Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diez ... - Ordbøgerne: F - fossil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
813
Diez—Differentiålskrue
814
fossil-fou
romanske sprogs slegtskabsforhold, bygning og historie.
Ved dette verk og den ikke mindre betydelige «Etymol.
Worterbucli der romanischen Sprachen» (1854, 3 udg.
1869) blev han skaberen af den senere saa rigt udviklede
romanske sprogvidenskab.
Diez [dits], Robert (1844—), t. billedhugger. Elev
af Schilling i Dresden. I sit bekjendteste verk
«Gaase-tyven» (brøndfigur paa Ferdinandpladsen i Dresden, 1880),
holdt i den tyske renaissancestil, der ved de
kunstindustrielle bevægelser kom paa moden, bryder en sund
realisme og evne til karakteristik igjennem. Andre
arbeider: to monumentalbrønde paa Albertspladsen i
Dresden (1894), «Siegesdenkmal» i Braunschweig,
Bis-marck-monument i Dresden og i Albertinum i træskulptur
«Skogens hemmelighed». Siden 1891 akademiprofessor
i Dresden.
Diez [dJts], Wilhelm von (1839—), t. maler; elev
af Miinchenerakademiet og Piloty. Under paavirkning af
den tyske kunstindustrielle renaissancebevægelse malte
han i tilslutning til de gammeltyske og nederlandske
mestere historiske genrescener fra 17 aarh. Hans
billeder, der er holdt i en fin, sølvgraa tone, minder om
Meissoniers. <<Skogfest» (1880) i Berlins nationalgalleri.
Talrige illustrationer til bøger. Siden 1872 professor
ved Miinchenerakademiet.
Diez el. D i e t z [dits], by i Preussen, prov.
Hessen-Nassau, regjeringsdistriktet Wiesbaden, ved Lahn; 4303
indb. (1900). Til D. hører slottet Oranienstein, som nu
benyttes til militærskole. I nærh. berømte mineralkilder.
Diffamation (lat.), udspreden af ærekrænkende
beskyldninger; diffamT, æresfornærmelse.
Differe’ns (mat.), forskjel. Naar man fra en
endelig mængde A udskiller en del B, kaldes den
tilbageværende del A-^B for d. mellem A og B. Se
Subtraktion.
Differe’nshandel, en børsspekulation, ved hvilken
der ikke forudsættes den kjøbte eller solgte gjenstands
overtagelse eller levering, men kun betaling enten fra
kjøberens eller sælgerens side af den pris- eller
kurs-forskjel, som viser sig ved udløbet af en forud fastsat
termin (terminforretning).
Diifere’nsregning er et afsnit af den rene matematik,
som omhandler differenserne mellem de værdier, en
funktion antager, naar den uafhængig variable gives
sprangvis voksende værdier. Differensernes differenser
kaldes differenser af 2den orden o. s. v. D., som er
grundlagt af Taylor (1715) og videre udviklet af Lagrange
og Laplace, anvendes ved summering af rækker,
beregning af numeriske tabeller, løsning af
sandsynligheds-problemer o. s. v.
Differe’nsrække er den række, som opstaar ved at
danne differenserne mellem to og to paa hinanden
følgende led i en given række af tal. D. bruges ogsaa som
betegnelse for aritmetisk række (s. d.).
Differe’nstalje, en oftest selvspærrende talje med en
løs skive, hvori lasten ophænges, og to sammenhængende
faste skiver af lidt forskjellig størrelse (Westons d.).
Kjettingen, som er uden ende, lægges saaledes om
skiverne, at lasten hænger i to parter, hvoraf den ene gaar
om den større af de faste skiver, den anden om den
mindre. Naar man trækker i kjettingen, vil den løse
Differenstalje
skive hæves eller sænkes et stykke,
som er halvdelen af differensen
mellem, hvad der opvikles og
afvikles paa de to faste skiver.
