Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmarkstrædet ... - Ordbøgerne: F - foreløbig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
647
foren klin g—fore spørge
Da’nnecker, Johann Heinrich von (1758—1841),
t. billedhugger. Elev af Pajou i Paris og af Canova i
Rom. I Tyskland den betydeligste billedhugger af den
klassicistiske retning. Hans mest bekjendte arbeide er
«Ariadne paa panteren» (Stuttgart); som hans hovedverk
regnes dog Kristusstatuen i Moskva. D. var ven af
Goethe, Herder og Schiller; af den sidste har han
modelleret en kolossalbuste, hvor natursandhed er parret
med idealitet.
Dannelsesvæv el. d e 1 i n g s v æ v kaldes de væv, som
har til hovedopgave at forøge cellernes antal i en plante.
D.s celler befinder sig altid paa et embryonalt stadium,
de er forholdsvis smaa med store cellekjerner, bløde, af
cellulose bestaaende cellevægge, og deres indre er tæt
fyldt med protoplasma. I d. er der ingen
cellemellemrum. Disse celler deler sig livlig, og de nye celler
udformes efterhaanden efter de forskjellige opgaver i de
udvoksede plantedele. D. gaar saaledes jevnt over i de
udvoksede organers cellevæv. D. findes paa forskjellige steder
i planten, saaledes i vekstpunkter og kambium (s. d.).
Dannemand, Frederikke Benedicte (1790 —
1862), Fredrik VI’s mætresse. Hendes 4 børn med
kongen fik adelspatent. Slegten uddøde 1888.
Dannemand (-kvinde), ord af lidt usikker rod,
betyder ældst hædersmand (-kvinde), brav mand; i sv.
før husbonde, nu bondemand.
Dannemora, gammelt kjendt jerngrubedistrikt i
Sverige, ca. 50 km. n. f Upsala. Malmdistriktet nævnes
allerede fra 1481, da der under Sten Sture blev drevet
sølv- og blygruber, medens jerngruber først optoges i
1579. Ved D. er der paa ca. 2 km.s længde og 150—200
m.s bredde ca. 80 større og mindre gruber, der samler
sig i tre afdelinger: mellersta, norra og sodra faitet. I
mellersta faitet er nu malmmassen udbrudt fra. dagen
ned til en dybde af ca. 200 m., saa der viser sig et
umaa-deligt hul. D.-malmene er magnetjernsten med en
forholdsvis høi jerngehalt (49—53.5 pet.). De er
fosforfattige, men har derimod en forholdsvis høi svovlgehalt.
Den aarlige produktion var i 1870-aarene 35—40 000 tons,
og i 1890—95 ca. 60 000 tons.
Danner, Louise Christine (1815—74),
lensgrevinde, Fredrik VII’s tredje hustru. Datter af en mægler,
døbt med moderens navn Rasmussen. Figurantinde ved
balletten, derefter modehandlerinde. Kong Fredrik
bevarede en trofast kjærlighed til hende og lod sig som
konge mod ministeriets ønske vie til hende 1850,
samtidig ophøiedes fru D. til lensgrevinde. Hun paavirkede
heldig kongens livsførelse, men hendes herkomst og fortid
vakte uvilje i landet og skadede Danmark ved Europas
hoffer. Sin formue, 6V2 mill. kr., og Jægerspris gods
gav hun til en stiftelse for fattige piger.
Danneskjold gaves som navn til børn af Fredrik IH’s
og Kristian V’s sønner udenfor egteskab. Fra Fredrik HI’s
søn U. F. Gyldenløve stammede linjerne D.-Løvendal,
uddød 1829, og D.-Laurvigen, uddød med nedenn. G. G.
D.-Laurvigen 1783. En tredje linje stammede fra Kristian
V’s søn med Sophie Moth, Ghr. Gyldenløve, hvis tre børn
optoges i grevestand med navnet D.-Samsøe. Linjen
forplantedes af nedenn. Ghr. D.-Samsøe.
Danneskjold-Laurvigen, Ghristian Gonrad (1723
—83), d. sjøofficer, opnaaede, skjønt udsvævende og lidet
Da’nnecker—Dans
648
duelig, høie stillinger i marinen; ved sin brutale
bortførelse af skuespillerinden Mette Marie Rose paadrog han
sig et aars forvisning til Norge (1765—66).
