- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
809-810

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dieselmotoren ... - Ordbøgerne: F - foryngelse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

809

Dieselmotoren—Dietrich

810

Dieselmotoren, en forbrændingsmaskine, hvortil
benyttes Hydende brændsel, hvis antændelse sker ved
kompression af den tilførte luft. D. er opfundet af den tyske
ingeniør R. Diesel. D. bygges ofte som firetakts-motor og
arbeider da paa den maade, at under stemplets
fremgang indsuges luft, som under tilbagegangen komprimeres
sterkt (omtr. 35 atmosfærer), og ved enden af slaget
ind-sprøites brændselet som støv i den ved kompressionen
sterkt opvarmede luft. Det forbrænder da straks,
hvorved der udvikles et arbeide, som driver stemplet frem.
Under stemplets vandring tilbage udstødes
forbrændingsprodukterne, hvorefter atter frisk luft indsuges o. s. v.

Dieselmotor.

Igangsætningen sker ved hjælp af trykluft fra en beholder,
som ved en af maskinen dreven pumpe stadig holdes
fyldt med luft af 40 atmosfærers tryk. En anden mindre
pumpe besørger brændselets indsprøitning.
Hovedfordelen ved D. er dens store økonomi, som beror dels paa
brænselets gode udnyttelse paa grund af den sterke
kompression, dels paa muligheden af at anvende et særlig
billigt brændsel (raapetroleum).

Diesen, Halvor Thorstein Romdal (1862—),
n. jurist og politiker. Kastede sig allerede som ung
student ind i journalistik og politik, tog juridisk
embedseksamen 1886 og var 1891 — 1900 en af høirepartiets
betroede mænd, 1890—98 redaktør af «Bergens
aftenblad» og formand i Bergens grundlovsforening, 1898—99
høires generalsekretær og 1899—1900 politisk redaktør
af «Aftenposten». Jan. 1901 etablerede han en
sagførerforretning i Kra. og blev høiesteretsadvokat 1904. S. a.
blev han indvalgt i Akers herredsstyre og har siden 1
jan. 1906 været medudgiver af «Akersposten».

Dieserud, Juul (1861—), n.-amer. biblioteksmand og
litterat, f. i Nordre Aurdal, Valdres. Udvandrede 1892
til Amerika. Var bibliotekar ved Field’s Golumbian
museum, Chicago, 1894—1900. Er ansat i
Kongresbiblioteket, Washington. Forfatter af en afhandling «Norse

foryngelse—forøge

discoveries in America» i «Bulletin of the American
geographical society», hvorved han bidrog til at fastslaa
det Storm’ske syn blandt amerikanske historikere, og et
større historisk bibliografisk verk, «Scope and content
of the science of anthropology».

Di’es iræ (lat., «vredens dag»), begyndelsesordene af
en berømt latinsk hymne fra 13 aarh., som tilskrives
franciskanermunken Thomas fra Gelano. Den blev senere
optaget i messen for de afdøde.

Di’esis betegnede hos de gamle grækere enhver deling
af en tone, halv, tredjedels, fjerdedels. Senere er d.
forskjellen mellem en stor og en liden halvtone eller
mellem to enharmoniske toner. Se ogsaa Diése.

Diest [dist], by i Belgien, prov. Brabant, ved Demer;
8248 indb. (1902). D. har klædesfabriker, bryggerier og
geneverbrænderier. D. var tidligere befæstet.

Diesterweg, Friedrich Adolf Wilhelm (1790—
1866), t. pædagog, virkede som seminarforstander (1820
i Mors, 1832 i Berlin), som grundlægger af det pædagogiske
tidsskrift «Rheinische Blåtter» (1827) og senere af
«Påda-gogisches Jahrbuch», som landdagsmand (1858) og som
pædagogisk forfatter. Mest kjendt er hans «Wegweiser
zur Bildung fiir deutsche Lehrer» (1834).
Læreruddannelsen og høinelsen af standens sociale stilling var hans
livssag. Han forlangte det geistlige skoletilsyn afløst af
et sagkj^ndigt samt indførelse af konfessionsløs
religionsundervisning og opnaaede derved at miste sit embede.
Til støtte for lærerenker (og børn) stiftede han den første
pestalozziforening.

Dieterich [dl-], Albrecht (1866—), t. klass, filolog
og religionshistoriker, professor i Heidelberg; har bl. a.
skrevet «Abraxas, Studien zur Religionsgeschichte» (1891),
«Nekyia» (1893), «Eine Mithrasliturgie» (1903), «Mutter
Erde» (1905). Siden 1904 forestaar han udgivelsen af
«Archiv fiir Religionswissenschaft».

Dieterici [diteritsi], Friedrich H e i n r i c h (1821 —
1903), t. orientalist, fra 1850 professor ved universitetet
i Berlin; mest kjendt for sine banebr3^dende studier
vedrørende den arabiske filosofi; i forskjellige skrifter
har han fremstillet arabernes naturfilosofi, propædeutik,
logik og psykologi, antropologi; 1876—79 udkom i to
bd. «Die Philosophie der Araber im 10 Jahrhundert
nach Ghristus».

Dieterici [diteritsi], Karl Friedrich Wilhelm
(1790—1859), t. statistiker og nationaløkonom, 1834
professor i statsvidenskab i Berlin, 1844 direktør for
Preussens statistiske bureau, hvis vekst under hans
ledelse tog sterk fart. D. berigede den officielle statistik
med en række nye emner. Han var ogsaa historiker,
skrev bl. a. et verk om valdenserne (1831) og betonede
sterkt de moralske faktorers bet^^dning for nationernes
udvikling. Blandt hans statistiske verker er «Der
Volks-wohlstand im preussischen Staate» (1846). D. var en af
grundlæggerne af de internationale statistiske kongresser.

Dietmar fra Merseburg, se Thietmar.

Dietrich fra Ni em (omtr. 1350—1418), t.
historieskriver, ansat ved det pavelige kancelli i Avignon og
Rom, en kort tid biskop. Hans skrifter (bl. a. «De
schismate libri III») viser national og kirkelig
reformiver; han skildrede levende pavedømmets brøst og
krævede en kirkeforsamling.

foryngelse — (t) Verjungung f
— (e) renewal of youth,
rejuvene-scence — ® rajeunissement m.

forædle — (t) veredeln — (e)
refine, improve, ennoble, elevate —
® ennoblir; perfectionner;
améli-orer; relever; épurer.

forædling - (t) Veredlung f
-© refmement, improvement — (f)

ennoblissement; perfectionnement
m: amélioration; épuration f.

forældet - ® veraltet - (e)
antiquated, obsolete, out of date;
(ringeagtende) exploded; (jurid.)
lost by prescription, extinguished
- (f) vieilli, vieux, suranné.

forældre - ® Eltern pl - (e)
parents — ® pére et mere ; parents
m pl. forældreløs — verwaist.

elternlos; (-t barn) Waise f - ©
orphan (ogs. sb) — (f) orphelin;
qui n’a plus ni pére ni mére.

forære - ® (eim. etw.)
schen-ken — © make (one) a present (of),
pi’esent one with, smth to one —
(^ donner (en présent); faire
pré-sent (cadeau) de (qc å q).

foræring - ® Geschenk n,

Gabe f - © present, gift - (f)
présent, cadeau m.

forøde — (t) verschwenden,
vergeuden, durchbringen — ©
dis-sipate, squander, waste - ®
dis-siper, prodiguer; perdre (son temps).

forøder — ® Verschwender m
— © spendthrift, squanderer,
wa-ster — (g) dissipateur m.

forøge — (t) vermeliren, ver-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:04:02 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free