Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark ... - Ordbøgerne: F - fordeling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626
Danmark
612
godsmængden 1.8 mill. tons, indtægten 7.5 og udgiften
5.1 mill. kr. — Veie. Af amtsveie (landeveie) fandtes
ved udgangen af 1906 6743 km., af sogneveie (19Q3) 35 798
km. 1905 — 06 var amternes udgift til veivæsenet 2.5,
sognenes 2.8 mill. kr. — Havne. D. har kun 13
kjøb-stæder uden havn, men havnene er gjennemgaaende smaa
og lidet dybtgaaende. Kbh.s havn, der er selvstændigt
eiendomssubjekt, eier ogsaa den derfra udskilte frihavn,
som imidlertid bliver drevet af et aktieselskab. De øvrige
kjøbstadshavne er som regel kommunale. — Skibsfart.
D.s handelstlaade (over 4 registertons) var 1906 495 000
tons; der var 606 dampskibe med tiis. 372 740 tons,
3161 seilskibe (hvoraf 2084, væsentlig fiskekuttere, fra
4—20 registertons) med 121 580 tons. Kjøbenhavn
eiede 85 pet. af dampskibene, men kun 8 pet. af
seilskibs-tonnagen. Det Forenede dampskibsselskab eiede alene
131 skibe med 89 762 tons. Den indgaaende bestuvning fra
udlandet var 1906 3 884 346, den udgaaede 1 166 385 tons.
De vigtigste byers samlede ind- og udgaaede bestuvning
var: Kjøbenhavn 2 870 783, Aarhus 462 132, Aalborg
395 405, Esbjerg 257 771, Odense 156 967, Svendborg
117 028, Fredrikshavn 111 322 og Kolding 110 955 tons.
Af de indgaaede 35 748 skibe var 16 547 danske, 9800
svenske, 5842 tyske og 1963 norske; for de udgaaede
skibe var tallene henholdsvis 17 004, 10 003, 5980 og
2 163. Danske skibe besørger godt og vel halvparten af
indførselen og ^/s af udførselen. Danske skibe seiler i
stort omfang mellem fremmede lande indbyrdes; af den
1906 opseilede bruttofragt, 67.1 milL, faldt 47.4 mill.
paa fart fra udland til udland. — Post. 1907 fandtes
1013 postkontorer og brevsamlingssteder med tiis. 7489
funktionærer. Der blev 1906—07 besørget 149 mill. breve
(119 indenlandske, 15.5 fra udlandet og 14.4 til udlandet);
1890—91 var tallet 53 mill. Af aviser og tidsskrifter
besørgedes 121 mill. nummere mod 51 mill. i 1890—91.
Endvidere 1906—07 1.4 mill. pengebreve, 6 mill. pakker,
3.6 mill. postanvisninger (109 mill. kr.) og 2.3 mill.
postopkrævninger (27 mill. kr.). — Statstel eg r afen
havde 1907 3717 km. linjer, 525 stationer og 1128
funktionærer. Der besørgedes 1906—07 tiis. 2 729 000
telegrammer mod 1 503 000 i 1890. — Statstele fonen
iiavde 1906—07 695 abonnenter med 1 010 000 samtaler;
samtidig havde de private telefonselskaber 54 000
abonnenter med 124 mill. samtaler.
Sprog. Hvor langt tilbage i tiden D. har været beboet
af den nuværende stamme, kan hverken oldkundskaben
eller sprogkundskaben afgjøre. De ældste vidnesbyrd
om folkets nationalitet findes rimeligvis i stedsnavnene,
men disses alder kan for de ældste lags vedkommende
ikke engang tilnærmelsesvis bestemmes. Det kan dog
siges, at intet dansk stedsnavn med nogen rimelighed
kan ansees for at være udgaaet fra et sprog, som var
stammeforskjelligt fra det danske. — Den ældste sikre
kundskab om Nordens sprog faar vi af indskrifterne
med den ældste runerække (se Rune r). Det er umuligt
i de forholdsvis faa og smaa levninger af dette
urnordiske sprog at se stedlige forskjelligheder. I
vikingetiden kan man sikkert skjelne mellem dansk-svensk paa
den ene side og norsk(-islandsk) paa den anden, idet dansk
og svensk faar enkelt selvlyd istedetfor de gamle tvelyd
ei, au og ey; men forskjellen var dog ikke større, end at
fordeling—fordrage
man med lethed forstod hinandens sprog og brugte
fællesbetegnelsen dansk tunge om alle de nordiske sprog.
— I løbet af den ældre middelalder svækkedes
endelserne i dansk stedse mere, saa at man ved aar 1300 kunde
tale om dansk ogsaa i mods. til svensk. Forskjellen
uddybedes i den følgende tid yderligere, idet dansk faar nogle
sterkt iørefaldende lydovergange, dels fra enkelt p, t, k
efter selvlyd til b^ d, g eller endnu mere ændret til v, å, g
(el. w), og dels fra g til w (n) efter bagtungeselvlyd, især a.
