Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Demetrios ... - Ordbøgerne: F - forsaavidt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
735
Demo’kritos—Demonstration
736
forsch—forside
ning blev efterhaanden almindelig i deres byrepubliker.
Men den udartede ofte til pøbelherredømme (oklokrati),
d.s vrængbillede. Dette fik i Aristoteles (s. d.) en skarp
kritiker. Allerede hos ham stemples flertallets misbrug
af magten som frihedsfornegtelse, og han opstiller som
det i hans dage udskeiende d.s modsætning den tilstand,
han kaldte politeia, folkets anvendelse af
regjerings-magten til det almene vel; han giver altsaa ikke dem
ret, som vilde føre magten tilbage til et faatal, til et
«aristokrati» (d. e. eg. efter ordet de «bedstes» styre).
Ved det antike d. var der imidlertid altid et aristokratisk
træk, idet nemlig det herskende borgerskab stedse under
sig havde en talrig slavebefolkning, som savnede ikke
blot politiske rettigheder, men alle til personen knyttede
retsgoder. Slaven havde ingen selvstændig retsdygtighed;
han var sin herres ting. Det virkelige d. forberedes ved
kristendommen. Dens lære om alle menneskers
«broderskab» og «lige værd for Gud» betegner et radikalt brud
med antikens opfatning af menneskenes indbyrdes
samfundsstilling. Med den nye læres seier faar opfatningen
af d. et andet indhold. Hertil bidrog ogsaa den fra
germanerne udgaaende indflydelse paa middelalderens
statsdannelser og samfundsorganisation. Det d., man
finder hos germanerne i ældre tid, lignede vistnok det
antike deri, at statens anliggender blev afgjort
umiddelbart i folkeforsamlingen (til tinge), og at slaveriet ogsaa
hos dem fandtes; men det skiller sig fra det græske d.
deri, at det var et bonde- og ikke et by-d., og at
folkeforsamlingerne hos de germanske stammer delte magten
med en konge Hos dem er spirerne til det
demokratiske kongedømme at søge. I den nyere tid har man
netop hos det forfatningsbundne (konstitutionelle)
kongedømme, hvor kongen staar udenfor og over partier og
klasser med deres magtkampe, ment at finde det bedste
vern for et virkeligt d., det hele folks styre gjennem
dets lovlige magtorganer, til det hele folks vel og
fremgang. Der findes her ingen klasse mennesker under
borgersamfundets stade. Alle skal være med. Og ialfald
i teorien har det moderne d. knæsat grundsætningen om,
at alle samfundets medlemmer gjennem den lige og alm.
stemmeret har den samme andel i folkeviljens
udformning i politisk handling og lov. Dette d.s maal er
vistnok ikke i alle lande naaet til fuld gjennemførelse, og
i mange samfund er der sterke kræfter, som danner en
hemsko for en saadan gjennemførelse, men udviklingens
almene retning er ikke til at miskjende: den peger mod
et kommende alm. folkestyre. Her maa ikke den
omstændighed tabes afsyne, at det moderne og kommende
d., som følge af staternes omfang og befolkningstal ikke
er og ikke kan være et umiddelbart d. som i de gamle
græske bystater, men ifølge sagens natur og de praktiske
behov maa være repræsentativt, d. e. saaledes organiseret,
at folket blot gjennem valgte repræsentanter øver
indflydelse paa statens anliggender. En eiendommelig form
af et saadant repræsentativt d. var den af Napoleon I
indførte og af Napoleon III gjenoptagne og videre
udviklede imperialistiske statsskik, efter hvilken regenten
ved alm. folkeafstemning (plebiscit) lod sig indsætte og
anerkjende som folkeviljens repræsentant, men udstyret
med saa godt som uindskrænket magt netop i kraft af
dette sit mandat. I Schweiz og de Forenede stater fore-
kommer en blanding af repræsentativt og umiddelbart
d. med udslag i det saakaldte «referendum» (s. d.).
[Litt: M. Ostrogorski, «Democracy and the organization
of political parties», 2 bd. (London 1902; ogsaa i fr. udg.);
Getz, «Om demokratiet» (1885); J. D. Irgens Hansen,
«Demokrati eller almue» (1890).]