Forholdet mellem kraft og last er,
naar der sees bort fra friktionen
ved heisning, lig forholdet mellem
differensen mellem de faste
skivers radier og den største
skives diameter. Virkningsgraden er
under
Differe’nstone. Klinger paa
én gang to kraftige toner, hvis
tonehøider ikke ligger for nær
ved hinanden, hører man tillige
en tredje, dybere tone, hvis
svingetal er lig forskjellen mellem de
to toners svingetal; den kaldes
kombination stone, Tartinis
tone eller (efter Helmholtz) d.
Differentiål- betegner i alm.
i navne paa maskiner, apparater
o. 1., at en vis bevægelse af en
apparatdel fremkaldes ved eller
tjener som maal for forskjellen
mellem to modsatte virkninger.
DifFerentialbevægelse, se Differentiålskrue.
Differentialgalvanométer er et galvanometer med
to ens beviklinger, hvorigjennem sendes elektriske
strømme i modsatte retninger. Udslaget er nul, naar
de to strømme er lige sterke.
Differentiålobservationer kaldes
mikrometer-obser-vationer, ved hvilke en ukjendt stjernes plads findes i
forhold til den, som en nærstaaende kjendt stjerne
indtager. Man bestemmer enten differenserne i rektascension
og deklination eller maaler som ved dobbeltstjernerne
afstand og positionsvinkel.
Differentialregning er den delaf den høiere
matematik, som handler om funktionernes differentialkvotienter.
Er y en funktion 2ii x, y = f (x), og gives x en tilvekst
/\x, saa faar y en tilvekst Ay. Hvis A^ nærmer sig 0,
vil i almindelighed ogsaa A?/ nærme sig 0, derimod vil
^ antage en grænseværdi, som betegnes med ^ eller
f’(oe) og kaldes den givne funktions
differentialkvotient eller dens deriverede (afledede) funktion.
Den deriverede af den deriverede kaldes den 2den
deriverede og betegnes med ^ eller Størrelsen dy
eller f’Cx)dx er differentialet af j/. At finde
funktionens differentiål kaldes at differentiere
funktionen. En ligning mellem funktioner og deres
differentialkvotienter kaldes en differentialligning. D. er
opfundet af Leibniz og Newton i anden halvdel af 17
aarh. Paa norsk findes en fremstilling af d. i Elling Holst,
«Lærebog i infinitesimalregningens elementer» (Kra. 1901).
Differentiålskrue, en skrue, som paa et stykke har
gjænger med noget større gjængestigning end paa et
andet. Dersom de to dele omsluttes af hver sin
skruemor, vil disse for hver omdreining af skruen nærmes eller
fjernes et stykke lig differensen mellem de to stigninger,
fossil - ® fossil – (e) fossil
- (f) fossile.
fossilier (flertal) — ® Fossilia
pi — (e) fossils — (f) fossiles m pi.
fossilification © forstening,
fossiliser (f), fossilize © for
stene; stivne.
fossilization © forstening,
fossoir ® m, vinhakke.
fossoyage (|) m, (grøfte)grav-
ning. fossoyer omgrøfte,
fos-soyeur m, (grøfte)graver.
foster — ® Fotus m, Frucht,
Leibesfrucht f; (fig.) Ausgeburt f
— ©fetus; (ufuldbaarent) embryo;
(fig.) production; (a) phantom (of
his imagination) — (f) embryon;
fætus; fruit; (fig.) pi-oduit m ;
production f. fosterfordrivelse —
(t) Abtreibung (f) der Leibesfrucht
— © feticide, criminal abortion,
aborticide - ® suppression (f)
d’enfant (de part); avortement m.
foster © (op)fostre; opelske,
næi-e, afføde; i sammensætn.
foster-, pleie-, fosterage opfostring,
fotograf - (t) Photograph m
— © photographer, photographist
— (g photographe m.
fotografere — (t) photogra-
phieren — © photograph — (f)
photographier.
fotografi — (t) Photographie f
- © photo(graph), (i
visitkortformat) carte — (?) photographie f.
fotografisk — ® photographisch
— © photographie — ®
photo-graphique.
fou (f) (m) gal (mand); daare;
nar; løber (i schak); (zool.) tosse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
