Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Descensus ... - Ordbøgerne: F - forsulten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
763
forsvinde—forsynlig
sig (sammen med Malesherbes, s. d.) at forsvare Ludvig
XVI for konventet 26 dec. 1792 og holdt en mesterlig
forsvarstale. Blev i rædselstiden fængslet som «mistænkt»,
men blev fri efter Robespierres fald 1794. Under
restaurationen overøst med ærebevisninger af Ludvig XVIII;
1815 pair, 1817 greve og medlem af akademiet.
Desfontaines [dæfotæn], R é n é L o u i c h e (1750—
1833), fr. botanikér, professor ved Jardin des plantes.
Det mest bekjendte af hans verker er «Flora atlantica»
(1798—1800), der behandler floraen i Frankrige, Spanien
og Portugal, samt i Algerie og Tunis.
Deshima el. Desjima, en liden kunstig ø i byen
Nagasakis havn (Japan, Kiusjiu), 1635—39 port., 1641
—1854 holl. handelsstation. Det eneste sted i Japan
gjennem disse 200 aar, hvor europæere (og blot holl.)
kunde opholde sig og drive handel med Japan.
Deshouliéres [dæzuljær], Antoinette, f. Du Ligier
de la Garde (omkr. 1638—94), fr. digterinde, f. i Paris.
Fik en omhyggelig opdragelse i fremmede sprog og
filosofi og kom ved sin skjønhed ind ved hoffet. Hun
op-traadte 1772 under navnet Amaryllis med allegoriske
digte i Hotel de Rambouillet’s sirlige stil; særlig merkes
«Les idylles» og «Les moutons». Hun skrev ogsaa to
tragedier og en komedie. Da hun tog parti for Pradons
«Phedre» mod Racines, gjordes hun til gjenstand for
Boileaus 10de satire.
Desideratum, desiderat (lat.), noget, som savnes,
en mangel, som ønskes afhjulpet.
Desideria (Eugénie Bernhardine Désirée, f.Clary)
(1777—1860), n.-sv. dronning, datter af en rig kjøbmand
i Marseille, var i sin
ungdom en kort tid forlovet
med Napoleon Bonaparte,
derefter med general
Duphot, efter hvis
voldsomme død i Rom 1797
hun egtede den allerede
da meget anseede general
Bernadotte. Bryllupet
stod i Paris den 16 aug.
1798. D., hvis ældre
søster var gift med Josef
Bonaparte, var en af de
mest velseede og feterede
damer ved Napoleons
hof, og hendes mands
ophøielse til marskalk af
Frankrige og fyrste af
Pontecorvo skyldes
vistnok mere hendes end
hans stilling til keiseren.
Efter Bernadottes valg til
svensk tronfølger reiste D. til Stockholm (jan. 1811),
men trivedes ikke her og vendte efter faa maaneders
forløb tilbage til Paris, hvor hun havde et eget palads.
Først i 1823 kom hun atter til Stockholm, hvor hun
blev boende resten af sit liv. Hun var i besiddelse af
en skarp forstand, var personlig elskværdig og i stilhed
meget velgjørende; men mere kjendt var hun dog for
sine mange egenheder. Hun overlevede sin mand og sin
søn, Oscar I.
Desfontaines—Desinfektion
764
Desideria
- (e) forswear - (f) jurer que ne
forsvinde — ® verschwinden
— @ disappear, be lost to sight,
vanish; ( de liden) infinitesimal,
evanescent, minimal — (^
dis-paraitre; s’évanonir, se perdre;
s’en aller, se passer; (-nde)
infini-ment (petit).
forswear @ forsverge, afsverge;
(himself) sverge falskt.
forsyn — ® Vorsehung f — (e)
& (f) providence f.
forsynde sig — (t) sich (an
eim.) versundigen, sich versehen —
@ sin, ofFend — (f) pécher (contre),
manquer (å), offenser (q).
forsyndelse — (t)Versundigung
Desidério da Settignano (1428—64), ital.
billedhugger af florentinsk skole. Elev af Donatello. Skjønt
død ung har han øvet stor indflydelse paa florentinsk
billedhuggerkunst. Tilfælles med Donatello har han
opfatningens naturlighed og livfuldhed. Eiendommelig
for ham er hans sans for skjelmskhed og ynde, der gjør
ham til en ypperlig fremstiller af unge kvinder og børn.
