Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dareste de la Chavanne ... - Ordbøgerne: F - ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forfædre—forfølgelse
663
Darlaston—Dar-Runga
664
er der et stort sanatorium for indiske embedsmænd.
Jernbane til Kalkutta.
Darlaston [dadlæstn], by i England, grevsk. Stafford,
nær Wednesbury, 12 km. n.v. f. Birmingham; 15 395
indb. (1901). Kulgruber og jernverker.
Darley [dådli], Felix Octavius Gar r (1822—88),
amer. tegner. Illustrationer til verker af Washington
Irving, Cooper, Dickens, Longfellow. Betydeligst er
konturtegningerne til Hawthornes «Scarlet letter» (1879
og 1883), Longfellows «Evangeline» (1883) og illustr. til
Shakespeare (1886).
Darling [dådlin], elv i Australien, bielv til Murray,
opstaar ved sammenløbet af flere elve, Condamine,
Bar-won etc., som alle begynder i de østlige fjelde og flyder
i sydvestlig retning gjennem Ny-Syd-Wales; forener sig
med Murray ved Wentworth. Længde omtr. 2 500 km.
I tørketiden er den ofte fuldstændig uden vand, i
regntiden svulmer den op og oversvømmer da landet.
Darling Range [dådlin rendz], fjeldkjede langs
vestkysten af det sy’dlige Australien, høieste top omtr. 1100 m.
Darlington [dåjlinin], by i England, grevsk. Durham,
ved Skerne, bielv til Tees; 44 511 indb. (1901), hvoriblandt
mange kvækere. D. har jern og staalverker,
lokomotiv-verksteder og livlig handel. Fra D. til Stockton byggede
Stephenson 1825 den første jernbane.
Darlingtonia califo^rnica, en plante, som vokser i
Sierra Nevadas sumpige egne, og som udmerker sig
særlig ved sine eiendommelige blade. Disse er Imle, af
form som et optil aabent kræmmerhus og med en
hjelmformig dannelse over aabningen; deres bygning
tyder paa, at de er «insektædende», d. e. at de kan fange,
fastholde og fordøie smaadyr, en egenskab, som
karakteriserer hele den familie, sarraceniaceæ, hvortil d. hører.
Darmaputra, se Batgaon.
Darmesteter [darmsteiær], Årsene (1846—88), fr.
sprogforsker, fra 1883 prof. ved Sorbonnen i oldfr. sprog og
litteratur. Af hans mange arbeider kan nævnes: ^<Traité
de la formation des mots composés» (1875, 2 udg. 1894),
<iDe la création des mots nouveaux» (1877), samt «La vie
des mots» (1887) og «Dictionnaire general de la langue
fran^aiso, fortsat efter hans død af Hatzfeld og Thomas.
Darmesteter [darmsteiær], James (1849—94), fr.
orientalist, beskjæftigede sig navnlig med studiet af oldpersisk;
1885 blev han professor i persisk ved College de France.
Blandt hans arbeider kan merkes «Haarvatåt et
Amere-tat, essai sur la mythdlogie de l’Avesta» (1875), «Ormazd
et Ahriman, leurs origines et leurs histoire» (1877),
«Études iraniennes» (1883). Han oversatte Avesta saavel
til engelsk (i «^cred hooks of the East») som til fransk
(i «Annales du musée Guimet»). Han har ogsaa skrevet
en «Essai sur la littérature Anglaise».
Darmsala, by i Forindien, prov. Punjab (Pandsjab),
200 km. n.ø. f. Lahore paa Himalajas sydskraaning, omtr.
7000 indb. (1901). Sanatorium for syge soldater. I 1905
stort jordskjælv, hvorved 400 soldater og mange andre
mennesker omkom.
Darmstadt, hovedstad i storhertugdømmet Hessen,
ligger mellem Rhin og Main, ved foden af de nordvestre
udløbere af Odenwald, 146 m. o. h.; 83 123 indb. (1905),
deraf 14 471 katolikere og 1998 jøder. D. bestaar af
Altstadt, som har trange, krogede gader, og Neustadt
med brede gader, vakre anlæg og store pladse, som
Luisenplatz med en høi sandstenssøile, der bærer
storhertug Ludvig l’s broncestatue, og Paradeplaiz med
krigermindesmerke. Mellem begge bydele ligger slottet,
som bestaar af mange bygninger og indeholder et
bibliotek paa 478 185 bind (1904). Byen har flere kirker, rus.
kapel, teater, museum og flere mindesmerker, teknisk
høiskole med 1951 studerende (1906), to gymnasier,
realskole og realgymnasium m. fl. D.s industri omfatter
maskinbygning, fabrikation af kemiske produkter,
musikalske og tekniske instrumenter. Handelen omfatter
landbrugsprodukter og lettes ved de mange jernbaner, som
mødes her. D. styres af fire magistratsmedlemmer og
et kommunestyre paa 42 medlemmer.
