havde (1905) en værdi af omtr. 7 830 000 kr., udførselen
omtr. 7 720 000 kr.; der udføres korn, vin, bomuld,
rosiner, uld, frugt etc. Den samlede tonnage af ind- og
udgaaende skibe var (1905) omtr. 800 000 tons; den
vigtigste havn er Larnaka (paa sydkysten). Der er ingen
jernbaner, men omtr. 1200 km. kjørevei og 384 km.
telegraflinjer. Hovedstaden er Nikosia, som har 14 752
indbyggere. Ifølge en overenskomst mellem sultanen af
Tyrkiet og den engelske regjering afsluttet 1878 styres
øen (som i navnet er tyrkisk) af en engelsk guvernør;
han har ved sin. side et udøvende raad (executive council)
og et lovgivende raad paa 18 medlemmer, hvoraf 12
vælges af folket. — Historie. G. blev i oldtiden
koloniseret af grækere og fønikere og kom i 333 under
Alexander den store. Efter hans død kjæmpede Syrien
og Ægypten om øen, indtil den i 58 kom under Bom,
senere under det østromerske rige. I 1191 gav Bichard
Løvehjerte øen til den tidligere konge af Jerusalem. I
1570 blev G. erobret af tyrkerne, j 1832—40 stod øen
under vicekongen af Ægyptens forvaltning, og i 1878
kom den som anført under England.
Cyperntræ, se Gordia.
Cy’perus, slegt af halvgræssenes familie, der oftest har
bladede stængler og mangeblomstrede smaaaks, som atter
er forenede til skjerm- el. hovedformede blomsterstande.
Der er ialt ca. 400 arter, udbredt i varmere egne, hvor
de vokser paa sumpige steder, ofte ved vandbredder.
En art, c. fuscus, vokser saa langt nord som i Danmark.
I Sydeuropa og Afrika dyrkes c. esculentus, en fleraarig
art med nødstore knolder paa udløberne, de saakaldte
jordmandler. Disse smager som mandler og er meget
nærende, de spises raa eller tilberedte. En berømt art
er c. papyrus, papyrusplanten, der kan blive indtil 3 m.
høi; af denne blev der i oldtiden tilberedt papyrus, og i
vore dage forarbeides den til fletverk. C. papyrus findes
i landene ved Middelhavet, især i Ægypten og Lilleasien.
Den dyrkes undertiden i varmhus, hvilket ogsaa er
tilfælde med en anden art, c. alternifolius (Madagaskar).
Cypervine er fine saavel bord- som dessertvine fra
Gypern. Mest bekjendte er commanderi- el. comthui
i-vine; de er oftest lyse af farve og har fin buket.
flammerole (f) f, lygtemand,
varlys.
flammette ® f, (liden) vimpel,
flammicht, flammig ®
blussende, flammet.
flammivorous © ildspyende,
flamsk - ® flå-, vlåmisch
-(e) Flemish — (f) flamand (m).
flamy @ luende, flammet,
flan (f) m, flødekage, terte.
flane (f) m, side; moders liv,
(moder)skjød; flanke.
flanchet (f) m, slagside (af
okse).
flanconade (?) f, (i fegtn.)
side-stød.
Flandern - ® Fandern – (e)
Flanders - (|) Flandre f.
flandrin ® m, lang lømmel,
rækel.
flane - (t) Kokette,
Gefallsiich-tige f - (e) giddy girl, flirt,
co-quette, fizgig — (f) femme (f) légére;
coquette f. Vb — (t) kokettieren
— @ flirt — (f) coqueter, minauder.
flane ® m, f, se flåneur,
flå-nerie.
Flanell ® m, flanelle ® f,
flannel © flonel; © ogs. tørre,
gnide med flonel.
flåner (f) drive, føite om.
flå-nerie f, gade-, (dag)driveri.
flå-neur m, gade-, dagdriver.
flå-neuse f, flane.
flange @ (ophøiet) kant; list;
(paa maskine) krave; (bund)flange.
flank © det tynde aflivet, side;
slagside (paa kreatur); flanke(re);
dække (staa, ligge langs) siden af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
