Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dasymeter ... - Ordbøgerne: F - forglemmigei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
669
Dasymeter-
berømnielsc som digter er væsentlig knyttet til hans
omfangsrigeste verk «Nordlands trompet», enslags
lyrisktopografisk beskrivelse at’ hele det nuværende Tromsø
stift. Digtet var paabegyndt allerede i 1678, men først
henimod aarhiindredets udgang Tik det sin endelige
afsluttede form. Det blev, som de fleste af D.s skrifter,
først trykt efter hans død. «Nordlands trompet» er
udkommet i en mængde oplag, og næst Holbergs komedier
har vel intet digterverk fundet slig indgang blandt folket.
Denne sjeldne yndest har «Nordlands trompet»
vundet ved sin jevne, let humoristiske tone og ved den
naive, troværdige kjærlighed til Nordlands natur og
folk, hvorom hver linje
i digtet vidner. For
nutidslæsere udenfor
Nordland kan enkelte altfor
detaljerede beskrivelser
føles som tung kost, men
saa er der til gjengjæld
nok af steder, hvor
digterens hjertevarme,
fantasi og humor fængsler
ethvert modtageligt sind.
— Af D.s øvrige skrifter
inaa nævnes hans
katekismussange, først trykt
i 1714, udkom snart i
mindst 25 oplag; videre
«Aandelige tidsfordriv el.
bibelske visebog», ogsaa
meget udbredt blandt
almuen, samt de
bibelhistoriske digte om Ruth
og Ester og Judith. D.s
«Samlede skrifter» foreligger i en ypperlig trebinds
udgave ved rektor A. E. Erichsen (første bind indeholder
en udførlig biografi. [Sc forøvrigt H. Jæger, «Illustreret
litteraturhistorie», I, 240 — 55.]
Dasyméter (vegtmanometer, statisk manometer),
apparat, som tjener til at vise legemers opdrift i luft.
En stor glaskugle og en liden
messingkugle hænger paa hver sin ende af en
vegtstang og holder stangen i ligevegt i
luft. Sættes apparatet under en glasklokke,
livoraf luften pumpes ud, synker den store
kugle, fordi dens opdrift aftager mere end
den lilles. Boyle brugte d. til maaling af
luftens tæthed.
Dasypodldæ, se Beltedyr.
Dasypodius, Konrad (1540—1600),
hed eg. Rauchfuss, hvoraf D. er en græsk
oversættelse. Var en d3^gtig oversætter af
græske matematiske arbeider samt en
an-seet lærer i Strassburg. Efter hans planer
konstrueredes uret paa domkirken.
Dasypro^cta, se Ag uti.
Dasyundæ, se Pungmaar.
Data, se Datum.
Datåria (apostolica, datarie), et sekretariat indenfor
den pavelige kurie, som, bortseet fra enkelte undtagelser,
ekspederer alle naadessager, d. e. reserverede dispensa-
Petter Dass.
Dasymete
Dåtumskifte 670
forglemmigei—forgylde
tioner, beneficialsager o. 1. I spidsen for det staar en
kardinal prodatarius, som har flere subdatarier under sig.
Dat, do nat, d e’d i eat (lat.), giver, skjænker og
indvier, brugtes af romerne som indskrift paa tempelgaver
(med giverens og gudens navn); i moderne latinske
skrifter formular for dedikation.
Datere, give datum (s. d.).
Datia, eng. vasalstat i Forindien, i Bundelkand, s. f.
Ganges, omtr. 2125 km.^ med 185 000 indb. Hovedstaden
D. har 24 071 indb. (1901). Byen er omgivet af en mur,
og der er et storartet residensslot.
Dåtis, en fornem meder, der sammen med Artafernes
førte den hæn- og flaade, som sendtes mod hellenerne af
Dareios Hystaspes’ søn og blev slaaet af athenerne ved
Marathon 490 f. Kr.
Dati^sca cannabina, en indtil 2 m. høi, fleraarig og
tvebo plante, som har megen lighed med kjæmpe-hamp.
Hunplanten er den vakreste og holder sig længst frisk
om høsten. D. c. anvendes som fritstaaende haveplante
og er som saadan meget dekorativ. Denne plante
indeholder da ti sein, som i Orienten bruges til gulfarvning
af silke.
