Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delta ... - Ordbøgerne: F - forretning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
731
Demancher—Demetrios
732
forringelse—forsaale
romerne optraadte navnlig almuetribunerne ofte som d. —
2. I nyere tid forstaar man i regelen ved d. en mand,
der søger at lede folket ved at tale til og smigre for
navnlig det lavere folks mindre ædle instinkter. Om
man vil kalde en politiker d. eller ikke, vil da ofte bero
paa, om man billiger hans formaal eller ei.
Demancher (fr.), tekn. udtryk for ved spil paa et
strengeinstrument at forandre haandstilling, skifte applikatur.
Detnanda, Sierra de la (Mons Idubeda), bjergkjede
i Spanien, prov. Burgos og Logrono, naar i Gerro de San
Lorenzo 2305 m.s høide.
Dema’rk (græ. demarchos), i oldtiden forstander for
en attisk demos (s. d.), «sognefoged».
Démarkationslinje benævnes 1. de linjer, som ved
afslutning af vaabenstilstand under en krig som regel
fastsættes for hver af de to parter, idet derved afgrænses
en neutral zone, som ingen af dem maa betræde; 2. en
linje, som undertiden fastsættes udenom en fæstning, og
indenfor hvilken grundeierne ikke maa opføre bygninger,
da det nærmest indpaa en fæstning liggende strøg fuldt
ud maa kunne beskydes fra fæstningen. — 3. (Med.). En
rød, betændt linje, som danner sig mellem det sunde væv
og en organdel (f. eks. en finger), som afdør ved koldbrand.
Demaskere, tage masken af, afsløre, blotte; i
militærsproget at fjerne de dækninger, hvormed angrebs- eller
forsvarsverker har været maskeret.
Demave’nd, den høieste top af Elbursfjeldene s. f.
det Kaspiske hav, 5670 m. D. er en udslukket vulkan,
men krateret udsender endnu svovldampe; den er dækket
med evig sne, og flere bræer strækker sig nedover siderne.
Første gang besteget af europæere i 1837, senere oftere.
De’mbea, Nordøst-Afrika, den nordlige del af
landskabet Amhara i Abessinien, n. f. Tana-sjøen, som ogsaa
kaldes D.-sjø. D. ligger paa et ca. 2000 m. høit plateau,
er frugtbart og vel skikket for akerbrug og fædrift, særlig
saueavl. Her ligger Gondar, før keiserdømmets
hovedstad, ødelagt 1888.
De’mbia, Vest-Afrika, elv i fransk Guinea, udspringer
i Futa Djallons fjelde, heder i sit øvre løb Konkuré,
som optager Kakriman og Kokulo, og munder ud i
Sangaréa-bugten under 9 ° 40/ n. br.
Dembi’nsky, Henryk (1791—1864), polsk general.
Deltog under Napoleon i felttoget mod Rusland (1812)
og blev kaptein. Under fædrelandets opstand (1830—
31) vandt D. ry som en af Polens tapreste generaler.
Særlig opsigt vakte hans dristige tog fra Lithauen
gjen-nem det af fiender opfyldte land til Warschau, hvor han
modtoges med jubel (juli 1831) og blev guvernør. Efter
oprørets undertrykkelse flakkede han hjemløs om og
var bl. a. i Syrien, hvor han reorganiserede Mehemed
Alis hær. Under Ungarns oprør 1848 ilede D. til hjælp,
fik en kommando betroet og kjæmpede i flere slag med
vanlig tapperhed, men uheldig. Derefter gjenoptog D.
sit omflakkende liv og har selv i en række skrifter givet
en fremstilling af sine felttog.
Dementi (fr.), erklæring om, at noget er usandt,
gjendrivelse. Dementere, erklære noget for usandt,
gjendrive.
Deme’ntia, sløvsind, opstaar stundom som en følge
af høi alder, stundom som en følge af svære legemlige
sygdomme; tildels er den medfødt eller udvikler
sig under forløbet af sindssygdomme. — D. paretica
(paralytica) kaldes det sløvsind, der kan opstaa hos
syfilitikere, kanske oftest 15—16 aar efter smitten med
syfilis; den er ofte forbundet med lammelser, der dog
kan være lidet fremtrædende eller mangle.
Demeråra, Sydamerika. 1. Elv i britisk Guayana,
udspringer paa Maccari-fjeldene midt i landet og rinder
mod nord ud i Atlanterhavet ved koloniens hovedstad
Georgetown. — 2. Distrikt i britisk Guayana omkring 1,
mellem Elvene Essequibo i vest og Berbice i øst, med
171 000 indb. (1901). — 3. D. bruges undertiden som
navn paa britisk Guayana i sin helhed.
