Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dias ... - Ordbøgerne: F - forunde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
797
Dias—Diaz
798
smittestoffene d. Undertiden er grunden til d. rent nervøs,
f. eks. skræk. D. er i alm. ledsaget af sterke knibende
smerter i underlivet og kan give anledning til betydelig
afkræftelse særlig hos spæde børn. Behandlingen er
dels diætetisk, risvand, bygsuppe o. 1., dels benyttes
midler som opium, vismuth o. a.
Dias, Antonio Gon^alves (1823—64), bras. digter,
søgte at skabe en hjemlig digtning ved at sammensmelte
den europæiske romantik med nationale brasilianske
elementer, men forsøget var kunstigt og mislykkedes.
Lyrisk begavelse røber hans «Primeiros cantos» (1846),
«Segundos cantos» (1848) og «Ultimos cantos» (1850).
Foruden flere dramaer skrev han navnlig det ufuldendte
episke digt «Os Tymbiros», om kampen mellem to
indianerstammer. «Obras posthumas» med biografi 1863.
Dias (el. Diaz), Bartholomeu (omtr. 1450—1500),
port. sjøfarer og opdagelsesreisende, fik 1486 af kong
Johan II af Portugal to skibe, hvormed han seilede
sydover langs Afrikas vestkyst. Uden at vide af det
passerede han Afrikas sydspids. Paa tilbageveien mødte
han vældige storme ved et forbjerg, som han derfor
kaldte «det stormende»; men da han kom tilbage til
Portugal, forandrede kongen navnet til Kap det gode
haab (da det nu var godt haab om at naa Indien).
Diaskeua’st (græ.), «ordner», bruges særlig i den græ.
litteraturhistorie om «ordnere» af de homeriske digte i
oldtiden i tiden før de alexandrinske lærdes
sysselsættelse med digtere; hvor vidt d.s virksomhed strakte
sig, ved vi ikke.
Diaskopi, gjennemlysning med rontgenstraaler (s. d.).
Diaspor, et rombisk krystalliserende mineral, som
bestaar af alluminiumhydroksyd (H^Al^Oj. D. er
farveløst eller hvidligt med perlemorglans paa spaltefladen,
haardt og sprødt, og den sp. vegt er 3.4. Forekommer
bl. a. st. ved Langesundsfjorden, Falun, i Ural og i Ungarn.
Dia’spora (græ.), «adspredelse», er efter jødisk
sprogbrug paa Jesu tid navnet paa alle jøder, som lever
udenfor Palæstina (jfr. Joh. 7, 35). Det nye testamentes
forfattere bruger ogsaa ordet overført om de kristne, som
levede blandt hedninger (Jak. 1, 1; 1 Pet. 1, 1).
Diastase er fællesnavnet for en række kvælstofholdige
stoffe, der indenfor visse temperaturgrænser er istand til
at omdanne stivelse til sukker og dekstrin. Mængden
af de frembragte sukker- og dekstrinarter afhænger af
temperaturen, ved hvilken omdannelsen finder sted,
ligesom ogsaa’ arten navnlig af dekstrinerne varierer med
denne. D.s sukkerdannende evne ophører ved omkr.
80 ° G. — D. kan paavises i korn, men dannes først i
større mængder under kornets spiring. Til industrielle
formaal fremstilles d. ved en saadan spiring, fremkaldt
ved kunstige midler, maltning. (Se Brygning.)
Diastéma (græ.), mellemrum; i musiken d.s.s. interval.
Dia’stole (græ.), «adskillelse». 1. (Sprogl.). D. i
grammatiken: komma sat til adskillelse mellem ord for
at hindre forveksling (oxi, at, men o, xi, hvad). — 2. D. i
metriken : forlængelse af en kort stavelse i begyndelsen
af et ord. — 3. (Med.). D. er den tilstand i hjertets
bevægelser, i hvilken hjertemuskulaturen er slappet og
hjertet udvidet, hvorved det fyldes med blod, som igjen
ved hjertemusklernes sammetrækning (systole) drives ud
i legemet.
forun de—for valter
Diastyl (græ. diastijlos), søilehal med langt fra
hinanden staaende søiler. Afstanden mellem søilerne
indbyrdes er alm. 3 gange gjennemsnittet af søilen nedentil.
Diaterman, som slipper varmestraaler gjennem (sml.
Absorption 1), modsat aterman (s. d.). —
Diater-manitet, diatermansi, den egenskab at være d.
