Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Denier ... - Ordbøgerne: F - forskjertse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forskruet—forskyldt
743
Dent—Depeche
744
Dent [då] (fr.), tand, betegnelse for steile alpetoppe,
svarende til n. tind. 1. D.-Blanclie, Schweiz, kanton
Wallis, 4364 m. — 2. D.-d e-B r e n 1 a i r e, kanton
Freiburg, 2356 m. — 3. D.-du-midi, Berneralperne, 3260 m.
— 4. D.-d e-M o r c 1 e s^. Berneralperne, 2974 m. — 5.
D.-d’Hérens, Penniske Alper, 4180 m. — 6. D.-d’Oche,
Ghablai^-Alperne, 2437 m.
Dental (af lat. dens), hørende til tænderne.
Dentåler, uklart og forskjellig brugt ord, i regelen d. s. s.
tungespidslyd; sml. Inter-, Post-, Su pradentaler.
Dentålium (zool.), s j ø t æ n d e r, den eneste slegt
af en til bløddyrene hørende liden, meget gammel,
allerede i silur og devon repræsenteret dyregruppe,
de saakaldte scaphopoder, som ofte regnes til sneglene,
men i mange henseender slutter sig nærmere til
muslingerne. De hos larverne parrede kappeanlæg vokser
under udviklingen sammen paa bugsiden til en i begge
ender aaben sæk. Skallet af form som en elefanttand,
aahent i begge ender. Dyrene lever gravende i
havbunden^ sand. Flere arter ved vor kyst.
Dentåria, se Tandrod.
Dentåtus, Marius Gurius, se Gurius Dentatus.
Dente, Jose f (1838—1905), hof kapelmester og
konserva-torielærer i Stockh., har komponeret operetten «1 Marokko»,
kammermusik, sange, en prisbelønnet symfoni m. m.
Denteléret arbeide (fr. dentelure, udtakning),
udtakket arbeide, kniplinger o. s. v.
Denti’kler (lat. denticuli) kaldes tandsnit i gesimser.
Dentin, tandben, se Tænder.
Dentipalatåler kaldes af svenske fonetikere lyd
frembragt med tungebladet mod overtænder og gane.
Denti’st (lat.), tandtekniker.
Dentition (lat.), tændernes frembrud (hos børn).
Denton [denin], fabrikby i England, grevsk. Lancaster,
7 km. n.ø. for Stockport; 14 934 indb. (1901).
Hattefabriker; kulgruber.
D’Entrecasteaux-øerne [dåtrdkastå’-J, brit. øgruppe
i Stillehavet ved sydøstspidsen af Ny-Guinea, omtr. 3150
km.^ med omtr. 12 500 indb. (papuer). De største øer
er Normanby, Fergusson og Goudenough.
Denudation (lat.), blottelse; denudere, blotte, afsløre.
— D. (geol.), bortførelsen af de i overfladen beliggende
dele af jordskorpen, saa at tidligere dækkede partier
blottes. D. virker henimod at jevne jordens overflade
ned til havets niveau. Det er vand, is og vind, som
frembringer d. Det rindende vand og isbræer virker
ved sin erosion (s. d.), som særlig er af betydning i
fjeldlandskaber, havets bølger og brænding ved at tære paa
kysterne ved abrasionen (s, d.); vindens d. (deflation)
ytrer sig især i lavlandet.
Denunciation (lat.), angivelse, melding, specielt
angivelse for øvrigheden af en tilsigtet eller udført
forbrydelse. Ofte bruges ordet i en noget foragtelig betydning
om angivelser, som sker af lavere, private bevæggrunde.
Sidstnævnte betydning forbindes hyppigst med d e n u
n-ciant, angiver, og denunciére, angive.
Denver [de’nvd’], by i de Forenede stater, hovedstad
i Golorado, ved den sydlige Platteelv og ved foden af
Rocky Mountains, 1600 m.o.h., omtr.150000 indb.(1904).
D. er midtpunktet for et stort grubedistrikt og har
desuden meget betydelig industri, jern- og maskinindustri.
ølbryggerier, møller etc. Byen har brede gader, mange
vakre parker og storartede bygninger, deriblandt et
imponerende «kapitol» af granit. Her er ogsaa Golorados
statsuniversitet. — D. blev anlagt i 1859. Norsk
vice-konsulat.
Déo annue’nte (fa ven te el. f uvan te) (lat.), med
Guds hjælp.
Deoband, by i Forindien, i distriktet Saharanpur,
150 km. n. for Delhi, 20167 indb. (1901), har mange
moskéer og hindutempler. I nærheden flere hinduiske
helligdomme, som besøges meget af pilgrimme.