Demo^kritos el. Demokri’t (omkr. 460—370 f Kr.),
græ. tænker og naturforsker fra Abdera, discipel af
Leukippos (s. d.). Det berettes om ham, at han gjorde
store reiser og bl. a. i Storgrækenland blev bekjendt
med pythagoræerne og eleaterne. Han udviklede sine
tanker i talrige velskrevne verker, af hvilke vi kun har
brudstykker. D. antog som Leukippos det «fulde» og
det «tomme» for
grundbestanddelene af alt; det
«fulde» tænkte han sig
igjen bestaaende af
utallige udelelige, ensartede
smaalegemer, atomer.
Tilblivelse vil altsaa sige
sammensætning,
undergang adskillelse af
atomer. Sjælen tænkte D.
sig ogsaa sammensat af
atomer, som ved døden
adskilles, hvorved sjælen
gaar tilgrunde.
Aristoteles havde øie for D.s
teoriers betydning, og
Epikur og hans skole
grundede sin
naturopfatning paa D.s; romeren
Lucretius har fremstillet
D.s og Epikurs lære. D.
staar i den antike
filosofis historie som materialismens talsmand modsat Platon.
Demolére, fuldstændig ødelægge ved beskydning.
Demonési (Prinseøerne), tyrkisk øgruppe bestaaende
af 9 øer i Marmarahavet, s.ø. for indløbet til Bosporus.
Demonetisére (af lat. moneta, mynt), berøve en
myntsort dens egenskab af at være lovligt betalingsmiddel.
Naar et land gaar over til guldmyntfod, taler man t. eks.
om, at sølvet d.s, d. v. s. inddrages og omsmeltes eller
sælges som metal. Selvfølgelig synker det herved i værdi.
Demonstra^ndum, se Quod er at demons trandum.
Demonstration. 1. (Filos.). Paavisning, dernæst
bevis i almindelighed, særlig naar dette nøie støtter sig til,
hvad der kan paavises, d. e. sees og iagttages. Desuden
bruges ordet om handlinger, hvis øiemed er udtrykkelig
at tilkjendegive den handlendes sindelag eller meninger,
f. eks. politisk d. — 2. D. kaldes den militære
operation, at tropper dirigeres frem paa steder, hvor ingen
afgjørelse tilsigtes, i den hensigt at vildlede modstanderen
angaaende de virkelige dispositioner, særlig med hensyn
til, hvor hovedangrebet vil foregaa. En d. vil forsøges
udført med færrest mulig tropper, der til gjengjæld
maa udstyres rigelig med ammunition for i det længste
at skjule foretagendets sande karakter. Af samme grund
grupperes tropperne mere i bredden end ved en
af-gjørelseskamp. Det demonstrerende angreb stopper gjerne
op, naar man har faaet modstanderen til at udvikle sine
Demokritos
zu Anfang eines Buches — @
flyleaf, blank leaf - (?) garde f.
forsch ® flot, rask.
forschen (t) forske, granske;
fritte. Forscher m, forsker,
gransker.
Forschheit ® f, flothed,
raskhed.
Forschung (t) f, forskning,
forse: f. sig — ® sich ver-
sehen, vergehen — @ do amiss,
do wrong, make a mistake; (paa)
look too long at, fall in love with
— (f) faire une (tomber en) faute,
faillir; pécher (contre); manquer
(å q), oflenser (q); (paa) se laisser
éblouir par; s’éprendre de.
forseelse — ® Versehen,
Vergehen n — (§ mistake, oversight,
fault, error, slip - (f) faute, pec-
cadille f; péché (contre);
manque-ment; (jur.) délit m, contravention
(å la loi); (par) mégarde,
inadver-tance f.
forsegle — ® versiegeln — ©
seal (up) — (D eacheter; (med
rettens segl) mettre (apposer) les
scellés å; sceller.
forsegling — ® Versiegeln n,
Versiegelung f - © sealing — (?)
cachetage m; apposition (f) des
scellés (å).
forsendelse — ® Versendung
f, Versand m — (e) sending,
for-warding, transmission — (f) envoi
m, expédition f.
forside - ® Vorderseite f
-(e) front, fore part, foreside - (f)
(cote (m) de) devant m; (hus)
facade, face; (mynts) ogs. effigie f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
