Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dele ... - Ordbøgerne: F - fornøielse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
721
Dele—Deafi
722
enten til de saakaldte gevinst- og tabskonti og krediteres
for den d. c.-godtgjørelse, den bogførende forretning faar,
samt debiteres for den, forretningen yder, eller den hører
især ved aktieselskaber til gjældskonti og krediteres for
det saakaldte d. c.-fond, som det bogførende selskab
lægger tilside af sin fortjeneste for deraf at kunne dække
mulige fremtidige tab.
Dele, at forfølge sin ret ved domstolene, jfr. Norsk
lov 1—1—3: «Ingen maa tage sig selv ret, men enhver
skal tale og dele sig til rette».
Deleåtur, se Del.
Delebpalme, afr.navn paa borassus flahelliformis (s. d.).
Deledda, Grazia (1872—), ital. romanforfatterinde,
f. paa Sardinien; har vundet ry udenfor Italiens grænser
ved sine sardinske fortællinger, der røber fremragende
iagttagelsesevne. Hun debuterede med «Anime oneste»,
men slog særlig igjennem med «Elias Portulu:^ (1903)
og «Genere» (1904).
Delegation (lat. delegatio, overdragelse), overdragelse
til en anden at udføre et hverv. I civilretten anvendes
d. om den retshandel, hvorved en person indtræder i en
andens retsforhold. I den østerr.-ung. statsforfatningsret
forstaaes ved d.er de to udvalg, hvoraf det ene er
op-nævnt af den østerr., det andet af den ung. rigsdag, og som
aarlig sammentræder i Wien eller Budapest til et
unions-parlament for at behandle visse for begge lande fælles
anliggender. Hver d. har 60 medlemmer, der vælges for
ét aar. Forhandlingerne mellem dem foregaar skriftlig.
Hvis der ang. en sag efter tre ganges over- og
tilbage-sendelse ikke kan opnaaes enighed, træder de sammen til
plenum, hvor sagen afgjøres ved afstemning uden debat.
Delegere, afsende som befuldmægtiget med et bestemt
hverv, bemyndige, overføre til (se Delegation).
Delegeret, afsending, befuldmægtiget.
Delelighed kaldes i fysiken den egenskab ved materien,
at legemer kan deles i mindre dele. Af forskjellige grunde
antages det, at der er grænse for d.; materiens mindste
dele kaldes molekyler (s. d.). Disse maa være meget
smaa: guid kan hamres i blade, hvis tykkelse er 0.1
mikron (1 mikron = 0.001 mm.); de guldpartikler, som
farver rubinglas, har ifølge Siedentopf og Zsigmondy (1903)
en diameter af 0.004 mikron eller mindre; tykkelsen af
de tyndeste oljehinder, som kan frembringes paa vand,
maalte Rontgen til 0.0006 mikron o. s. v.
Delemaskiner, apparater, som tjener til fremstilling
af skalaer eller inddelte cirkler paa matematiske og
naturvidensk. instrumenter, f. eks. maalestave,
termo-metere, landmaalingsinstrumenter o. s. v. Man har
længde-og cirkel-d. I de første flyttes et ridseapparat ved hjælp
af en skrue med mikrometer langs den stav, som skal
inddeles. I de sidste overføres inddelingen fra en større,
nøiagtig inddelt cirkelring paa de mindre ringe, som er
anbragt koncentrisk med den første.
Delémont [ddlemo’] (t. Delsberg), by i Schweiz, kanton
Bern, 25 km. s.v. f. Basel, 436 m. o. h., 5155 indb. (1900).
D. har et gammelt slot og et katolsk lærerindeseminar;
er midtpunktet for jernindustrien i Bern og har i
nærheden jerngruber.
Delen, Di rek van, se De el en.
Delescluze [ddlæsMy’z], Charles (1809—71), fr.
journalist og revolutionær socialist under alle de vekslende
fornøielse—forpaitre
regjeringsformer siden 1830, ligesaa fanatisk som
fantastisk, stiftende hemmelige selskaber, sammensvergelser
og smaaoprør, flere gange landflygtig eller i fængsel.
Fra 1859 udgav han i Paris det revolutionære blad
«Réveil». Under pariserkommunen 1871 var han særlig
virksom, blev formand for velfærdsudvalget og
«krigsminister». 20 mai, dagen før regjeringstropperne drog
ind i Paris, foreslog han under den almindelige
desperation at sætte ild paa alle Paris’ offentlige bygninger,
hvilket ogsaa for nogen del udførtes. Faldt paa en af
de sidste barrikader 28 mai.
Delet, det forholdsvis aabne farvand i Alandshavet, ø. f.
