Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dakotas ... - Ordbøgerne: F - fluten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
571
Dal—Dalasandsten
572
flyden—flytte
Dal, Dale, D a 1 s b y g d e n er hyppig forekommende
navne paa gaarde, kirker og grænder udover det hele
land. Specielt nævnes Dale i Søndfjord, vakkert
beliggende handels- og dampskibsanløbssted med post
og telefon ved Dalsfjorden i Ytre Holmedal herred,
Nordre Bergenhus amt.
Dal, se Dalsland.
Dal. Ved en d. forstaar man en langstrakt og
forholdsvis smal indsænkning i jordens overflade. Man
skiller mellem d.-sider og d.-bund. Bliver d. snæver
og d.-siderne steile, kaldes d. en slugt el. c an on
(s. d.). Efter d.s tversnit skiller man mellem U-formede
og V-formede d. Ea d. i et af foldede bergarter
be-staaende landskab kan dels være parallel med lagenes
strøgretning, længde-d., eller den kan være lodret
derpaa, tver-d. I det nordlige Norge har vi en
sammenhængende række af længde-d., der løber parallelt
med kysten og strækker sig fra den inderste del af
Trondhjemsfjorden til Saltenfjorden; lodret derpaa har
vi et system af tver-d. Undertiden kan en tver-d.
gaa tvers igjennem en fjeldkjede (s. d.); man faar da
en gj e n n e m b r u d s-d. Eksempel paa saadanne er
Angermanålfvens og Luleålfvens d., som gaar tvers
igjennem den skandinaviske fjeldkjede. — D. kan dannes
paa forskjellige maader. Det rindende vand kan danne
dybe d. selv i de haardeste bergarter, naar det faar
Dal: Fra Gudbrandsdalen.
virke i tilstrækkelig lang tid. Isbræer spiller ogsaa en
stor rolle ved d.-dannelser. Endelig kan d. opstaa ved
«forkastninger», idet der i jordoverfladen dannes revner,
som videre kan udformes af rindende vand eller bræer.
Dalaguete, by paa østkysten af øen Cebu,
Filippinerne, 21 323 indb. (1898). Omegnen øde og ufrugtbar.
Dalåi-lama («stor-lama»; mongolsk dalai, hav,
uendelighed, uendelig magt; tibetansk lama betegner en munk,
især af høiere rang), den ene af de to paver i den
lama-istiske hierarkiske kirke i Tibet og Mongoliet. Den anden
heder Taschi-(el. Pan-tschhen-)lama, residerer i
Ta-schi-Ihun-po og betragtes som en inkarnation af
Amitåbha-Buddha. D., hvis residens er byen Lhasa, er en
inkarnation af Amitabhas søn (udsprunget af hans pande)
bodhisattvaen Padmapåni. De to paver er lige i rang;
men fra D. udgaar den største indflydelse. Begge har
sin oprindelse i den reform af lamaismen (en egen, i
meget om katolicismen mindende form af den nordlige
buddhisme), som ved midten af 15 aarh. e. Kr. foretoges
af munken Tsong-kha-pa. De nye «gule» (gulklædte)
munke fik sig paalagt cølibat; paveværdigheden kan
altsaa ikke nedarves, men gjennem visse forholdsregler
finder man ved pavens død et nyfødt barn som
repræsenterer den nye inkarnation; ved sit fjerde aar føres
den nye D. under store æresbevisninger til Lhasa.
Den tredje D. (1543—86) og hans nærmeste efterfølgere
søgte tilknytning hos mongolerne. Senere traadte
hier-arkerne i Lhasa i sterk opposition til
Mantsjudyna-stiet i Kina; men det endte med, at de måatte bøie
sig og for eftertiden finde sig i en stadig kontrol udøvet
af to kinesiske embedsmænd i Lhasa. Den næstsidste
D. blev forgiftet, da det saa ud til, at han kunde blive
farlig for den kinesiske politik. Den nuværende D.
blev fundet i 1875.
Dalåi-nor. 1. Indsjø i Mongoliet, i n.ø., ved grænsen
af Sibirien; kaldes ogsaa Kulun-nor. Den optager
elvene Kyrylun og Urson; afløbet, Argun, gaar til Amur.
— 2. Indsjø i Mongoliet, i den ø. del af ørkenen Gobi,
paa østsiden af Chinganfjeldene, 1280 m. o. h. Intet
afløb, har salt vand.