Demeråra, et sukker, der faaes fra brit. Guayana; de
lysere sorter, som har store, krystallinske korn, er meget
anseede, de mørkere derimod er ikke saa fin vare.
Demersåle eg (af lat. demergo, nedsænke, synke ned).
Kun et faatal fiske føder levende unger; de aller fleste
gyder eg, som gjennemgaar sin videre udvikling enten
som flydende (fritsvævende) i vandet, saak. pelagiske
eg (f. eks. torsk, flyndrearter o. a.) eller fastheftede til
stene, tangblade o. 1. paa bunden (d. e., f. eks. silderogn).
Demeter (græ. mytol.), gudinde for jordens
frugtbarhed, datter af Kronos og Rhea, romernes Ceres (s. d.).
D. dyrkedes overalt i Grækenland som den, der havde
skjænket menneskene kornet og lært dem akerdyrkning,
særlig i Eleusis (s. d.). Med Zeus har hun datteren
Persefone (s. d.). Hun nævnes ogsaa som moder til
Plutos, rigdommens gud. En heros, Triptolemos, er
hendes tjener som udbreder af akerdyrkningen og
grundlægger af hendes dyrkelse i Eleusis. — D. kaldes Ghloe
(s. d.) og Karpoforos («frugtgiverinden») og Thermoforos
(«lovgiverinden», idet akerbruget er begyndelsen til det
ordnede samfundsliv). — D. fremstilles i den græ. kunst
som en noget ældre kvinde, fuldt beklædt, i regelen
bærende aks, et scepter eller en fakliel (denne spillede
en rolle ved hendes kultus); bekjendtest er et relief fra
Eleusis (D. sammen med Persefone og Triptolemos) og
en statue i Ny-Garlsbergs glyptotek.
De’meter, Dimitrija (1811—72), kroatisk digter,
f. og d. i Agram. Studerede først medicin, traadte
derefter ind i statstjenesten, udgav et tidsskrift «Danica»,
senere en avis. Blev bekjendt ved sine nationale dramaer:
«Kjærlighed og pligt», «Blodhevnen» og «Teuta», og det
lyrisk-episke digt «Slagmarken ved Grobnik» (1842);
leverede desuden flere noveller og oversættelser. Udgaver
af hans dramaer 1838, 1844. «Teuta» og «Slagmarken
ved Grobnik» 1891 med indledning.
Demétrias, havneby i oldtidens Thessalien ved den
Pagasæiske bugt, grundlagt omkr. 290 f. Kr. af Demetrios
Poliorketes (s. d.), vigtig ved sin beliggenhed nær ved
Thermopylæ, beherskende en adgang til Grækenland;
ruiner i nærheden af Volo.
Demetrios, makedoniske konger. 1. D. I
Poliorketes (d. 283 f. Kr.), «stadbeleireren», søn af
Anti-gonos Monoftalmos, under hvem han kjæmpede tappert,,
befriede 307 f. Kr. Athen for Kassandros’ herredømme,
antog kort efter kongenavn, led med sin fader
nederlaget ved Ipsos (301); 294 konge i Makedonien, som han
dog maatte forlade 287, forhadt af sit folk for sin ødselhed
og sit hovmod; død hos Seleukos i Syrien. — 2. D. II,,
søn af Antigonos Gonatas, konge i Makedonien 239—29,
grader, détériorer; (nedsætte)
ra-baisser, ravaler; (værdien af)
dé-préeier.
forringelse — (t) Verringerung,
-schlechterung, Schmålerung f —
debasement: disparagement,
dero-gation — (f) diminution f;
amoin-drissement m; réduction;
dégrada-tion, détérioration f; rabaissement
m; dépréciation f.
forrygende — ® wutend,
ra-send — (^ furious, tremendous —
® furieux, violent.
forrykke — ® verrucken — (e)
displace - (D déplacer, déranger.
forrykkelse — ® Verriicken
n, -rvickung f - © displacement
— ® déplacement, dérangement m.
forrykt - ® verriickt — (e)
crazy, cracked, crack-brained — ®
fou, insensé; troublé d’esprit; (om
ting) ogs. absurde, extravagant.
forrykthed — (t) Verriicktbeit
f — (e) craziness — (f) folie;
ab-surdité, extravagance f.
forræder — (^ Ver rå ter m —
(e) traitor (to), betrayer (of) - ®
traltre iji.
forræderi - (t) Verrat m, Ver-
råterei f — (e) treason, treachery
- (g trahison; (troløshed) perfidie f.
forrædersk - ® verråteriseh,
— (e) treacherous, traitorous,
trea-sonable — (f) (de, en) traitre,
trai-tresse; traltreusement;
perfide-(ment).
fors (g undtagen,
forsaale — ® versohlen — (e>
sole — (f) ressemeler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
