Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daae ... - Ordbøgerne: F - fleuron ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
545
Daae—Dabbeh
546
Daae, n. slegt, der optræder i Trondhjem ved
midten af det 17 aarh. Til slegten, der i en udpræget
grad er en presteslegt væsentlig knyttet til Sogn, hører
bl. a. professor Ludvig Kristensen Daa, professor Ludvig
Ludvigsen D. og statsraad Ludvig D. [Litt.: J. F. Lampe,
«Den norske familie Daae», Bergen, 1862.]
Daae, Andefs (1852—), n. læge, bekjendt for sit
studentikose humor, siden 1880 praktiserende læge
i-Chicago. D. indtager en fremskudt stilling i den norske
koloni, og har med adskillig ret været kaldt «norsk
konsul i Chicago». Han var medlem af den n.-amer.
kroningsdeputation.
Daae, Ludvig (1829—93), n. politiker, 1856
overretssagfører, 1869 foged paa Søndmøre, 1876 sorenskriver
i Nordre Søndmøre. 1859—79 sad han som
repræsentant for Romsdals amt paa stortinget, hvor han blandt
sine meningsfæller nød høi anseelse for dygtighed,
kundskabsrigdom og praktisk greihed. Han var
lagtings-præsident 1871—79 og medlem af en række komiteer og
kommissioner. D. tilhørte venstre og stod J. Sverdrup nær.
Fra 1879 var han udenfor det politiske liv, indtil han 26
juni 1884 indtraadte i Sverdrups regjering som
forsvarsminister. Som saadan fratraadte han allerede 30 april
følg. aar, hvorefter han paany bosatte sig paa sin
fædrene-gaard Solnør i Skodje (Borgund) paa Søndmøre. Perioden
1886—88 var han repræsentant for Aalesund og Molde.
1889 blev han udnævnt til toldkasserer i Kristiansand.
Daae, Ludvig Ludvigsen (1834—), n. historiker,
1863 universitetsstipendiat i historie, 1869 bibliotekar
og 1876 professor i
historie ved Kra. universitet.
Allerede som student
begyndte D. sin historiske
forsker- og
forfattervirksomhed. Med off.
understøttelse har han anstillet
undersøgelser i danske
svenske og tyske
biblioteker og arkiver og
udgivet flere vigtige
kildesamlinger. Hans talrige
afhandlinger, der for
størstedelen er offentliggjort
i forskjellige norske og
danske tidsskrifter, særlig
n. «Historisk tidsskrift»
udgivet af den
Historiske forening, blandt hvis
stiftere D. selv er,
omfatter næsten alle perioder
af fædrelandets historie.
Dybest er han maaske trængt ind i det 15 og det 16
aarh.s historie, hvor hans forskning har bidraget til
at omdanne vore forestillinger om den dansk-norske
reformation og dens følger for Norden. Med stor
for-kjærlighed har D. behandlet Norges kirke- og
kulturhistorie. Han har skrevet «Trondhjems stifts geistlige
historie» (1863), «Norske bygdesagn» (bd. I—II, 1870—71),
€ Norges helgener» (1879), «Det gamle Christiania 1624—
1814» (1871, 2 ill. udg. 1891), «Kong Christian den
førstes norske historie 1448—58», udg. 1879 som det
^fleuron—Fliege
norske universitets lykønskningsskrift til universitetet i
Kbh. ved dets 400-aarsfest, ved hvilken leilighed
forfatteren blev kreeret til æresdoktor, «Stemninger i Danmark
og Norge i anledning af og nærmest efter adskillelsen»
(1887), «En krønike om erkebiskoperne i Nidaros» (i
«Festskrift for Trondhjem» 1897) m. m. m. D.s historiske
forfatterskab udmerker sig ved grundig viden, en paa
samme tid naturlig og livlig, kunstnerisk udarbeidet og af
forfatterens eiendommelige personlighed særpræget stil
(dette gjælder ogsaa hans paa latin skrevne arbeider).