^Danneskjold-Samsøe. 1. Ghristian D.-S. (1702—
28), d. greve, søn af Ghr. Gyldenløve, præses i admiralitetet,
var en lærd bogelsker. — 2. Frederik D.-S. (1703—70),
greve, broder af foreg., ledede marinen 1735—47,
fra 1743 som generaladmiralløitnant, indlagde sig stor
fortjeneste af flaadens udvikling ved bygning af skibe,
arsenaler og en dok saavelsom ved at ordne
indrullerings-og signalvæsenet m. m., var en fremragende og
uegennyttig administrator. — 3. Otto Sophus D.-S. (1804—
94), d. generalpostdirektør 1842—74, indlagde sig stor
fortjeneste af postvæsenet, bl. a. ved indførelse af
ensartet porto.
Danneskjoldske kanal el. Næsby holm kanal
blev grave.t 1812 af grev Danneskjold-Samsøe til
Næsbyholm; den skulde lette udskibningen af træ fra
Midtsjælland; spiller nu ingen rolle mere.
Dannevig, Gunder Mathisen (1841—), n.
fiskerikyndig, tidligere sjømand og skibsfører. Grundlægger
af den første udklækningsanstalt for saltvandsfisk
(Fløde-vigen 1883), senere anstaltens bestyrer. Forfatter af
talrige skrifter vedk. saltvandstiskerierne, især
udklæknings-spørsmaalet, hvoraf flere skarpt polemiske («Fiskeri og
videnskab», I—IV). De af D. opfundne tekniske
indretninger for udklækning af saltvandsfisk har tjent som
mønster for alle senere i udlandet oprettede anstalter.
D. har som delegeret for Nedenes amt deltaget i
samtlige fiskeriraad siden disses oprettelse i 1901.
Dannevirke, se Dane virke.
Dannevirke, sønderjysk dagblad, udgaar i Haderslev.
Stiftedes 1838; dets formaal var modersmaalets forsvar
og folkets oplysning. Oprindelig ugeblad blev det 1851
dagblad. Fra 1903 udgaar «D.» sammen med bladet
«Modersmaalet» og er allerede fra 1874 forenet med
aabenraabladet «Freja».
Dannstrom, I si dor (1812—97), sv. operasanger og
musiklærer, skrev mange afholdte smaasange, polkaer,
en operette m. v.
Dans er rytmiske legemsbevægelser, der udtrykker en
sindsstemning, almindeligst livsglæde, og ledsages af sang
eller instrumentalmusik. D. kan inddeles i fire
hovedgrupper: den religiøse, den lyriske, den dramatiske
og nyere tiders p ar-d. (selskabs d.). Grækernes gamle
dramatiske a., ko r-d., naturfolkenes krigs- og jagt-d.
og de europæiske oldtids- og tidlige middelalder-d. i det
hele var væsentlig san g-d. (se F o 1 k e v i s e- d.). Først
omkring midten af det 17 aarh. fortrængtes kor- og
ring-d. af par-d., som fra Polen bredte sig udover
Europa. Polka, mazurka, warschowienne,
gallop og den festlige pol o næse, den parvise «rei»,
overgangsformen fra ring-d. til par-d., gik sin
seiersgang gjennem alle lande, indtil en ny smagsretning
under Ludvig den XIV udgik fra Frankrige og tog
herredømmet for lang tid. De ofte vilde og stormende
par-d. afløstes nu af de stilfærdigere tur-d., hvor
hoved-vegten lagdes paa gratie, ynde og elegant holdning.
Menuetten, fran^æsen og senere den ved Napoleon
HI’s hof saa yndede engelsk-franske lanciers blev
sammen med de forskjellige «kunst-d.» (se Ballet) de
forenkling - ® Vereinfachung
f - @ & (f) simplification f.
forenoon (e) formiddag,
forensic © rets-, juridisk,
foreordain (e) forud bestemme,
forer (?) (gjennem)bore.
forereach ©: f. upon
(sjø-udtr.) hale fra. ^
forerie (?) f, boreverksted;
boring.
forerunner © forløber,
foresail © fok.
foresat — (t) der Vorgesetzte
- © superior (officer) - (f)
supé-rieur, chef.
foresee (e) forudse,
foreshadow @ forud antyde,
bebude.
foresheets © pi, (sjøudtr.)
fremskot.
foreshorten (e) forkorte (ved
perspektiv).
foresight (^fremsyn; omtanke,
klog forsigtighed. foresighted
fremsynt; forsigtig,
foreskin (e) forhud,
foreskrive — (t) vorschreiben
— (e) prescribe (smth to one),
order; provide — (?) preserire, im-
poser, dicter, ordonner; (om lov)
vouloir, exiger.
foreslaa — (t) vorschlagen —
(e) propose, move — (?) proposer,
faire la proposition de; projeter.
forespeile — (tj vorspiegeln —
(e) hold out (the prospect to one)
- (D faire croire å, faire voir
(rever).
forespørge — (t) vor-, an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