Deogarh, by i Forindien, prov. Behar, 80 km. sv. for
Baghalpur (ved Ganges), 8838 indb. (1901). Berømt ved
en gruppe af 22 templer helliget til Giva og besøgt af
en mængde pilgrimme.
De’o gratias (lat.), Gud ske lov.
De o’mnibus rebus et nonnu’llis åliis (lat.), «om
alt muligt og forskjelligt andet», d. e. om alt muligt
mellem himmel og jord.
Deoprajag el. Deoprag, by i Indien ved
sammenløbet af Alaknanda og Bagirathi, Ganges’ to kildeelve.
D. er et af hinduernes helligste valfartssteder og har et
berømt tempel, som ifølge traditionen skal være 10 000
aar gammelt.
Deosåi («Gudesletten»), en høislette i det
nordvestlige Forindien s. f. Indus, mellem Kasjmir og Baltistan.
Høiden er omtr. 4000 m., og den er omgivet af optil
5000 m. høie fjelde. Den er fuldstændig vegetationsløs,
men beboet af en mængde murmeldyr. Veien Srinagar
—Skardo gaar over den.
Departement [-mang] er i Norge navnet paa de
hovedafdelinger, hvori den overordnede
centraladministration er delt. Hvert d. ledes af en statsraad
(statsminister), se Gentralforvaltning. Det samme er
tilfældet i Sverige. I Danmark er d. derimod benævnelse
paa underafdelinger i ministerierne, saaledes at d.s-chef
omtrent svarer til ekspeditionschef i Norge. I Frankrige
er d. navnet paa de store lokale administrative distrikter
(svarende til vore amter); styres af en præfekt («amtmand»).
Departemental komité er i Norge benævnelse paa
en af et regjeringsdepartement nedsat komité med det
formaal at undersøge eller forberede en sag af vigtighed.
En saadan komité har i almindelighed færre
medlemmer og et mindre omfattende opdrag end de af kongen
opnævnte kongelige kommissioner eller de af stortinget
nedsatte parlamentariske kommissioner (se
Kommissioner).
Departementstidende [-mangs-] er et i Norge med
offentlig understøttelse siden 1829 udkommende ugeblad.
Det indeholder de vigtigste kongelige resolutioner, de til
grund for disse liggende departementsforedrag,
embeds-udnævnelser m. v. og er saaledes et for landets
administration betydningsfuldt kildeskrift.
Departére (lat.), fordele. Departition, fordeling.
Depeche el. d e p e s c h e [depæse] (af fr. dépécher,
paaskynde), eg. ilbrev, embedsskrivelse fra el. til et
udenrigsdepartement og en diplomatisk tjenestemand i udlandet.
Vigtigere d. sendes for at sikre dem hurtig besørgelse
med særlig kurer eller ellers, for at betrygge deres
hemmelighed, i egen forseglet væske (fr. valise). I udvidet
betydning benyttes udtrykket d. om ethvert ilbrev.
promesse f, engagement m (par
écrii); (gjældsbevis) obligation f,
billet m; pacte (m) avec le diable.
forskruet — © verschroben;
(stil) geziert, geschraubt — (f) exalté,
exagéré, extravagant; (stil) guindé,
maniéré; (esprit m, téte f) å
l’en-vers.
forskruethed - ®
Geschraubt-heit f, Verschrobenheit f — extra-
vagance, eccentricity — (f)
exalta-tion, exagération; extravagance;
affectation f: maniéré m.
forskrække — ® erschrecken
- (e) frighten, terrify - (f) efTrayer,
épouvanter; faire pem- å.
forskrækkelig - ®
erschreck-lich, furchtbar, furchterlicli,
ent-setzlich — @ frightfuL terrible,
dreadful, horrid, grievous — (f)
effravant, effroyable, terrible,
épou-vantable; aflfreux, horrible, å faire
peur.
forskrækkelse — ©Erschrecken
n, Schrecken m, Besttirzung f — (e)
fright, terror - (f) effroi m, frayeur,
épouvante, peur f.
forskræmt — ®
eingeschiich-tert - (e) scared, frightened - ®
intimidé, effaroiiché.
forskud - (t) Vorschuss m
-(e) advance (of money) — (f) avance
f; accompte m,
forskyde – (t) verstossen,
ver-werfen — (e) cast off, disown,
re-pudiate, put away — ® (forkaste)
rejeter; (forstøde) repousser:
(hustru) répudier; (barn) déshériter.
Se ogs. forstrække.
forskyldt se fortjent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
