Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Davis ... - Ordbøgerne: F - forinden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
681
Davis-^Davout
682
forinden-forkasie
Davis [devis], Jefferson (1808—89), nordamer,
statsmand, valgtes 1845 som demokrat til medlem af
repræsentanternes hus og udmerkede sig som oberst for
et regiment frivillige i krigen mod Mexico ved Monterey
1846 og Buena Vista 1847. D. valgtes derefter ind i
senatet, var en ypperlig taler og hævdede energisk
slaveriet og de enkelte staters suverænitet; virkede derfor
ivrig for demokraten Pierces valg til præsident 1852 og
var krigsminister uiider ham 1853—57. Paany indvalgt
i senatet 1857 traadte D. dog ud ved Lincolns valg til
præsident (nov. 1860) og opfordrede sydstaterne til
løsrivelse fra unionen. Paa en kongres i Montgomery
valgtes D. 9 feb. 1861 til præsident for sydstaterne og
ledede fra da af regjeringen med stor dygtighed, men
ogsaa med en hensynsløs, næsten terroristisk energi. D.
krævede alm. udskrivning indtil det 45de aar og sendte
nov. 1861 afsendinger til England og Frankrige for at
vinde disse landes hjælp; men da regjeringssædet
Richmond blev erobret (april 1865), flygtede D., blev fanget
i Georgia 15 mai og blev holdt fængslet paa Fort Monroe
i to aar; løslodes 1867. D. udgav 1881 «The rise and
fall of the confederate states».
Davis el. Davys [devis], John (omtr. 1550—1605),
eng. sjømand og polarfarer. I aarene 1585—87 gjorde
han med flere smaaskibe forsøg paa at finde
Nordvestpassagen. Han trængte nord langs Grønlands vestkyst
og opdagede det efter ham opkaldte stræde; hans
nordligste punkt var 72° 12’. Senere var han med paa en
ekspedition for at finde en gjennemfart s. f. Sydamerika
til Stillehavet og opdagede herunder i 1592
Falklandsøerne. Efter denne reise førte han flere gange flaader
eller enkelte skibe til Ostindien og blev paa en af disse
reiser dræbt af japanske sjørøvere. Beskrivelse af hans
reiser er udgivet i 1880 af A. H. Markham.
Davis-kvadrant/c/røzs-7, et tilsjøs ved siden af
Jakobs-staven brugt instrument til at maale solens høide;
opfundet af John Davis (s. d.). Nu bruges kun speilsekstant.
Davis-strædet [devis-], mellem Grønland og
Baffms-land (Cumberlandhalvøen), forener Atlanterhavet med
Baffinsbugten; det er paa det smaleste noget over 300
km. bredt. Opkaldt efter John Davis (s. d.).
Davit (david), sjøudtr., sterk bom
af jern, lodret og svingbar, fæstet ved
skibssiden ; den øverste del af den er
bøiet i en bue. Daviten er indrettet
saaledes, at dens øverste ende kan
række et stykke ud over skibssiden.
En skibsbaad sættes paa vandet og
heises op ved hjælp af to daviter,
en til hver ende af baaden.
Skibs-baade hænger ofte (dog ikke altid)
ved taljer ophængt i daviterne, saa
de i en fart kan sættes ud.
Davitt [dævit], Michael (1846—1906), irsk agitator;
sluttede sig 1866 til fenierne, blev 1870 idømt 15 aars
strafarbeide for sammensvergelse, benaadedes 1877 og
gjennemreiste som agitator Nordamerika og Irland. D.
grundlagde 1879 den irske landliga, hvis leder han blev;
fængsledes atter 1881 og løslodes 6 mai 1882, samme
dag som Lord Cavendish myrdedes i Dublin; dette mord
blev dog misbilliget af D. sammen med Parneil og Dillon
i et manifest. D. medvirkede til dannelsen af en
nationalliga og valgtes 1882 til medlem af parlamentet, men
valget erklæredes ugyldigt, fordi straffetiden ikke var
udløbet. Da det irske parti splittedes 1890, gik D. med
anti-parneiriterne og valgtes til parlamentet 1892, men
valget kasseredes atter; først 1895—99 blev D.
parlamentsmedlem. D. skrev «Leaves from a prison diary» (2 bd.,
1884) og «Defence of the land league» (1891).