Dativ (gram.), kasus for handlingens fjernere gjenstand
(hensynsbetegnelse), se Nomen.
Dato bruges ensbetydende med datum 2 og 3 (s. d.);
bruges endvidere i betydning affattelses d a g e n, altsaa:
idag; f. eks. til d. eller fra d.
Datoli’t, et meget formrigt monoklint kr3^stariiserende
mineral, som kemisk er et vandholdigt kalcium-borsilikat
(HGaBSiO^). Haardheden er omtrent som apatitens, og
krystallerne er glasglinsende og oftest klare, farveløse eller
grønlige. D. forekommer hyppig i krystaller, som sidder
paa væggene af hulheder og sprækker, især i basiske
eruptive bergarter, desuden ofte paa malmgange.
Be-kjendte findesteder er ved Arendal, Uto i Sverige,
Andreasbei g i Harzen m. v.
Datoveksel, en veksel, som forfalder en vis tid (et
bestemt antal dage, uger el. maaneder) efter
udstedelses-dagen. Er tiden angivet i dage, regnes efter vor lov ved
beregning af forfaldsdagen udstedelsesdagen ikke med.
Er tiden angivet i uger eller maaneder, forfalder vekselen
paa den dag, som ved sit navn i ugen eller sit tal i
maaneden svarer til udstedelsesdagen. Findes ikke
vedkommende dag i forfaldsmaaneden, forfalder vekselen
paa maanedens sidste dag. Eksempel: en veksel, udstedt
mandag den 30 dec. 1907 a. tre dage eller b. tre uger
eller c. to maaneder fra dato, forfalder a. 2 jan. 1908,
b. mandag 20 jan. 1908, c. 29 feb. 1908 (maanedens
sidste dag).
Datum (lat.), eg. givet, det givne. 1. Kjendsgjerning,
faktum, navnlig i flertal data; 2. udfærdigelsesdag (for
dokument o. 1.) og angivelse af udfærdigelsesdag; 3.
tidsangivelse, særlig angivelse af maanedsdagen (i
middelalderlige latinske dokumenter skrev man i underskriften
gjerne: d. (d. e. givet, udfærdiget) ... og derefter tids- og
stedsangivelse; deraf har betydning 2 og 3 udviklet sig).
— D. ut sup ra, d. som ovenfor, d. ut re tro, d. som
omstaaende. Datere, give datum; overført, f. eks. «statens
ulykke daterer sig (d. e. skriver sig) fra . .
Dåtumskifte. Da jorden i 24 timer dreier sig én gang
rundt sig selv mod øst, har hver meridian i et givet
heit, Vergesslichkeit f — ©
obli-vion - ® oubli m.
forglemmigei — ®
Vergiss-meinnicht n - © forget-me not
-® ne m’oubliez pas; myosotis m
forgodtbefindende — ®
Gut-diinken n - © (at) pleasure, (use
one’s) discretion — © avis,
senti-ment m; (å) volonté f; (å son,
mon) gré m, (å sa) fantaisie (tete).
forgræmmet — ® vergråmt —
@ grief-worn - ® consumé de
tristesse.
forgude — (t) vergottern — (e)
idolize - (f) idolåtrer. adorer.
forgudelse - ® Vergotterung
f — @ adoration - ® idolåtrie,
adoration f, culte m.
forgylde ~ ® vergolden - (e)
gild (f) dorer.
forgrene: f. sig — ® sich
verzweigen © ramify, branch
(off) - ® se ramifier.
forgribe: f. sig paa - ®
sich an elw. (einem) vergreifen
-© make free (with the money of
others); hiy hands on, outrage, use
violence against — (f) attenter
(toucher) a; (paa noget helligt)
profaner, (lovene) violer; porter la
main sur (q).
forgrund — (t) Vordergrund
m — (e) foreground; front of the
stage - (f) premier plan, devant
m; (i forgrunden) (fig.) en avant,
en relief.
forgrædt — ® verweint — ©
red with weeping — ® éploré; (øie)
noyé (baigné, gonflé) de larmes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
