Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Damm ... - Ordbøgerne: F - folié ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
589
Damm—Damp
590
akerland eller tørlægges ialfald om vinteren, ligesom der
ofte tilføres dem gjødning. Derhos benyttes ved mindre
damme ofte i stor udstrækning kunstig fodring (kjødmel,
blod, erter, korn, kli o. s. v.). — Til ørretkultur anvendes
derimod oftest mindre, men dybere damme med koldere
vand og raskt vandskifte. I disse spiller den kunstige
fodring en væsentlig rolle. Der opnaaes i disse damme
sjelden en større aarlig produktion end 50 kg. pr. ha.,
i regelen mindre. — D. af karper er af meget gammel
oprindelse, hvorimod ørretkulturen er forholdsvis ung.
For tiden har begge slags i mange lande naaet en høi
udvikling, særlig i Tyskland og Østerrige, hvor den
spiller en væsentlig rolle i landenes forsyning med fisk.
Ogsaa i Danmark og det sydlige Sverige har d. i den
senere tid faaet adskillig betydning. I Norge er derimod
en fordelagtig d. af karper helt udelukket, navnlig paa
grund af vor korte og kolde sommer. Ogsaa
ørret-opdrætning i damme har hidtil hos os været uden al
betydning og har neppe nogen fremtid for sig, dels paa
grund af de klimatiske forhold, navnlig for sterk og
langvarig vinterkulde, dels fordi man ikke her kan opnaa
paa langt nær de høie priser for den opdrættede ørret,
som betales i Mellemeuropa for den i levende tilstand.
Snarere tør det niaaske vise sig, at aal paa sine steder
med fordel vil kunne gjøres til gjenstand for d. hos os.
Damm, se Altdamm og Neudamm.
Dammagruppen, se D a m m a s t o c k.
Dammar, se Dam ar.
Dammåra australis og orientålis, naaletrær, af
hvilke faaes haarde harpikser, kopal, s. d. art.
Dammaraharpiks, en klar og haard, lysegul harpiks,
som faaes af trær af dipterokarpaceernes familie (f. eks.
hopea- og vateria-arter). D. er klar og gjennemsigtig
og anvendes derfor især til farveløse lakeringer. Sort
d., se Ganarium.
Dammastock, fjeldtop i Schweiz, hører til
Dammagruppen, den nordøstligste del af Berneralperne, er
3633 m. høi og ligger paa grænsen af kantonerne Uri
og Wallis. Til Dammagruppen hører Galenstock (3897 m.).
Tierberg (3446 m.), Sustenhorn (3512 m.) o. fl., af
gletschere merkes Rhone-, Trift-, Winter- og Tiefen-gletscher.
I en hule i nærheden af den sidste fandtes 1867 en
mængde røgtopas.
Dammuslingerne (anodonta), store, indtil 20 cm.
lange, tyndskallede muslinger, som lever i stillestaaende
ferskvand. Ungerne, som svømmer omkring i vandet,
fæster sig ved en klæbrig traad paa huden af
forbi-svømmende fiske og borer sig ved hjælp af to tænder
paa skallene ind i fiskenes hifl; her gjennemløber de
sin forvandling; senere falder de unge muslinger ud og
lever fra nu af halvt nedgravet i bundens slam.
Da’mno, se Agio.
Da^mnum (lat.), skade. D. em er gen s bruges i den
juridiske litteratur for at betegne skade paa
forhaanden-værende værdier i modsætning til lucrum ces san s,
tabt vinding foraarsaget ved en skadegjørende handling.
Damoh, by og distrikt i Forindien, Centralprovinsen,
300 km. s.v. f. Allahabad. Distriktet, som ligger oppe i
Vindhyafjeldene og har vakker skog og frugtbar jord,
har 285 326 indb. (1901), medens størrelsen er omtrent
7300 km.2 Byen har 13 355 indb. (1901).
folié-folk
Damoisel, damoiseau [damwazæl, damwazå’] (fr.),
formindskelsesord til dan, danz (af lat. c/ommws^ herre,
sml. sp. don), i ældre tid betegnelse for sønnen af en
fornem kriger, før han blev væbner (écuijer) eller ridder
(nærmest d. s. s. page). Det svarer til det tyske Junker
(Jung-Herr).
Damoiselle [damwazæl], se Dame.
Da’mokles, ung mand, som Dionysius den ældre af
Syrakus begunstigede. Da han berøm^mede Dionysius
som det lykkeligste menneske, overlod denne ham
pladsen paa sin trone. D. var først henrykt derover,
men blev rædselsslagen, da han saa, at der hang et
sverd i et hestehaar over hans hoved, og bad sig fritaget
for stillingen. — Et D.-sverd er derfor betegnelse for
en fare, som stadig truer midt under den største lykke.
