Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delaplanche ... - Ordbøgerne: F - fornemmelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
717
Delaplanche—Delavigne
718
for
emmelse—fornye
Har gjort en række tildels vigtige opfindelser i
telegraf-tekniken.
Delaplanche [dd-la-plå’s], Eugene (1836—91), fr.
billedhugger. Elev af Duret. Hovedverker: «Eva efter
syndefaldet» (1870; i marmor i Luxembourg, i gips i
glyptoteket i Kbh.) og komponisten Aubers statue i
operaen i Paris (1881).
De la Rey, Jakobus Herklaas (1847—),
boer-general; siden 1893 medlem af Transvaals «første
folke-raad» og var her en modstander af Kriigers
yderlig-gaaende politik mod «uitlanders». Kjæmpede under
Gronje (s. d.) mod Lord Methuen ved Belmont, Enslin,
Modder River og Magersfontein (23 nov.—11 dec. 1899)
og søgte forgjæves at undsætte denne ved Paardeberg
(februar 1900). I den paafølgende guerillakrig var D.
Louis Bothas næstkommanderende og opererede især i
Vest-Transvaal; slog her general dement ved
Nooitge-dacht (13 dec. 1900), erobrede oberst Donops konvoy ved
Wolmaranstad (24 feb. 1902) og oberst Paris’ kolonne
ved Tweebosch (7 mars 1902), hvor ogsaa Lord Methuen
blev taget tilfange. Derpaa kjæmpede han mod general
Walter Kitchener, som lidt efter lidt indsnævrede hans
operationsfelt. D. deltog i fredsforhandlingerne og
medundertegnede overenskomsten i Vereeniging 31 mai 1902.
De la Rive [d^ la riv]. 1. Auguste Arthur d. 1. R.
(1801—73), schw. fysiker, fra 1823 professor ved
akademiet i Genf, arbeidede fornemmelig med magnetisme og
elektricitet. Hans bidrag til udviklingen af
galvano-plastiken indbragte ham 1842 det franske akademis
præmie paa 3000 frc. — 2. Lucien d. 1. R. (1834—),
privatmand i Ghoules ved Genf, foreg.s søn, har skrevet
afhandlinger om matematisk fysik og matematik.
Sammen med Sarasin opdagede han (1890) den saakaldte
multiple resonans ved elektriske svingninger, for hvilken
V. Bjerknes (1891) leverede en rigtig forklaring.
Delaroche [dd-la-rå’s], Paul (eg. Hippolyte) (1797
—1856), fr. maler. Historiemaleri særlig med nationale
emner. Eklektiker, som særlig søgte at behage publikum,
og som repræsenterer den borgerlige smag under Ludvig
Filip. Han lægger en hovedvegt paa historisk korrekt
gjengivelse af dragter og omgivelser og behandler emnerne
melodramatisk. Af hans arbeider kan nævnes:
«Dronning Elisabeths død» (1828; Louvre), «Gromwell aabner
Karl I’s kiste» (Nimes), «Edvard IV’s børn» (1830; Louvre),
«Jane Grey’s henrettelse» (1834), «Hertugen af Guise’s
mord» (1835; Ghantilly).
De la Rue [dd-la-ry’], W ar r en (1815—89), eng.
papirfabrikant og privatastronom. D. tog (1860) de
første fotografier af en total solformørkelse og konstruerede
en fotoheliograf, der senere benyttedes i Kew, og hvormed
der 1862—72 blev taget 2778 solfotografier. D. opfandt
sammen med E. Hill den første brevkuvertmaskine og
skrev en mængde afhandlinger af astronomisk, kemisk
og fysisk indhold.
Delåtor (lat.), angiver, anklager, særlig om de
professionelle anklagere (for maj estætsforb ry deise) i den rom.
keisertid (fra Tiberius til Domitian).
Delaunay [ddlånæ’], Gharles Eugene (1816—72),
fr. matematiker, professor i mekanik ved L’école
poly-teclmique i Paris 1841—48, blev 1862 medlem af Bureau
des longitudes og fra 1870 direktør for Pariserobserva-
toriet. Hans hovedverk er den ufuldendte maaneteori,
medens hans fleste arbeider angaar den høiere mekanik.
Delaunay [ddlånæ’], Jules Élie (1828—91), fr.
maler. Elev af Lamothe og Flandrin. Bibelske,
historiske og mytologiske billeder, ogsaa fresker (i operaen og
Panthéon i Paris) og portræter. Hans kunst viser en
udvikling fra lineær komposition med glimrende tegning
(«Diana», 1872; Luxembourg) til interessante koloristiske
forsøg («Ofelia», 1882; portræter).
