Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dekagram ... - Ordbøgerne: F - formentlig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
709
Dekagra^m—Dekelei’a
710
formentlig—formilde
Dekagra’m =10 gram.
Dekaliter = 10 liter.
Dekalogen (eg. de ti ord) er allerede hos kirkefædrene
navnet paa de ti bud, som Gud gav Israel paa Sinai.
De fmdes optegnet 2 Mos. 20, 2—17, og 5 Mos. 5, 6—18.
Med hensyn til den nærmere inddeling af d. er
meningerne forskjellige. Jøderne betragter 2 Mos. 20, 2 som
det første bud, vers 3—6 som andet bud og vers 17 som
det tiende bud. Den græsk-katolske og den reformerte
kirke betragter derimod 2 Mos. 20, 3 som første bud,
vers 4—6 som andet bud og vers 17 som tiende bud.
Endelig tager den romerske og den lutherske kirke
2 Mos. 20, 3—6 som det første bud og vers 17 som
det niende og tiende bud. D. betragtes sedvanlig som
stammende fra den mosaiske tid, selv om der i den
nyere tid ogsaa har hævet sig røster for en senere
affattelse.
Deka’meron (ital. 11 Decamerone), se Boccaccio.
Dekaméter = 10 meter.
Dekan (Dekhan, Deccan), den sydlige del af
For-indien, som danner en halvø mellem den Bengalske
bugt i 0. og det Arabiske hav i v. Vestkysten kaldes
Malabarkysten, østkysten Koromandelkysten. Langs
kysterne gaar de to fjeldkjeder Vest-Ghats og Øst-Ghats.
Indenfor disse danner landet et høiland af høisletteagtig
natur. Klimaet er meget hedt og noksaa tørt, da
fjeldene tager af for regnvindene, men ved kunstig vanding
gjøres jorden frugtbar.
Historie. Den første varige seier over indbyggerne
i D. var, da Dsjayasimha I omkr. 500 e. Kr. underkuede
draviderne og grundlagde et mægtigt hindurige; dette
deltes allerede omkr. 630 i to stater og gik efterhaanden
til grunde henimod 1200. I det 14 aarh. trængte
muhammedanske erobrere ind i D. og fra 1482 herskede
Mahmud Shah II over hele D. n. f. Mysore. Den
nordlige og vestlige del af dette rige opløstes i 5
muhammedanske smaastater: Berar, Bijapur, Ahmednagar, Bidar
og Golconda eller Haidarabad. I syd derimod opstod
1326 et kraftigt hinduvælde i Vidsjayanagar, der først
bukkede under henimod 1500 for en koalition af
nord-staterne. De smaa islamitiske riger underkuedes alle
1686—87 af den mægtige stormogul Aurangzeb, medens
de ariske mahratter (s. d.) dannede en selvstændig stat
under Sivadji omkr. 1670; denne deltes i 18 aarh. i fem
mindre, der 1818 underkuedes af England. Nu hører
D. i politisk henseende til Centralprovinserne:
præsidentskaberne Bombay og Madras, provinsen Berar, samt
vasalstaterne Haidarabad og Mysore. [Litt.: Gribble,
«History of the D.», 1895.]
Dekanus, dekan, forekommer som kirkeligt
em-bedsnavn første gang i Benedikts munkeregel som
betegnelse for den munk, som havde opsyn over et mindre
antal (opr. 10) munke. I domkapitlerne var d. en af de
øverste embedsmænd. I kardinalkollegiet er i regelen
den ældste kardinalbiskop kardinal-d. I den lutherske
kirke bibeholdtes visse steder d.-stillingen, som enten
faldt sammen med superintendentstillingen eller var en
mellemting mellem superintendenten og presterne. Ved
universiteterne er d. navnet paa den professor, som er
formand for et fakultet (eller en del af et fakultet).
Dekapitation, aftagning af hovedet, se Fødsel.
