Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diakritiske tegn ... - Ordbøgerne: F - fortørnelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
793
Diakri’tiske tegn—Diama’nt
794
varer ikke i nogen bestemt tid, men tager dog flere aar,
hvoraf det første er prøveaar.
Diakri’tiske tegn (græ.), adskillelsestegn, kaldes de
forskjellige prikker, streger, hager etc., som anbringes i
skrift ved enkelte bogstaver eller i sætningen for at
betegne udtale og opnaa større tydelighed og nøiagtighed.
Diaktinisk/ gjennemstraalelig for aktinisk (s. d.) lys.
Diale’kt. Et sprog, som tales over et større omraade,
vil altid frembyde stedlige forskjelligheder og siges
derfor at være delt i bygdemaal eller d. Skillet mellem
sprog og d. kan ikke siges at være fast, da nogle
land-skabsmaal, uden at være udviklet ved skriftlig brug,
er saa selvstændige, at de nærmest maa kaldes sprog,
medens skriftsprog som hollandsk og flamsk staar
hinanden saa nær, at de snarest maa kaldes d. af samme
sprog. Det videnskabelige studium af d. er først
grundlagt i 19 aarh., i Norge af Ivar Aasen, i Danmark af
K. J. Lyngby og i Sverige af Carl Save.
Dialekti’ic (græ.) betyder egentlig samtalekunst, men
bruges i filosofien om anvendelsen af logisk tænkning til
opnaaelse af klar begrebsmæssig erkjendelse af en sag,
hos Hegel specieltom erkjendelse gjennem de «dialektiske
stadier»: thesis, antithesis og synthesis. I nedsættende
betydning bruges det om sofistisk disputerkunst.
Diallåg, et monoklint krystalliserende
pyroksen-mineral, som bestaar af silikater af kalcium, magnesium,
jern og aluminium. Farven er brun, graa eller grønlig
og den sp. vegt betydelig, nemlig 3.2—3.4. Indgaar som
væsentlig bestanddel i gabbrobergarter.
Dialléle (græ.), et cirkelbevis eller den logiske feil at
ville bevise en paastand ved en anden, der i virkeligheden
er den samme eller indbefattet i den, som skulde bevises.
Dialog (græ.), samtale mellem to eller flere personer.
Udenfor skuespillet bruges d.-formen, særlig i ældre tid,
ogsaa i filosofiske arbeider, f. eks. af Platon, som lader
Sokrates gjennem spørsmaalenes form og rækkefølge
tvinge sine tilhørere til gjennem deres egne svar selv at
naa til de resultater, han ønsker fastslaaet. Ogsaa Lukian
og Cicero benyttede d.-formen. Senere er den brugt f. eks.
af Berkeley («Aand og natur», oversat paa norsk), af
Voltaire, af flere t3^ske filosofer, i E. Renans «Dialogues
philo-sophiques» (1876) og i dansk litteratur af H. C. Ørsted.
Dialysåtor, se Dialyse.
Dialyse. Anbringer man en vandig opløsning af
forskjellige stoffe i et kar, hvis bund bestaar af
pergament-papir eller dyrisk hinde, saaledes at dette kar er delvis
nedsænket i et andet kar med rent vand, vil det vise
sig, at de krystallinske stoffe i opløsningen (krystalloider)
vil vandre igjennem skillevæggen ud i vandet, medens
de ikke-krystallinske (geléagtige, kolloidale) stoffe
(kolloider) bliver tilbage. Paa denne maade kan man altsaa,
ved d., adskille visse stoffe^ saasom de alm. baser, syrer
og salte, fra stoffe som kiselsyre, eggehvide, lim o. m. a.
Apparatet kaldes en dialysator.
Diamagneti’sme, se Magnetisme.
