Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cypres ... - Ordbøgerne: F - flanke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
531 Cyrus-
flasque-flattern Ord, som ikke findes u
Cyrus, se Kyr os.
Cyste. 1. (Med.). C. er en blæreagtig el. sækformet
svulst, som indeholder vædske, fedt el. 1., og hvis væg
er dannet af bindevæv. Aarsagen er hyppigst, at en
kjertels udførselsgang paa en eller anden vis stoppes
igjen, hvorved kjertlen udspiles af sekret, som derefter
ofte undergaar en forandring. Saadanne c. findes i
huden (se A ter om), spytkjertlerne (se Ran ula),
bryst-kjertlerne og nyrerne; tillige forekommer c. i ovarierne.
Den egentlige o v ar i e-c., cystoma ovarii, svarer nærmest
til adenomerne; den bestaar af indbyrdes
kommunicerende, ofte meget store hulrum, fyldt med en vædske
af forskjellig konsistens og udseende. G. kan ogsaa
opstaa ved henfald og omdannelse af afgrænsede
blødninger, f. eks. i hjernen efter apopleksi, eller ved
henfald af nydannet væv, f. eks. i kræftsvulster. De kan
endelig være medfødt, saaledes som de træffes paa
halsen ved mangelfuld lukning af halsspalterne. — 2.
(ZooL). Mange af de indvoldsorme (f. eks. ikter,
bændelorme, trikiner), der gjennemløber sin udvikling ved
at opholde sig hos flere vertdyr, har i enkelte verters
legeme en kortere eller længere hvileperiode, som de
tilbringer indesluttet i en kapsel, en c. Denne c. kan
dels være dannet af vertens organer, idet bindevævet i
det paagjældende organ (lever, hjerne, muskler o. s. v.),
hvor snylteren har taget ophold, beklæder indersiden af
den hulhed, hvori ormen ligger, med et tæt lag celler,
der beskytter organet; dels kan c. dannes af snylteren
selv, idet denne omgiver sig med en kitin- eller
kalkkapsel. Naar snylteren overføres til en ny vert, f. eks.
ved at de befængte organer af den gamle vert fortæres
af den nye, opløses c., og indvoldsormen bliver fri.
Cystice’rcus, blæreorm, se Bændelorme.
Cystldea er en uddød dyreklasse tilhørende de
pig-hudedes række (echinodermaia). De havde som regel et
kugleformet eller egformet legeme, der som oftest var
forsynet med en kort stilk,
hvorfor de sammen med crinoidea og
hlastoidea, som ogsaa havde stilk,
danner en egen afdeling
(pelmato-zoa) af de pighudedes række.
Legemet havde en diameter af
10—60 mm. og var beklædt med
talrige, for det meste
uregelmæssig ordnede plader, som ofte var
gjennemsat af fine kanaler. Armene
var svagt udviklet, manglede
undertiden helt og var aldrig forgrenet.
Paa midten af oversiden fandtes
en mundaabning og til siden for
denne en tarmaabning. Fra
munden udstraalede ambulakralfurer, som kunde Være aabne
eller dækket med plader. C. viser enkelte
tilknytningspunkter til crinoideerne, men de staar i et langt nærmere
slegtskabsforhold til blastoideerne; i mange tilfælde er
det endog vanskeligt at trække grænsen mellem disse to
grupper. G. begynder allerede i kambrium, naar i silur
høidepunktet af sin udvikling og forsvinder i karbon.
De findes i størst mængde i den undre afdeling af silur
i omegnen af St. Petersburg, i Sverige (Oland og
Oster-gotland), i Wales og Bohmen.
En cystide
(echinosphærites).
-Cy^tisus 532
ider G, maa søges under K.
Cystltis (lat.), se Blærebetændelse.
CystoTdea, se Gystidea.
Cystoli^ter (hot.), lokale forkalkninger, særlig i
overhudcellerne, hos nogle familier, f. eks. neslefamilien;
c. opstaar derved, at der paa cellens ydervæg dannes en
fortykning, som efterhaanden tiltager i størrelse og tilsidst
i form af et større, stilket, kølle- el. kugleformet, vortet
legeme rager ind i cellerummet.