Dekap5der (decapoda), tibenede krebsdyr, orden
tilhørende storkrebsene (s. d.), omfatter de høiest
organiserede og bedst kjendte krebsdyr som hummer, ræker,
flodkrebs og krabber (s. d.). Skjoldet er hos d. vel
udviklet, dækker hovedet, kroppen og den forreste del af
halen, paa rygsiden er det sammenvokset med alle 8
kropsringe, sidedelene er derimod frie, og mellem disse
og kroppen ligger paa hver side 5 til nogle og 20 gjeller
i den rummelige gjellehule. Hovedet bærer et par store
stilkede øine, to par følehorn, et par kindbakker og to
par kjæver. De 3 første par kropsfødder er omdannet
til saakaldte kjævefødder, de øvrige 5 par, som kaldes
brystfødderne, tjener som gangben (heraf navnet d.); af
disse er som regel det forreste par, ofte ogsaa flere andre
par, udviklet som klosaksben. — Halens udvikling er
forskjellig hos de forskjellige d. Af halefødderne danner
oftest det sidste par sammen med sidste haleled en bred
vifte, haleviften, medens af de øvrige 5 par det første
og andet hos hannen som regel er omdannet til
parrings-redskaber, hos hunnen tjener halefødderne til at bære
eggene. — D. har en kraftig tyggemave, ofte med store
forkalkede knusetænder. Ved grundleddet af første par
følehorn ligger et høreorgan, ved grundleddet af andet par
aabner sig den saakaldte antennekjertel el. grønne kjertel,
som tjener som ekskretionsorgan. — D.s unger
gjennem-løber en forvandling. Kun faa arter forlader egget paa
det saakaldte nauplius-stadium (se art. Krebsdyr); de
fleste forlader egget i mere udviklet skikkelse, paa det
saakaldte zoéa-stadium, da dyrene svømmer omkring
ved hjælp af kjævefødderne, som paa dette
udviklingstrin endnu ikke er traadt i ernæringens tjeneste. — De
fleste d. lever i havet, et lidet antal i ferskvand, enkelte
paa land.
Deka^polis (græ., «de ti byers land») er navnet paa
den nordlige del af Peræa i Palæstina, som var opkaldt
efter 10 hellenistiske byer. Pompeius befriede dem 63
f. Kr. fra jødernes herredømme og gav dem et vist
selvstyre under statholderen af Syriens overhøihed. Med
undtagelse af Skytopolis laa de alle ø. f. Jordan. Til
dem regnedes Damaskus og Filadelfia, men forøvrigt
vekslede tallet til de forskjellige tider. De omtales i
det nye testamente Matt. 4, 25; Mark. 5, 20 og 7, 31.
Deka^stichon (græ.), vers paa 10 linjer.
Dekastylos (græ.), «som har 10 søiler paa forsiden»
(om templer o. a. bygninger).
Dekatéring er en behandlingsmaade af klæde under
fabrikationen, hvorved luvens ved varm presning
fremkaldte glans mildnes og gjøres holdbarere. D. bestaar
i klædets behandling med vanddamp, f. eks. ved at
oprulle det om en gjennemhullet cylinder, ind i hvilken
der ledes damp. D. foretages efter luvens overskjæring
og presning, ofte flere gange afvekslende med presning.
Presningen efter den sidste d. bør foretages uden
anvendelse af varme, og ved finere klæde overskjæres luven
derefter endnu en gang. Se ogsaa Appretur.
Dekelei’a, liden by i Attika i oldtiden, n. for Athen;
blev efter Alkibiades’ raad besat af spartanerne 413
f. Kr. i den peloponnesiske krig; de opnaaede derved
at forhindre korntilførsel fra Euboia til Athen; efter D.
kalder man den sidste del af den peloponnesiske krig
den dekeleiske (413—404).
å q, å q de); (hindre) empécher (q
de): (negte) refuser (qc å q).
formentlig — ® vermeintlich
— @ I suppose — (f)
probable-ment.
former — (t) Former, Giesser
m — (e) moulder — ® mouleur m.
former @ former, skaber;
tidligere, fordums.
former (f) forme, danne, skabe;
frembringe, lage; grundlægge, ind-,
oprette, formere, organisere;
ind-gaa, knytte, slutte; fatte (en plan);
uddanne, udvikle, opdrage;
ud-gjøre.
formere (mil.) — ® formieren
— (e) (ogs. sig) form, (i sluttet
kolonne) mass, dress (in line) — (?)
(se) former (en carré).
formere — ® vermehren, ver-
grossern — (e) increase, multiply
- (f) augmenter, multiplier;
(forplante) propager; (sig) ogs.
pul-luler.
formering (mil.) — (g
For-mierung f - (e) & ® formation f.
formering — (t) Vermehrung f
— @ increase, propagation — ®
augmentation, multiplication;
propagation; pullulation f.
formicant ® (m), svag (puls),
formication (e) & (f) f, (med.)
kriblen.
formidable (e) & ® frygtelig,
formiddag — ® Vormittag m
— (e) forenoon, morning, A. M. —
(g) matin(ée) m (f).
formier (?) m, læsteskjærer.
formilde - ® mildern,
be-sånftigen — (e) soothe, soften, mol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
