Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Desinfektionsanstalter ... - Ordbøgerne: F - forsynlighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forsølve—forsørge
767
Desmaner—Desmerdyr
768
(1795). Den d. g. stiller sig et dobbelt maal. Først det
mere praktiske at levere plane billeder af geometriske
legemer og af linjer og flader, der ikke er plane, paa
en saadan maade, at de rigtige dimensioner kan tages
ud af tegningerne. Dernæst det teoretiske gjennem
disse tegninger at studere de geometriske egenskaber hos
de afbildede legemer, flader og linjer. Man tegner i
alm. to billeder af gjenstandene, en «horisontal» og en
«vertikal projektion», eller «grundrids» og «oprids», der
fremkommer paa følgende maade: Man tænker sig to
planer, projektionsplaner, et horisontalt og et vertikalt.
Billedet af gjenstandens enkelte punkter i grundridset
faar man ved at nedfælde perpendikulærer fra dem paa
det horisontale plan (Frézier: ved blækdraaber, som falder
ned). Grundridset viser os gjenstanden saaledes, som den
vil se ud for en iagttager, der staar høit (eg. uendelig hølt)
over horisontalplanet og ser ret ned mod dette. Opridset
viser os gjenstanden seet af en iagttager, der staar
(uendelig) langt foran vertikalplanet og ser ret ind mod dette.
Det fremkommer ved fra gjenstandens punkter at
nedfælde perpendikulærer paa vertikalplanet. Grundrids og
oprids konstruerer man i ét tegneplan, idet man tænker
sig vertikalplanet dreiet bagover om de to planers
skjæ-ringslinje, «grundhnjen», indtil det gaar i ét med
horisontalplanet. — Den d. g. er i 19 aarh. særlig dyrket i
Frankrige og Tyskland (darstellende Geometrie); den er
nu et væsentligt fag ved enhver teknisk uddannelse, læres
ogsaa i de høiere almenskoler, hos os i realgymnasiet (i
rent elementær form som projektionstegning). — Se ogsaa
Projektion, Projektiv geometri, Perspektiv.
Desmaner (mijogale), liden gruppe insektædere, som
staarspidsmusenenær;
vanddyr med
svømmehud mellem tærne og
lang, skjællet hale,
langt, sterkt
bevægeligt tryne, under
haleroden moskuskjertler.
— En større art,
desmanen (m. moschata)
findes i Syd-Rusland,
en mindre art, den [-pyrenæiskebisam-spidsmus-]
{+pyrenæiskebisam-
spidsmus+} (m.
pyre-naica) findes i
Pyrenæerne.
Desmerdyr (viverridæ), familie af pattedj’^r, tilhørende
rovdyrenes orden, udmerker sig ved en langstrakt, slank,
men ikke særlig kraftig legemsform, korte ben og en som
regel lang og busket, i enden tilspidset hale. Halsen lang,
hovedet lidet, snuden tilspidset, besat med lange veirhaar.
D. er dels taagjængere, dels saalegjængere, klørne kan
hos nogle trækkes ind, hos andre ikke. Pelsen snart fin
og silkeagtig, snart mere strid og langhaaret. Farven for
det meste mørk med lysere pletter, striber eller andre
tegninger. Alle d. udbreder en eiendommelig,
gjennem-trængende moskuslugt, som skyldes sekretet af kjertier
omkring analaabningen; disse kjertier tømmer hos flere
former sit sekret i en fælles kjertelsæk. — D.s levevis
er meget forskjellig; i det store og hele ligner de vore
maarer og erstatter disse i den gamle verdens varme
Desman (mijogale moschata)
try, essay, attempt; (sig i) try
one’s hand at — ® essayer, tåcher;
tenter (de); expérimenter.
forsøgsvis — ® versuchsweise —
(e) experimentally, by way of
ex-periment — ® pour essayer.
forsølve - ® versilbern - ©
plate, Silver - (f) argenter.