Som foredragsholder besidder D. en sjelden evne til at
interessere sine tilhørere gjennem en klar og livfuld,
gjerne ved vid og humor fængslende fremstilling. Blandt
hans forelæsningsserier ved universitetet maa især
fremhæves hans fremstilling af korstogenes, pavedømmets,
humanismens og reformationsaarhundredets historie. I
den politiske diskussion har D. deltaget med stor iver,
baade som folketaler og i pressen, altid til forsvar for
et udpræget konservativt standpunkt. — Venner og
disciple hyldede ham med et festskrift 1904.
Daae (galeopsis), stivhaarede urter af de
læbeblomstredes familie med hele blade og blomsterne i kranse
i de øverste bladhjørner.
Bægeret har fem
brod-spidsede tænder, kronens
overlæbe er hel og hvælvet,
den trekløvede underlæbe
har en hul, tandformet
pukkel paa hver side af
midtfligens grund, hvilket
sidste er slegtens bedste
kjendemerke. I Norge
forekommer tre vildtvoksende
arter, der alle optræder
som ugræs: Hvas-d. (g.
ietrahit) er stivhaaret,
dun-d. (g. ladanum) er
dun-haaret, begge med røde
blomster, den første
undertiden ogsaa hvide; gul-d.
(g. versicolor) har meget
større blomster end de
foregaaende arter, og kronen
er lysegul med fiolet
midt-flig paa underlæben.
Daalder [dal-] el. rijksdaalder var en hoU. i det
17 og 18 aarh. indtil 1816 præget sølvmynt af værdi
IV2 gulden = 30 stuivers = 150 cents, omkr. kr. 2.25.
Daasvatn (øvre), gaard og turiststation i Hornnes
herred, Nedenes amt, ved den nye rodelagte vei, omtr.
midtveis mellem Hornnes jernbanestation
(Sætersdals-banen) og Aaseral sanatorium.
Daba, liden landsby i Tibet lige ved Indiens grænse,
ca. 80 ° 0. 1., omtr. 4500 m. o. h. Berømt for sine i
dalvæggene udgravede huler, som om sommeren bruges
til beboelse. Et berømt kloster og tempel er ogsaa
klippehuler.
Dabbeh el. D e b b a, Nordøst-Afrika, by i Nubien ved
Nilens bøining under 18 ° n. br. Udgangspunkt for
karavanerne til Kordofan. Her er sydgrænsen for det
nubiske sprog.
Hvas-daae (galeopsis tetrahit).
fleuron (f) m, (ark.)
blomstersirat; vignet; klenodie, perle,
fleuron ner pryde med
blomstersirater.
fleuve (f) m, elv; strøm,
flexibilité (f) f, flexibility©
bøielighed, smidighed; føielighed.
flexible (e) & (f) bøielig,
smidig; (altfor) føielig.
flexion © & ® f, bøining.
18 — Illustreret norsk konversationsleksikon
flexueux (f) bugtet, krum.
flexuosité f, krumhed.
flibuste ® f, fribyUeri.
fli-buster drive fribytteri.
fli-bustier m, fribytter,
flic (f) m, konstabel.
flic(-)flac (f) m, klask,
flick © snerte let, knerte til.
flicken ® lappe, bøte. eim.
II.
etw. am Zeuge f. yppe
klammeri med.
Flicken ® m, lap.
Flicker (t) m, flikker, lapper.
flicker © flagre(n); vifte(n);
bølge.
Flickerei (t) f, Hikkeri, lapperi.
Flickgans ® f, røget
gaase-bryst. Flickhering m, røget sild.
Flickwort n, fyldekalk.
flid - (t) Fleiss m; Emsigkeit f;
(gjøre sig f.) sich Miihe geben;
(med f.) vorsåtzlich, absichtlich
-© diligence, industry, applicaUon;
(gjøre sig f.) take pains; (med f.)
on purpose, deliberately — ®
application; assiduité; activité f;
soin m; (med f.) å dessein, exprés.
Flieder (t) m, hyld; syrin.
Fliege ® f, flue; korn (paage-
(Fot. af L. Forbech.)
Ludvig Ludvigsen Daae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