Davos [-vås], dal i Schweiz, kanton Graubiinden, gaar
fra n.ø. til s.v., ligger 1633 — 1330 m. o. h. Gjennem
dalen strømmer Landwasser, bielv til Rhin, den danner
Davoser sjø (1502 m. o. h.). Mod s. gaar Fliieladalen med
Fliielapas (2389 m.), Dischmadal og Sertiydal. I dalen
ligger D. Låret (1530 m. o. h.), D. Dor f (1574 m.)
med 1 660 indb., D. Platz (1560 m.) med 5852 indb.,
D. Frauenkirch (1542 m.), D. Glaris (1459 m.) og
D. Monstein (1620 m.). Den brede dal har hden
nedbør, lidet taage, men meget solskin. Aarets middel-
Davos Dorf.
temperatur er 2.6 vinterens -|- 6.1 — D. søges meget
af tæringssyge, for hvilke der er bygget store sanatorier.
Udmerket skøitesport; let luft; internationale skøileløb.
Davout (Davoust) [daviij, Léopold Claude
Éti-enne Jules Charles (1829—1904), fr. officer (efter
1864 hertug af Auerstådt). Deltog i krigen 1870, fanget
ved Metz, vedblev under den tredje republik at beklæde
hoie officersstillinger, indtil han tog siii afsked 1894.
Davout (D a v o u s t) [daim], Louis Nicolas, hertug
af Auerstådt, fyrste af Eckmiihl, marskalk af Frankrige
(1770—1823), en af Napoleons dygtigste feltherrer.
Sluttede sig til revolutionen ved dens begyndelse, valgtes
1791 til chef for en bataljon af frivillige. Deltog under
Dumouriez i felttoget 1792—93; blev snart
brigadegeneral; deltog under Pichegru og Moreau i Rhinhærens
kampe og derefter i toget til Ægypten, hvor han vakte
Napoleons opmerksomhed. 1800 divisionsgeneral, 19 mai
1804 (dagen efter at Napoleon var udraabt til keiser)
marskalk af Frankrige. Seirede 14 okt. 1806 over
preusserne ved Auerstådt (1808 hertug af Auerstådt), 1809 over
østerrigerne ved Eckmiihl (fyrste af Eckmiihl), 1811
guvernør over departementet Elbmundingen. Deltog i felttoget
til Rusland. Efter tilbagetoget derfra organiserede han
sine tropper i Sachsen og drog til Hamburg, som han
inquiry - (f) interroger (q sur qc);
(vidner) entendre; (sig) s’informer
(de qc).
forinden — ® zuvor — ©
before, ere (that time), first - (f)
auparavant, d’abord; avant ce
jour lå, avant cette époque.
Forindien — ® Vorderindien
n - @ India - ® l’inde f.
foring - (t) Filt tern, Futtern n.
Fiilterung, Futterung f - @ (med
tei) lining, (af skib) ceiling,
foot-waling; (af kvæg) feeding — (f)
(med tøi) doublure f; revétement
m; forrure f; ouatage m; (af
kvæg) afTourra gement m.
forivre: f. sig - (t) sich
er-eifern - (e) grow too warm, fire
up — (f) s’emporter, s’échauflfer,
prendre feu.
forjage se fordrive,
ferjet ® m, (ark.) fremspring,
forjeter springe frem = se f.
forjaske - (t) zerknittern;
be-sud. ln — @ soil, tumble, rumpie
— (?) friper, chiffonner, froisser.
forjætte - ® verheissen; (-t)
gelobt - © promise - (f)
pro-meUre.
forjættelse - (t) Verheissung
f - © promise - (f) promesse f.
fork - ® Forke f - © fork —
(f) fourche f.
fork © gaffel; (of a river) gren;
grene sig; grave.
forkalke - ® verkalken - ©
calcine - ® calciner.
forkalkning - ® Verkalken
n - © & (^ caleination f.
forkaste - (t) vérwerfen — ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