Dåmon og Fi^ntias, to for sit trofaste venskab
berømte syrakusanere. F. blev anklaget for at have stræbt
herskeren Dionysius efter livet og dømt til døden. Da
han bad om en opsættelse, fik han denne mod at stille
D. som borgen for sin tilbagekojnst. I rette tid vendte
F. tilbage for at lide døden og udfri D., og Dionysius
blev saa begeistret over denne troskab, at han ønskede
at blive den tredje i deres venskabsforhold. Behandlet
af Schiller i «Die Burgschaft».
Damouri^t, en varietet af mineralet kaliglimmer,
opkaldt efter den franske mineralog Damour.
Damp. Naar et stof, som er fast eller flydende ved
almindelig temperatur (d. e. ca. 18 C.) og almindeligt
tryk (d. e. 1 atmosfære (s. d.) eller 760 mm. kviksølvtryk),
optræder i gasform, kaldes det d. (jfr. Aggregatformer).
Vand eller is, som befinder sig i fri luft, fordamper.
Vand-d. er farveløs og gjennemsigtig ligesom luft og kan
for øiet ikke skilles fra saadan. Den hvide straale, som
sees over en lokomotivpibe, er, ligesom skyerne paa
himmelen, synlig, fordi den foruden d. indeholder vand
i smaa, lette draaber. D., som danner sig fra en aaben
vandbeholder, svinder bort i luften, idet den blander
sig med denne. Man kan skaffe sig ublandet d. i et
rum ved f. eks. at bringe lidt af en vædske ind i
tomrummet over kviksølvet i et barometerrør. Ved forsøg
med saadan ren, ublandet d. har man fundet, at den,
saalænge den ikke er nær ved at fortættes, i et og alt
følger samme love som gasarterne, saaledes f. eks. Boyles
lov (se Boy le, R.); formindskes volumet, tiltager
trykket i omvendt forhold, men kun til en vis grænse, d.s
maksimumstryk, da d. begynder at gaa over til vædske
(kondensation). Ved dette tryk siges d. at være mættet.
Den mættede d.s tryk (maksimumstrykket) stiger raskt med
temperaturen (V. Regnault, 1847). Det er ved 30 ° 0.4
mm. kviksølvtryk, ved O ° 4.6 mm., ved 50 ° 92.0 mm.,
ved 100 ° 760.0 mm. eller 1 atmosfære (s. d.); ved denne
temperatur koger vandet i aabne kar, fordi damptrykket
er saa stort, at dampblærerne i vandet kan udholde
atmosfærens tryk paa vandets overflade. Videre er
ved 120° maksimumstrykket 1.9 atmosfærer, ved 150°
4.7 atm., ved 200 ° 15.4 atm. og ved 364.3° 194.6 atm.
Over 364.3 ° kan vand ikke under nogetsomhelst tryk
eksistere i flydende form. Denne temperatur kaldes
vandets kritiske temper’atur. Andre vædsker har
en anden kritisk temperatur, saaledes æter 194.4°,
alkohol 243.6 kviksølv over 1 000 Gasarter har
folié (D bladet.
foliere - ® foliieren - ©
foliate - ® folioter; (speil) étamer.
foliferous © bladudviklende.
folio — ® Folio n - © account
- ® folio m, page f; in-folio.
foliole © & ® f, smaablad.
folioter ® foliere, paginere,
folious © bladagtig, tynd;
bladrig.
folk - ®Volkn; Leutepl;
(tyende) Gesinde n - © people; folk;
crew, hands; servants — (f) peuple
m; nation f; (arbeidere) hommes,
gens m pl; le monde, le public;
on. folkeafiitemning — (t)
Volksabstimmung f — © vote of
the people — ® suffrage universel;
plébiscite m. folkebog — (t)
Volksbuch n — © popular book,
people’s book — (f) livre (m)
popu-laire. folkefærd - ®
Volker-schaft f, Volk n - © tribe - (?)
race, nation f, peuple m.
folkemunde: komme paa f. — (t)
ins Gerede kommen — © become
the common talk - ® étre décrié,
compromis. folkemængde—®
Volksmenge, Einwohnerzahl f —
© & ® population f. folkemøde
- ® Volksversammlung f - ©
popular meeting — ® réunion (f)
publique; meeting m.
folkeretten - ® Volkerrecht n - ©)
international law — (?) droit (m
des gens (international), folkerig
— ® volkreich — © populous —
® (bien)peuplé; populeux.
folkesagn — ® Volkssage f — ©
popular tradition, legend - ® lé-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