Dalarne (Dalekarlien), landskab i Sverige, det
nordligste og største i Svealand, grænser i n. til Hårjedalen,
i v. til Norge, i s.v. til Varmland, i s. til Våstmanland
og i 0. til Gåstrikland og Hålsingland. Det er 29 849
km.’^ hvoraf 28150 km.^ land og 1699 km.^ vand, og
har 223 893 indb. (1905), hvoraf 13 491 i byerne. D. er
gjennemgaaende et skogrigt fjeldland især mod n. og v.,
hvor kjølen sender endel arme ind, som naar en høide
af 900 m., medens de enkelte toppe rager høiere op
som Hårjehågna (1160 m.), Stådjan (1176 m.), Nipfjåll
(1185 m.) og Storvåtteshågna i n.v., landskabets største
høide (1265 m.). Mod s. og ø. sænker landet sig, men
heller ikke her er det et lavland. Hovedelven er
Dal-ålfven med dens bielve, og af sjøer haves Idresjon (474
m. o. h.), Sårnasjon (442 m.), Siljan (165 m.) og Bunnsjon
(109 m.). Klimaet er barskt. Faluns middeltemperatur
er saaledes +4°. I mere end af D.s areal bestaar
jordbunden af gneis, gneisgranit, porfyrer, helleflintgranit
og granit; det er derfor lidet frugtbart, men i
natur-skjønhed er der faa af Sveriges landskaber, som kan
komme op mod D. — Aker og dyrket mark udgjør
3.7 pct., naturlig eng 3.4 og skog 73.6 pct. Der dyrkes
havre, rug, hvede og poteter. I 1904 var der 18 471
heste, 80 914 kjør, 42 524 faar, 11 757 gjeter og 20 233
svin. Skogdriften er ogsaa betydelig. Bergverksdriften
er en af hovednæringsveiene. I 1904 fik man af 86
gruber 975 740 tons jernmalm til en værdi af 4.69 mill.
kr., og af 10 andre gruber fik man sølv, bly- og
kobbermalm. Der findes 504 fabriker med 8632 arbeidere;
handelsflaaden er selvfølgelig liden, 12 seil- og 4
dampskibe paa tilsammen 649 tons. 1 1905 var der 949 km.
jernbane. — D. deles i 6 fogderier og har 3 byer:
Falun, Hedemora og Såter. — De egentlige dalfolk
(dal-karler, dalkullar) er bekjendt for sin dialekt, sin
eiendommelige nationaldragt og sine gamle skikke. De har
spillet en stor rolle i Sveriges historie (Sture, Gustaf Vasa).
Dalaro, bekjendt badested i Sverige, 45 km. s.ø. for
Stockholm. 2 km. s.s.v. ligger D. skans.
Dalasandsten er en over 600 m. mægtig, i den
nordvestre del af Dalarne og de tilgrænsende dele af Hårje-
flyden - ® Fliessen n, Fluss
m — @ flowing — ® coulement m.
flydende — (t) fliessend,
fliis-sig; gelåufig — (e) fluid, liquid;
Huentdy), with fluency - ® liquide;
fondu; (ogs. fig.) courant; coulant.
flygel - ® Flugel m — ©
grand (piano) - (f) piano (m) å
queue.
flygte - (t) fliehen — (e) flee
- (f) (s’en)fuir, se sauver,
(s’)échap-per.
flygtig - ® fluchtig, unståt,
unbeståndig; oberflåchlich — (e)
volatile; (ubestandig) inconstant,
fleeting, transitory; (karakter) giddy;
(hastig) hasty, cursory; (a) "flying
(visit); (a) rough (sketch) — ©
fugitif, passager; rapide; (ustadig)
léger, inconstant, volage; (over-
fladisk) superficiel; fait å la håte;
peu soigné.
flygtighed — (£) Fliichtigkeit f
~ © volatility, giddiness - ®
lé-géreté, inconstance; (kem.)
vola-tilité f.
flygtning — (t) Fluchtling m
- © fugitive, refugee - ® fugitif,
fuyard; exilé, réfugié m.
flyndre - ® Flunder m, Scholle
f - © flounder - (?) plie f.
flygtning - ® WegschafTen,
Bewegen; Umziehen n, Umzug m
— © mo ving, removal, transfer,
move, fliUing - ® transport;
dé-placement; déménagement m.
flytte — (t) bewegen;
transportieren, riicken, wegschafTen;
(intr.) umziehen; (ind i) beziehen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