forsømme — ® versåumen,
vernachlåssigen; verlieren; verwahr-
losen — @ neglect, omit; let (the
opportunit}’) pass, slip; miss (a
lesson) - ® négliger; omettre;
oublier; perdre, laisser échapper
(l’oecasion); manquer å (sa classe,
son devoir), éti’e absent.
forsømmelig — ©nachlåssig,
saumselig - (e) negligent,
neglect-ful, remiss — (g négligent,
nonchalant.
lande; andre minder dog mere om katte og enkelte endog
om bjørne. De fleste er blodtørstige kjødædere og nærer
sig af smaa pattedyr, fugle, eg o. s. v., andre tager ogsaa
krybdyr, padder, fisk, krebsdyr og insekter, medens atter
andre hovedsagelig lever af planteføde. De fleste er natlige
dyr, nogle jager dog ogsaa om dagen. Flere arter tæmmes
og holdes i husene som katte. Meget omskrevet og alm.
kjendt er det mod og den behændighed, hvormed d.
angriber selv de farligste giftslanger. — D. tilhører den
gamle verdens varme regioner, de nordligste arter
overskrider ikke Middelhavslandene. Af talrige
herhenhørende slegter og arter skal her kun nævnes følgende:
1. Desmer kattene el. viver r erne (viverra) er
taagjængere, klørne kan trækkes tilbage. Eneste
repræsentant for disse i Europa er genettakatten
Desmerdyr: Genettakatten (viverra genetta).
(v. genetta), et vakkert lidet dyr, omkr. 50 cm. langt,
halen 40 cm., skulderhøiden 15—18 cm.; gulgraa med
sorte pletter, har fortrinsvis hjemme i Nord-Afrika
(Marokko og Algerie, n. for Atlasbjergene), men
forekommer ogs^aa i Spanien og Syd-Frankrige. Lever særlig
i klippefulde egne og nærer sig af fugle, rotter, mus
o. s. v., bryder undertiden ind i hønsegaardene og
myrder for fode. Da den først jager efter solnedgang
og bevæger sig med enestaaende hurtighed og smidighed,
lykkes det kun sjelden jægeren at gjøre den til sit bytte.
— To andre desmerkatte, c i v e 11 e n (v. civetta) fra
Afrika og den indiske desmerkat (v, zihetha), er
særlig kjendt, fordi de leverer det vellugtende desmer
eller zibeth. Den afrikanske form er af størrelse som
en ræv, den indiske noget mindre og slankere. Pelsen
hos begge tæt og grov, langs ryggen strækker sig lige til
haleroden en slags man, som dyrene kan reise. Pelsens
grundfarve hos den afrikanske art er gulgraa med mørke
uregelmæssige pletter. Den indiske art mere brunlig.
Civetten findes i hele Central-Afrika, navnlig i Øvre og
Nedre Guinea. Den indiske form lever saavel paa
fastlandet som paa de Ostindiske øer og er af malaierne
overført til talrige øer i det Stille hav. Begge disse desmerkatte
holdes som husdyr for sit kjertelsekrets skyld. Dette
tømmer sig i to sække, som munder paa overfladen
gjennem en spalte kort foran analaabningen.
Kjertel-sekretet skrabes ud af sækkene ved skeer et par gange
om ugen, knades sammen med olje og indesluttes i smaa
blikæsker. Man føder dyrene med ferskt kjød, særlig
forsømmelighed - (t) Naeh
låssig-, Saumseligkeit f —
neglect-fulness, remissness — (^ négligence,
nonchalance f.
forsømmelse - ®
Versåum-nis f (n); Vernachlåssigung,
Ver-wahrlosung f - (e) neglect,
negli-gence, emission (g négligence;
omission f; oubli m; perte f;
man-quement m; (skole-) absence f.
forsømt: indhente det
forsømte — ® das Versaumte
nacli-holen — (e) make up for the lost
time — (f) réparer le temps perdu.,
forsørge — ® versorgen — (e)
provide for, take care of, maintain,.
support — (D entretenir, nourrir;
(sig selv) pourvoir å ses besoins»
gagner sa vie; (faa f.t) établir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