Cystoma, cystiske svulster, se Gyste.
Cysto^phora, se Klapmydsen.
Cysto’pteris, lok, bregneslegt med 2—3 gange
fjær-delte, temmelig smaa og fine blade. I Norge 3 arter, hvoraf
c. fragilis, skjørlok, er
alm. over hele landet,
selv i større høider; c.
montana, berglok,
tilhører især fjeldlierne,
c. sudetica er kun
fundet ved Vinstraelven.
Enkelte arter dyrkes,
saaledes foruden c.
montana og fragilis ogsaa
den nordamerikanske
art c. hulbifera, som har
«løgknopper» i de
øverste smaabladhjørner;
disse spirer, naar de
falder ned paa jorden.
Cy’stopus ca^ndidus,
hvidrust, en liden
snylte-sop, som danner hvide,
melede flekker paa
forskjellige arter af de
korsblomstrede,saaledes
meget ofte paa
hyrdetaske. De angrebne
plantedele bliver gjerne
vredne og misdannede.
Cystoskop, et kateterformet apparat, der er forsynet
med en liden elektrisk lampe, prismer og linser. Det
kan indføres i urinblæren, hvorved denne kan
undersøges direkte ved synet, og spiller derfor en stor rolle
ved diagnosen af blære- og nyresygdomme.
Cytinus hypoci’stis (rafflesiaceæ), en paa cistus-arter
snyltende plante, som over jorden kun har skjælklædte,
vakkert rødliggule skud med blomsterklase i toppen.
Bærene, som er klæbrige og søde, spises tildels i
Sydeuropa, f. eks. i Portugal.
Cytism, se Gyt i sus.
Cy’tisus, planteslegt af de erteblomstredes familie; trær
eller buske med oftest trekoblede blade og blomster i
klaser eller i hoveder, belgene er mangefrøede. Herhen
ca. 30 arter, hvoraf flere i Europa. Paa grund af de
vakre blomstersamlinger dyrkes nogle arter som
prydbuske, saaledes især c. alpinus og labiirnum, guldregn,
begge vildtvoksende i Sydeuropa. Disse buske med de
pragtfulde, hængende gule blomsterklaser er meget giftige
og indeholder i alle sine dele stoffet c y t i s i n. Andre
dyrkede arter er c. purpnreus, en sydeuropæisk lav busk
med fiolet-purpurrøde blomster, 2—3 sammen i de smaa,
trekoblede blades hjørner, c. nigricans med smaa gule
Cijstopteris fragilis.
(f) bouteille f; verre; (sleben) flacon;
(patte-)biberon m. flaske sig —
(t) sich flecken - © succeed - (?)
réussir, marcher, aller, avancer.
flasque ® lasket, blød, løs;
(fig.) mat, svag.
flat © plan, flad(lændt), jevn;
flau, ensformig; trykket; tydelig;
ligefrem; liden (om ters); moll (om
toneart); aabenbar (løgn); næse-
grus; plan, jevn flade; flad-, lavland;
(flad) grunde; (lasle)pram; aaben
jernbanevogn; flad-, bredside;
etage, leilighed; enfoldig fyr; (pl)
baggrundskulisser; gjøre (blive)
flad, jevne; trykke, matte, sløve;
fordybe med Vatone; synke (tone),
f.-catcher bondefanger, f.-iron
strygejern.
flåtten (§ jevne(s), gjøre (blive)
flad; kaste fladt ned; trykke,
ned-slaa; gjøre (blive) flau, smagløs;
(mus.) (lade) synke.
flatter © planerer, platter;
pla-neringsredskub, platteverk;
fladstempel.
flatter © & (f) smigre; (f) ogs.
kjærtegne; logre for; behandle
varlig, lempelig; pirre, kildre;
fryde, glæde; lindre.
flatterer ©, flatteur (?) (m),
smigrer; (?) ogs. smigrende,
aner-kjendende, rosende; flatterende.
Flattergeist ® m, ubestandig
person. Flatterhaar n, flagrende
haar.
flatterhaft (t) ustadig, flygtig,
flatterie (?) f, flattery © smiger,
flattern ® flagre. Flattersinn
m, ustadighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
