Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Decharge ... - Ordbøgerne: F - forleden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
695
forligelseskommission—forlove
Decize [desiz], by i Mellem-Frankrige, depart. Niévre,
paa en ø i Loire; 4064 indb. (1901). Nivernais-kanalen,
som forener Loire med Yonne, begynder ved D.
Jernverker, kulgruber og fabrikation af flasker.
Decken, Karl Klaus von der, friherre (1833—65),
t. Afrikareisende, foretog 1861 sammen med Thornton
en ekspedition til Kilimandsjaro, hvis høide han
bestemte. Paa en ny ekspedition sammen med dr. Karsten
1862 besteg han dette fjeld til en høide af 4200 m.
Efter at have besøgt flere østafrikanske øer og kyststeder
udrustede D. 1864 en stor ekspedition til udforskning
af afrikanske elve. Seilede vaaren 1865 opover
Djuba-elven, men blev dræbt af somaliere ved byen Bardera.
Senere udgav dr. Karsten pragtverket «Baron K. K. v. d.
Deckens Heisen in Ost-Afrika 1859—65», 4 bd.
Decker, Sir Matthew (1679—1749), holl-eng.
stor-kjøbmand og økonomisk forfatter. D. kom ung til
London, erhvervede stor formue, blev direktør i det
Ostindiske kompani og 1716 baronet. Han udgav 1743
—44 et par anonyme skrifter, hvori han foreslaar en
fuldstændig omlægning af besi^atningen gjennem
ophævelse af al told og indførelse af direkte skat paa
mindre nødvendige forbrugsartikler. Hans økonomiske
frisind betegner det første gry af [den frigjørelse, som
faar sit gjennembrud 1776 i Adam Smiths verk
«Nationernes velstand».
Decker [dekæ’r] (Dedecker), Pierre Jacques
Francois de (1812—91), belg. statsmand. Udgav 1837
sammen med Ad. Dechamps «Revue de Bruxelles» og
havde 1839—66 sæde i kammeret som klerikal,
arbeidende paa at gjenoprette forbindeLsen mellem de
klerikale og liberale. 1855 indenrigsminister. D. var blandt
bestyrerne af en klerikal bank, som 1871 gik konkurs,
og da han udnævntes til Luxembourgs guvernør, tvang
folkestemningen ham til at gaa af, skjønt han 1877
frifandtes for del i bankens misere.
Declama^ndo (ital.), med deklamatorisk musikalsk
foredrag.
Déclaration des droits de rhomme [deklarasjo’
de drwa dd låm], erklæring af menneskerettighederne,
en opregning af menneskenes «naturlige og umistelige»
rettigheder (frihed, d. e. retten til at gjøre alt som
ikke skader nogen anden, eiendomsret, personlig
sikkerhed, ret til modstand mod undertrykkelse), som paa
forslag af Lafaj^ette og efter den amerikanske
uafhængighedserklærings mønster indsattes i den franske forfatning
af 1791, og som senere i delvis ændrede former optoges i
forfatningerne af 1793 og 1795.
Déclaration of independence [deldære’sn dv
inde-péndensj (eng., uafhængighedserklæring), benævnelse paa
den af de 13 nordamer, koloniers fælleskongres i
Fila-delfia 4 juli 1776 undertegnede erklæring om, at de var
frie og uafhængige stater.
Déclaration of rights [deldære’sn ov raih] (eng.,
rettighedscrklæring) kaldes den akt, der vedtoges af et
konventionsparlament, indkaldt feb. 1689 af Vilhelm af
Oranien for at overdrage ham regjeringen og ordne
arvefølgen, og hv^ori det eng. folks vigtigste politiske
rettigheder fastsloges paa grundlag af Petition of rights
af 1628. D. afskaffede den af Jakob II misbrugte
dispen-sationsret, fastslog parlamentets skattebevilgningsret og
Decize—Decu’bitus
696
talefrihed samt undersaatternes fri stemmeret og ret til
at indsende adresser. D. blev senere ved kgl. sanktion
til Bill of rights.
Decomposi’ta, i oldtidens og middelalderens
grammatik betegnelse for dobbeltsammens., se Orddannelse.
Decorah, by i de Forenede stater, Iowa, i statens
nordøstlige hjørne, 45 km. fra Mississippi, 3 246 indb.
(1900). D. er et af de vigtigste centrer for norsk
kirkeligt liv i Amerika. Her udgives det meget kjendte norske
blad «D.-posten», og her har den Norske synode sin store
Decorali: Norske Luther college.
forlagsforretning Lutheran publishing house, som
udgiver norske bøger, blade og tidsskrifter. Her ligger
ogsaa det bekjendte Norske Luther college (s. d.).
Decorahposten, n -amer. nyhedsblad i Decorah, Iowa,
grundlagt af dets nuværende udgiver B. Anundsen (s. d.)
i 1874 og udkommer to gange om ugen i forbindelse
med et tillægsblad «Ved arnen». Det antages at være
det mest udbredte nyhedsblad, trykt i det norske sprog,
i verden. Det er uafhængigt i politik og kirkevæsen.
Redigeres (1908) af norsk vicekonsul Johannes B. Wist.
l^ecor2it\on’d2iy [dekår e’silde], udsmykkelsesdagen, el.
memo ria 1-day (erindringsdagen) kaldes i de Forenede
stater 30 mai, der høitideligholdes til minde om de i
borgerkrigen 1861—65 faldne, hvis grave smykkes.
Decorum (lat.), velanstændighed, sømmelighed, anstand.
De Coster, Charles Théodore Henri (1827—79),
belgisk forfatter, var først advokat, senere lærer i fransk
litteratur ved krigsskolen i Ixelles. Har særlig hentet
emnet til sine fortællinger fra 16 aarh.
Decourcelle [døkmsæ’l], Pierre Henri Ad r i en
(1856—), fr. dramatiker. Han var forretningsmand,
medarbeider i bladet «Gaulois» og har skrevet en mængde
folkestykker, lystspil, operatekster o. 1.
Décourt [dekur], se Dekort.
lyécoxxwert [dekuvær], se Å découvert.
Decrescendo [dekrese’ndå] (ital.), aftagende i
tone-st3^rke. Betegnes ogsaa ved
Decu’bitus, se Ligges a ar.
bonne intelligence; (om ting) étre
compatible (avec).
forligelseskommission — (?)
Schiedsgericht n - (i) Court of
Conciliation (ikke i England) — ®
bureau (conseil m) de conciliation.
forligelseskommissær — ®
Schiedsmann, -richter m — (e)
com-missioner of a Court of Concilia-
tion - (juge) conciliateur m;
arbitre m.
forligner (f) udarte,
forlis - (t) Verlust: Untergang
(m) des Schiffes - © shipwreck
-(^ perte f; (skibbrud) naufrage m.
forlise - ® untergehen - (e)
be lost, wrecked - ® faire
naufrage.
forlods — (t) im (zum) voraus
- (e) in advance, beforehand, by
anticipation — (f) d’avance; par
avance.
forlokke - (t) verlorken,
ver-fiihren — (e) entice, seduce - (?)
séduire.
forlonger (g (jagtudtr.) faa
forsprang for.
forloren -(t)falsch;
(der)ver-loren(e Sohn) — @ false, mock
sham; (the) prodigal (son) - (?)
faux; (l’enfant) prodigue.
forlorn © forladt, f.-hope
tropper som gjør det første angreb,
forlornness forladthed,
elendighed.
forlov: med f. — (t) mit Er-
laubnis — © with (by) your leave
— (f) permettez! pardon!
forlove — ® verloben, ver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