Hvidt glas er d. for alle lyse straaler, men lidet d. for
de mørke straaler. Det hvide, gjennemsigtige stensalt
(sylvin) er d. ogsaa for de fleste mørke straaler.
Derimod er det ligesaa hvide og gjennemsigtige alun næsten
fuldstændig atermant for mørke straaler. Det sorte og
ugjennemsigtige ebonit er meget d. for mørke straaler.
Af et legemes lysfarve kan man saaledes slutte sig til
dets «varmefarve» for de lyse varmestraaler, men ikke
for de mørke. En glasplade vil være meget brugbar
som kakkelovnsskjerm. Glasset i vore vindusruder
slipper solens lyse varmestraaler ind i vøre værelser, men
hindrer de mørke varmestraaler fra gjenstandene i
værelset fra at gaa ud. Ligedan virker glasset over drivbænkene.
Diatese, sygeligt anlæg. Almindeligst omtalt er den
urinsure d., der skyldes en ved forøget dannelse eller
formindsket udskillelse fremkaldt ophobning af urinsyre
i blodet. Den ophobede urinsyre kan under smertefulde
anfald afsætte sig i leddene (podagra, chiragra). Hos
andre kan ophobningen disponere til nyresten eller -grus
eller ischias, ekzemer etc. — Man taler bl. a. og^aa om
en oksalsur d.
Diatomåceæ, diatomeer, kiselalger, se art. Alger,
I nfusoriej or d, Kiselgur.
Diatomi^t er et slags kunstig sten, der er meget
porøs; fremstilles ved sterk glødning af infusoriejord.
Diatonisk er enhver tonerække, som er bygget
nøi-agtig efter tonefølgen i de to grundskalaer G-dur og
A-moll, nærmest i modsætning til kromatisk.
Diatnbe (græ.), «sysselsættelse, beskjæftigelse», særlig
«studium»; nu alm. brugt om en lærd afhandling, særlig
af kritisk art (mest om filologiske verker).
Diaz, Bartholomeu, se Dias, B.
Diaz, Porfirio (1830—), mexikansk præsident; deltog
som frivillig i krigen mod de Forenede stater 1846, i
opstanden 1854 mod Santa
Anna og som ivrig liberal
i kampene mod det
klerikale parti. 1861 valgt til
deputeret, blev general i
krigen mod den franske
invasionshær, erobrede
Puebla med storm (2 april
1867) og tvang i juni s. a.
Mexico til at kapitulere.
Var præsidentemne 1871
mod Benito Juarez (s. d.)
uden held, og da denne
døde 1872, søgte D. flere
gange forgjæves at tilrive
sig magten. 1876 slog D.
præsident Lerdo de Fejada
ved Huamantla og valgtes
til præsident for tiden
1877—80. D. bragte ro i
landet, idet han nu støt-
vince; (det rette f.) forum,
compe-tence, venue — (f) for m.
forunde — ® vergonnen — ©
grant, vouchsafe — (|) accorder,
permettre.
forunderlig - (t) sonderbar,
wunderlich; merkwiirdig — ©
wonderful, marvellous, strange,
surprising; (underlig) singular, odd
- (f) étrange; singulier.
forundre — ® wundem,
wun-dernehmen — (e) surprise — (f)
étonner, surprendre. f. sig ~ (t)
sich wundern, erstaunen
wonder, marvel, be surprised at
— (f) s’étonner, étre étonné.
forundring — (t) Verwunder-
ung, Befremdung f, Ei’staunen n
- (e) wonder, surprise - (f)
éton-nement m, sm-prise f.
forure (f) f, (bore)hul.
forurette — ® beeintråchtigen,
iibervortcilen - © aggrieve,
in-jure, (do . . . a) wrong — (f) faire
tort (porter prejudice) å.
forurettelse — ®
Beeintråch-tigung, Ubervorteilung f - (e)
injury, wrong (inflicted; received)—
(f) tort, prejudice ra, injustice f.
forurolige - (t) beunruhigen
— (e) disquiet; (sterkere) alarm;
(fienden) harass; (kysterne) infest
— ® inquiéter, alarmer, troubler.
forvalte — (t) verwalten, ver-
wesen — (e) administer, manage —
(D administrer, gérer; (embede)
ex-ercer, remplir.
forvalter - ® Vervyalter,
Ver-weser m — steward, manager,
agent; (tilsjøs) paymaster (and
(Fot. af H. F. Sehlattman, Mexico.)
Porfirio Diaz.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