Saaledes faar vi dansk løhe, hide, bage, lav i
modsætning til svensk lopa, bita, baka, låg. Ved disse to
afvigelser, endelsernes svækkelse og den dermed følgende
bøiningsfattigdom, og medlydsovergangene efter selvlyd,
hvortil endvidere kommer det eiendommelige danske
«stød», som omkr. 1300 delvis afløste den i svensk
bevarede musikalske forskjel mellem én- og flerstavelsesord,
og i nyere tid den næsten fuldstændige gjennemførelse
af ij for gammeldansk og svensk jii (som dyb; djup),
har dansk efterhaanden fjernet sig sterkt fra svensk. —
Side om side med endelsernes svækkelse gaar
kasus-systemets opløsning. Nominativ, akkusativ og dativ fik
efterhaanden samme form. I genitiv begynder s at afløse
de vekslende endelser for efterhaanden at blive den
eneste genitivsendelse. Andre bøiningstab, som der allerede
tidlig findes spor af, er tabet af udsagnsordenes person- og
talbøining (den sidste holdt sig i skoleretskrivningen til
aar 1900), af konjunktivens fortidsform og gjennemførelsen
af indikativ i alle bisætninger. Til de nyeste
bøinings-udjevninger hører tabet af imperativets flertalsform.
Alie disse bøiningstab gjør dansk til et af de mindst
formrige sprog. Formernes faatallighed erstattes for en
stor del ved fastere ordstilling. — Dersom vi betragter
ordforraadet, vil vi finde, at berigelsen af ordstoffet fra
fremmede kilder har været temmelig jevn fra oldtiden
op til vore dage, men at en kamp mellem dansk og
fremmed ordstof egentlig kun har været ført to gange,
først i England i den ældre middelalder, hvor dansk var
angriberen, som blev slaaet tilbage, senere i D,, hvor
dansken slog tyskens anfald tilbage. I begge disse
tilfælde ser vi kampens spor i et overvældende stort antal
ord og orddannelseselementer, som fra det overvundne
sprog er trængt ind i det seirende. Den engelske
indflydelse, der navnlig har beriget dansken med mange
kirkelige ord, blev afbrudt i Valdemarstiden.
Forbindelsen med Tyskland, der henimod 1300 blev særlig fast,
indførte til en begyndelse en mængde nedertyske ord,
forstavelser og endelser i det danske sprog, saaledes at
henved halvdelen af den danske ordbog er fyldt af
nedertyske laanord. Efter reformationen afløstes den
nedertyske indflydelse af høitysk, men denne trængte ikke
saa dybt. Ved siden heraf er der en del latinsk, senere
ogsaa fransk indflydelse. Med F. G. Eilschow (omkr. 1745)
faar de sprogrensningslyster, som har været tilstede
allerede før, en mere bestemt form, idet man da begyndte
at skrive om filosofi og de eksakte videnskaber for ulærde,
og dertil behøves rammende og forstaaelige ord. I det
19 aarh. er ordstoffets vekst fortsat ved laan fra snart
hele verden. I den nyere tid har endelig stilens
udvikling væsentlig foregaaet. Med reformationstiden
sluttede den urolige tid for det danske sprog, og dette blev
samtidig fæstnet yderligere derved, at dets røgt ved bog-
distribuer, répartir; partager;
di-viser.
fordeling - ® Verteilung
f-@ distribution, division,
apportion-ment — (?) distribution;
réparti-tion; division f.
forderlich ® fremmende,
Iiel-dig, gunstig, gavnlig, tjenlig,
fordern ® fordre, kræve,
(ind)-stevne.
fordern ® fremme, fremskynde,
befordre, støtte; udvinde; skride
fremad, gjøre fremslmdt.
Fordernis (t) n, fremme,
ophjælp.
Forderung ® f, fordring;
(ind)-stevning; udfordring.
Forderung (t) f, fremme,
fremhjælp.
fordi - (t) weil, da — (i) be-
cause — (f) parce que, puisque;
(c’est) que...; (ikke f.) ce n’est
pas que.
fordoble — ® verdoppeln —
(e) (re)double - ® (re)doubler de.
fordom — ® Vorurteil n —
(e) prejudice, prepossession — (f)
préjugé m. fordomsfri — (t)
vorurteilsfrei - (e) unprejudiced;
unconventional - (f) sans (exempt,
libre de) préjugés.
fordomsfrihed — ® Vorurteilsfreiheit f
— (e) unprejudicedness — (f) esprit
(m) libre de préjugés.
fordomsfuld - (t) vorurteilsvoll, von
Vor-urteilen eingenommen — @
pre-judiced - (?) plein de préjugés;
(homme m) å préjugés; (adv.) de
parti pris; avec partialité.
fordrage — ® vertragen; aus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