Delaunay [ddlånæ’], Louis Årsene (1826—1903),
fr. skuespiller, debuterede 1846 paa Odéon-teatret og
kom efter to aars forløb til Théåtre-fran^ais, hvor han
snart optoges blandt societærerne. 1877 lærer ved
konservatoriet. D. var baade i det moderne og klassiske
repertoire den ideale elsker, der selv høit oppe i aarene
bevarede sin illuderende magt.
De Laval [dd-lava’l], Karl Gustaf Patrik (1845—),
SV. ingeniør og opfinder, tilhører en gi. militærslegt, hvis
stamfader Glaude D. 1622 kom til Sverige fra Frankrige.
D., som 1866 tog eksamen som ingeniør i Stockholm og
1872 doktorgraden ved Upsala universitet, er blevet
mest bekjendt ved sit arbeide med melkecentrifugen
(se G e n t r i f u g e), som han begyndte at eksperimentere
med allerede i 1870-aarene. Til udnyttelse af hans
opfindelser dannedes selskabet «Separator», som snart
vokste til en meget stor forretning. I 1905 var over
550 000 D. L.-separatorer i brug i alle lande. Et andet
selskab, Aktiebolaget D. L.s ångturbin, udnytter hans
dampturbinkonstruktioner. Videre har D. opfundet en
kontinuerlig kjerne, en melkemaskine (laktator), arbeidet
med elektrisk udvinding af metaller, fabrikeret elektriske
lamper o. s. v. 1888—90 var han medlem af rigsdagens
andet kammer, 1893—1902 af første kammer.
Delavaud /(ia/ar;å7, L o u i s G h a r 1 e s M a r i e (1860—),
fr. diplomat, indtraadte 1885, efter at have taget den
juridiske doktorgrad, i fransk udenrigstjeneste, 1887—92
i Konstantinopel, Wien og Berlin, gjorde senere hurtig
karriere inden ministeriet, hvor han blev kabinetchef
1901, stod Delcassé nær og gjennemførte i hans anden
ministerperiode (1898—1905) indgribende organisatoriske
reformer og tilrettelagde den franske alliancepolitik. Trak
sig ved Delcassés afgang (6 juni 1905) tilbage, men blev
4 nov. s. a. udnævnt til befuldmægtiget sendemand i Kra.
Forfatter af mange geografiske og historiske arbeider
spredt i fagtidsskrifter.
Delavigne [ddlavi’n], Jean Francois Gasimir
(1793 — 1843), fr. digter, f. i Le Havre, d. i Lyon, skyldte
sin forbigaaende berømmelse som restaurationstidens
nationale digter sine oder «Les messéniennes» (1818),
viet mindet om fædrelandets trængsler under magternes
invasion, og hvoraf nye samlinger udkom 1819, 1822 og
1828, som ogsaa besang grækernes frihedskamp. Under
julirevolutionen blussede den liberale digters ry atter op
efter «La parisienne» og andre politiske digtninge. Som
dramatiker i Racinesk stil skrev han «Les vépres
sicili-ennes» (1819), «Le paria» (1821) med lyriske partier som
i mesterens bibelske tragedier, «Marino Faliero» (1829),
hvori han søger at forsone efterklassicismen med den
indbrydende romantik, «Louis XI» (1832), hans berømteste
drama, med emne fra Scott, «Les enfants d’Édouard»
(1833), «Une famille au temps de Luther» (1836) og «La
vornehmlich, hauptsåchlich — (e)
chiefly, principally, mainly - (?)
surtout.
fornemmelse — ® Empfindung
f — Gefuhl n — © feeling,
perception — (f) perception, sensation
f, sentiment m.
fornicate (e), forniquer (g)
hore, drive utugt.
fornicateur (?) m, fornicator
(e) horkarl.
fornicateuse (?) f,
fornica-toress (^ skjøge.
fornication (§ & ® f, utugt,
hor; (e) ogs. hvælving.
fornikle - (t) vernickeln - (e)
nickel plate - (?) nickeler.
fornikling - (g Vernickelung
f - (e)nickel plating-(gnickelage
m; nickelure f.
fornuft - (t) Vernunft f - @
reason: (common) sens£ ; - ®
raison f; (dømmekraft) jugement,
discernement; (bon) sens m.
fornuftstridig - (t) vernunftwidrig
— (e) contrary to reason — (?)
contraire å la raison;
déraison-nable, iritationnel, illogique. for-
nuftvæsen — (t) Vernunftwesen
n - @ rational being (creature) —
® étre (m) raisonnable.
fornuftig - (t) verniinftig,
ge-scheit — @ rational, reasonable,
sane, sensible; discreet, judieious
- ® raisonnable, sensé;
(skjøn-som) judicieux; (besindig) sage;
de (bon) sens.
fornye — ® erneuern — @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