Darnétal, by i det n.v.-lige Frankrige, depart.
Seine-Inférieure, 4 km. o. f Rouen; 6826 indb. (1901).
Spinderier, væverier, farverier og klædesfabriker.
Darnis, se D erne.
Darnley [da’dnli]. Henry Stuart, lord (1541 — 67),
den skotske dronning Maria Stuarts fætter og anden
egtefælle, søn af Mathew Stuart, jarl af Lennox, og
Margrete Douglas, Jakob V’s halvsøster; derved nærmeste
arving til Skotland efter Maria. D. var ivrig katolik;
ved sin skjonhed vandt han sin kusines kjærlighed,
men da han var en aandløs, raa og udsvævende person,
blev forholdet mellem dem snart kjøligt; desuden lod
Maria ham ikke faa nogen politisk indflydelse. Et
fuldstændigt brud indtraadte, da D. med nogle
sammensvorne trængte ind i Marias værelse og myrdede hendes
yndling David Rizzio (s. d.) 9 mars 1566. Sønnen Jakobs
fødsel sommeren 1566 ændrede intet i forholdet, men
senere, da D. fik kopper, fandt en slags forsoning sted,
og Maria pleiede ham i nogen tid. Om aftenen 9 febr.
1567 forlod Maria D. for at deltage i en bryllupsfest,
et par timer efter sprængtes huset i luften, og om
morgenen fandtes D. myrdet et stykke derfra. De fleste
regnede jarlen af Bothwell (s. d.) for delagtig i drabet,
Maria for medvider.
Darra, Central Afrika, by i Dar-Fur (brit. Sudan),
under ca. 12° n. br., ca. 150 km. s. f. hovedstaden el
Fascher, 525 m. o. h. Her tilbageslog Slatin Bei
madh-isternes første angreb 1882, men kapitulerede 1883.
Darrang, distrikt i Forindien, i prov. Assam, n. for
Bramaputra, omtr. 8650 km.^ med 337 724 indb. (1901).
Der dyrkes meget te.
Darre, n. adelsslegt, hvis første kjendte mand Jon
D. nævnes allerede 1331. Hans sønnesøn Jo n
Reidar-søn D., der var norsk rigsraad og høvedsmand paa
Tønsberghus, døde ca. 1430, og med ham uddøde vistnok
slegten paa mandssiden. Den nulevende borgerlige slegt
D., der optræder i Oslo og senere i Trondhjem i
begyndelsen af det 16 aarh., nedstammer muligens paa
mødrene side fra den gamle æt. [Litt.: «Dansk adels
aarbog», 1891.]
Darre, en med jernbolt forsynet sten af ca. 3 kg.s
vegt, der ved notfiske efter lakesild paa strømhaarde
steder i Laugen fæstes i hver ende af notens undertelne
for at faa denne til at følge elvebunden.
Dar-Runga, Central-Afrika, landskab i fransk Kongo
(Tsadterritoriet) under ca. 10° n. br. mellem Wadai i
n. og Dar-Banda i s. Gjennemstrømmet af Scharis
forfædre - ® Vorfahren,-vater
pi - (e) forefathers, ancestors
-(D ancétres, aieux m pi.
forfængelig - ® eitel,
ein-gebildet; (tage f.) missbrauchen —
(e) vain - ® vain; vanitex; (tage
f.) prendre en vain, profaner.
forfængelighed — ®
Eitel-keit f — (e) vanity - ® vanitée f.
forfærde — ® erschrecken;
(-S) ogs. sich entsetzen - @
ter-rify, appal, affright, dismay; (-s)
be terrified osv.; (-t) (struck)
aghast — ® épouvanter; frapper
d’épouvante, de terreur; terrifier;
( s) ogs. s’effrayer.
forfærdelig — ® entsetzlich,
fiirchterlich, erschrecklich - @
terrific, appalling, frightful,
hor-ritic, dreadful; monstrous, tremen-
dous - (f) terrible, épouvantable,
effroyable, affreux; (adv.)
exces-sivement, furieusement.
forfærdelse - ® Entsetzen n,
Schreck m — © terror, Iiorror,
fright, consternation, dismay - (f)
épouvante, terreur f.
forfærdige — (t) verfertigen,
machen — @ make, manufacture
— ® faire. fabriquer.
forføie sig se begive sig.
forfølge — (t) verfolgen,
naeh-setzen, -stellen — © pursue, (for
retten) prosecute; pei’secute, (spor)
trace, (drive igjennem) follow up
— (J^ poursuivre; donner la chasse
å (un navire); (retning, spor) suivre;
persécuter; tourmenter, obséder.
forfølgelse — ® Verfolgung,
Nachstellung f - © pursuing osv.:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