Diama’nt, mineral, som i kemisk henseende er rent
kulstof. Krystalliserer regulært med mangefladede former,
ofte med afrundede kanter og er spaltbar efter
oktaeder-fladerne. D., som er det haardeste af alle kjendte stoffe
og uopløselig i alle kjendte opløsningsmidler, er
vand-klar eller ofte noget gulagtig eller brunlig og har en
fortørnelse—forud
meget sterk lysbrydnings- og farvespredningsevne. Dens
sp. vegt udgjør 3.5 og dens varmeledningsevne er
betydelig, saa den kjendes kold ud f. eks. ved berøring med
tungen. I naturen forekommer d. dels i form af
krystaller (eg. d.), dels i radialt stænglige kugler (boort), dels
i mørke finkrystallinske masser (carbonado). — D.
forekommer næsten altid paa sekundære leiesteder, ofte
sammen med brudstykker af andre ædelstene og haarde
mineraler. De tidligst kjendte d.-forekomster laa i
Indien, hvor særlig Golcondalandet er blevet berømt som
findestedet for mange af de store historiske d. Nu er
imidlertid alle kjendte forekomster i Indien saa godt
som udtømt. Et andet d.-land er Brasilien, hvor d.
først opdagedes i 1727, men af større betydning er
Vest-Griqualand i Syd-Afrika. D. opdagedes her i 1867 i
omegnen af Kimberley, hvor verdens største d.-gruber
nu drives. Ædelstenen forekommer ved Kimberley i en
eiendommelig
bergart , den saakaldte
«blue ground», som
optræder som
udfyldning af
krater-lignende fordj^bnin-ger. Desuden haves
ogsaa flere andre
betydelige forekomster
i Syd-Afrika,
saaledes ved Bultfontein,
Jagersfontein og
Christiania i
Orangeelvens koloni. Den
aarlige
produktionsværdi af d. fra
Syd-Afrika for tiden kan
ansættes til henimod
100 mill. kr., og
udvindingen foregaar
nu for det meste ved
rationel grubedrift.
— I tidligere tider
forstod man ikke at
slibe d., men
anvendte dem, som de
forekom i naturen;
først i 1456 fandt man paa at slibe d. i sit eget pulver.
Opfindelsen skal være gjort af en nederlænder Ludwig van
Berquen. I de første tider blev d. slebet i tavleform, senere
omkr. 1520 opfandtes rosetformen og fra 1660 anvendes
mest brillantformen. — Til den første tildannelse af
den naturlige d.-krystal benytter man sig af dennes
kløvningsretninger, hvorefter fladerne slibes mod andre
d. og tilslut poleres med d.-pulver, som fæstes til
roterende skiver. De største d.-sliberier haves i Amsterdam,
London og Antwerpen. — D.s værdi beror paa farve,
renhed og form. D. af 1 karats vegt (omtr. 200 mg.)
slebet til brillant er for tiden værd omkr. 250 kr.
Før regnede man, at prisen steg med kvadratet af vegten
udtrykt i karat, men de større d. er nu forholdsvis
billigere, og for rigtig store stene gjælder kun
libhaber-priser. — Foruden som smykkestene anvendes d. til
glas-skjæring og til d.-boring. — Af de mere berømte d.
Diamant: Koliinoor før og efter
omslibningen.
irate — (f) fåcher, irriter, mettre
en colére,
fortørnelse — (t) Unwille,
Zorn m — © displeasure,
resent-ment; dudgeon — ® colére f.
forud — ® vorne, voran, (im,
zum) voraus - © in advance,
ahead, before(hand); (ombord)
forward - (f) devant; en avant
(de), å la (en) téte de; (ombord)
en (å Davant; (før, tidligere)
au-paravant; (forlods) d’avance, par
avance; (være f. for) devancer (son
åge, temps), forudbestemme —
(g voraus-, vorher- (im voraus)
be-stimmen — (|^ fore , preordain,
piedestine, predetermine; ( t)
pre-destinate(d), predeterminate - (f)
déterminer (destiner) d’avance;
(rei.) prédestiner. forudbestem-
melse — (t) Vorherbestimmung f
— (§ prédetermination,
predestina-tion — (g) prédestination f.
forudfattet - ® vorgefasst - Te}
pre-conceived — (f) préconcu.
forud-gaaende — (t) vorhergehend —
(e) foregoing, preceding, antecedent
— (^précédent; antérieur.
forud-indtage — (t) im voraus
einneh-men ~ @ prepossess, pi-ejudice (in
favour of, against) - ® prévenir
(enfaveur de, pour; contre).
forudsat at - (t) angenommen,
ge-setzt - © provided (supposing)
that — (D (sup)posé, pourvu que.
forudse — ® vorher-,
voraus-sehen - © foresee — ® prévoir.
forudsige — ® vorhersagen
-© foretell, predict, prognosticate
— (g prédire, annoncer, forud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