Ålands hovedø, der forbinder Østersjøen i syd med den
Botniske bugt i nord.
De^lfi (græ. Delfoi), liden oldgræsk bj^ i Fokis ved
foden af Parnasos, et hovedsæde for apollond3^rkelsen.
Egnens natur er storslagen; byen laa paa en bergskrent
700 m. o. h. med bratte klippevægge ovenfor; flere kilder,
bl. a. Kastalia, udspringer paa bjergene; hyppige
jord-skjælv hjemsøger egnen. Oprindelig hed byen Pytho,
s. d. (kun saaledes hos Homer); og sagnet beretter, at
Apollon ved at dræbe dragen Python gjorde egnen
beboelig. Her feiredes de pythiske lege (s. d.); og D. var
midtpunktet i et amfiktyoni (s. d.). Indtil omkr. 590
f. Kr. var D. afhængig af Krisa; paa den tid blev Krisa
ødelagt og D. gjort uafhængigt (første hellige krig). Byen
var nu en selvstændig, aristokratisk regjeret stat.
Midtpunktet i D., ja «jordens navle» var apollonhelligdommen,
hvor prestinden Pythia, en fornem, mindst 50-aarig delfisk
jomfru, siddende paa en trefod over en revne i jorden,
hvorfra berusende dampe steg op, udtalte sine dunkle
ord, der sattes paa vers af presterne til svar paa
pile-grimmenes forespørsler. Oraklets vigtigste opgave var
ikke at varsle om fremtiden, men at give raad i
vanskelige afgjørelser, baade til privatmænd og stater, hyppig
angaaende kolonianlæg eller gudsdyrkelse. Det delfiske
orakel var det berømteste i Grækenland, ja det
raad-spurtes af fremmede fyrster, f. eks. Krøsus i Lydien
og Tarquinius i Rom. Presternes gode forbindelser over
den hele græske verden muliggjorde dem i regelen at
svare fornuftig eller i det mindste diplomatisk
dobbelttydig. Allerede i 4 aarh. f. Kr. gik det dog tilbage med
helligdommen og med oraklets anseelse; man begyndte
at tvile om presternes ærlighed. Og medens tidligere
store rigdomme navnlig som gaver var blevet samlet i
D., begyndte nu plyndringerne, først fokiernes 355, senere
flere romerske, bl. a. bortførte Nero 500 statuer (dog
skal der være blevet 3000 tilbage). En opblussen af den
græske gudetro i 2 aarh. e. Kr. bragte D. en tid lang
(under Hadrian og i den følgende tid) bedre kaar, men
keiser Theodosius (379—95 e. Kr.) lukkede templet og
forbød orakelvirksomheden. — Mindre udgravninger er
foretaget flere gange, men en systematisk undersøgelse
først 1892 ff. af det franske arkæologiske institut. Den
moderne landsby Kastri er delvis fjernet og det hellige
omraade bragt for dagens lys. Af særlig vigtige
bygninger, der er fremdraget, maa nævnes flere skatkamre
(thesauroi), d. e. bygninger opført af forskjellige stater
til at modtage statens gaver til Apollon; skjønnest er
resterne af sikyoniernes, sifriernes og athenernes; i det
sidste er fundet som indskrift en hymne til Apollon med
erfreulich — (e) delightful, pleasant
amusanl, divertissant, plaisant.
fornøielse — ® Vergniigen n,
Freude f — © pleasure,
gratifica-tion; delight; diversion,
amuse-ment; satisfaction; (med f.) with
all my heart, by all means; (god
f.) I wish you may enjoy yourself
- (f) plaisir m, joie f;
divertissement, amusement m, réjouissance f.
forord — ® Vorredef, -wortn
— (e) preface, prefatory note — (?)
avant-propos m.
forordne — (t) verordnen,
ver-fiigen; verschreiben — (e) ordain,
order, prescribe — (f) ordonner;
décréter, statuer; (beskikke)
con-stituer, instituer, nommer;
com-mettre (qc å q).
forordning - ® Verordnung,
-fiigung f — (e) ordinance, edict,
order in council — ® ordonnance
f; décret m; institution,
nomination f.
forover - ® vorwårts - (e)
forward - (f) en avant.
forpagte — ® pachten - (e)
farm, rent, take a lease of — ®
prendre å ferme; affermer.
forpagter — (t) Påchter m —
(e) tenant, (tenant) farmer, lessee
— (^ fermier m.
forpagtning - (t) Paeht(ung) f
- (e) farming — (?) (prise (f) å)
ferme f, bail m.
forpagtningsafgift - (t) Pachtzins, -schilling
m, -geld n - (e) rent - (?)
fer-mage(s) m (pl),
forpaitre (g (jagtudtr.) streife
ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