Ogsaa for arkitektoniske former og dekorationer har han
stor sans. Han er en mester i behandling af marmoret,
der saa ypperlig egner sig for hans talent, og gjør det
til den florentinske plastiks yndlingsmateriale i sidste
halvdel af det 15 aarh. Hovedverker: statssekretæren
Marzuppinis (d. 1455) gravmæle i Sancta Groce og
marmortabernaklet i San Lorenzo; desuden den livfulde
portrætbuste af Marietta Strozzi i Pal. Strozzi og lignende
arbeider i Kaiser Friedrich-museet i Berlin, i Bargello i
Florens og i Louvre. [Litt.: W. Bode, «Die ital. Plastik»
(1893) og «Florentiner Bildhauer der Renaissance» (1902).]
Desidérius, den sidste longobarderkonge (1756—74).
Kom paa tronen ved pavens og frankernes hjælp, men
mod løfter om landafstaaelse til pavestolen, som han
ikke holdt eller kunde holde. Derover strid med paven,
og da han støttede nogle oprørske slegtninger af Karl
den store, ogsaa krig med frankerkongen, der seirede
over ham 774, satte ham og hans familie i kloster og
lod sig selv krone som konge. D.s liv og kamp er
bl. a. skildret af longobardernes historieskriver Paulus
Diaconus.
Designere (lat.), betegne, bestemme, udpege til (et
embede eller hverv).
Desinfektion er uskadeliggjørelse af smittestoffe.
Hertil anvendes oftest midler, der dræber de levende
smittekim, men en mekanisk fjernelse, f. eks. ved vaskning, kan
virke ligesaa sikkert. D. bør helst være saa fuldstændig, at
alle kim dræbes, d<> e. være lig sterilisering’; men saa vidt
naar man sjelden. — D. kan ske kemisk (ved bakteriegifte)
eller fysisk (ved varme eller lys). I førbakteriologisk tid
var d. nærmest et slag i luften og faldt tildels sammen
med desodorisation. Nu maaler man d.s-midlernes
virkning ved særlige forsøg. Som maal anvendes oftest
renkulturer af vigtige bakterieformer i opslemning eller
indtørrede paa glas eller silketraade. Man kan bestemme
styrken af opløsningerne og den nødvendige tid for
indvirkningen paa de forskjellige former ligesom betydningen
af opløsningsmidlet (vand bedst, alkohol daarligere, olje
ophæver oftest virkningen o. s. v.). I saa godt som alle
tilfælde beror virkningen paa koagulation af det levende
protoplasma. Af betydning ved anvendelsen er ogsaa
midlets skaansomhed overfor det, der skal desinficeres.
— Af de forskjellige d.s-midler kan som de vigtigste
nævnes: Fysikalske: varme. Enten brænder man
gjenstandene op (papir, aviser, legetøi o. s. v.), eller
man anbringer dem i rum, hvor luften f. eks. ved en
ovn varmes sterkt op (til 150° C. o. m.) uden ekstra
tilsætning af vanddamp («tør varme»; bruges nu kun
sjelden). Eller man anbringer dem i apparater (de
moderne d,s-ovne), hvor de udsættes for vanddamp paa
100 — 115° G. («fugtig varme»). Dampene maa indvirke
saa længe, at de trænger fuldstændig igjennem dyner,
madrasser o. 1.; linned, somme sengklæder, skeer, glas
o. 1. kan koges i alm. vand. — Særlig, hvor det gjælder
f (an eim.) — © sin, offence — (F)
péché, manquement m, offense f.
forsyne — ® versehen.
ver-sorgen; (sig) sich bedienen — @
supply, furnish, provide, (med
levnetsmidler) victual, provision,
(ved bordet) help (one’s selfto...)
— (f) pourvoir (de), fom-nir (qc å
q, q de qc), munir, garnir (de);
monter (en qc), assortir (de); (med
levnetsmidler) approvisionner,(mil.)
ravitailler.
forsyning — (t) Versorgung f;
Vorrat m — (e) supply, provision
— (t) fourniture f;
approvisionne-ment, (mil.) ravitaillement m ;
(for-raad) provision f; (handelsspr.)
assortiment m.
forsynlig — ® umsichtig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
