Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Distomeæ ... - Ordbøgerne: F - freilich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
855
fremad—fremdeles
ling i det uniorielle diplomati og stillede sig til den norske
regjerings raadighed, bistod ved organisationen af Norges
udenrigsdepartement og diplomati og var høsten s. a. norsk
ombud ved Karlstad-overenskomsternes undertegnelse i
Stockholm. 21 mars 1906 blev han udnævnt til minister
i Berlin.
Dittenberger, Wilhelm (1840—1906), t. klassisk
filolog, t. i Heidelberg, 1874 professor i Halle; har særlig
gjort sig fortjent ved sine arbeider over og udgaver af
græske indskrifter.
Ditters von Dittersdorf, Carl (1739—99), østerr.
komponist, kapelmester og forstembedsmand hos
fyrst-biskopen af Breslau, senere understøttet af en anden
velynder, i sin tid den genialeste tyske sangspilkomponist
næst Mozart, med stor fantasi, idérigdom, lune og
formsans, violinvirtuos, ven af Gliick og Haydn. Af hans 28
operaer har dog kun «Doktor og apoteker» holdt sig til
vor tid. Forøvrigt ca. 100 symfonier, oratorier, kantater,
messer, motetter m. m.
Dittersbach. 1. By i Preussen, prov. Schlesien, ca.
60 km. s.v. f. Breslauf 11 463 indb. (1905).
Stenkuls-gruber og fyrstikfabriker. — 2. By i Bohmen. I
nærheden ligger de maleriske D.-klipper.
Dittes, Friedrich (1829—96), t. pædagog, begyndte
som folkeskolelærer, men blev efter at have studeret i
Leipzig subrektor i Chemnitz 1865, seminardirektør i
Gotha og 1868 i Wien indtil 1881. D. var 1873—79
medlem af den østerr. rigsdag. Han bygger i sin
pædagogik paa Beneke og har foruden «Schule der Pådagogik»,
et meget læst verk, udgivet pædagogiske tidsskrifter samt
en bog om det æstetiske i dets pædagogiske betydning.
Ditto (fork. d o.), det sagte, samme slags, bruges for
at undgaa gjentagelser.
Dittografi (græ.), dobbeltskrivning, betegner i
filologien en feil i en forfattertekst, der beror paa, at nogle
bogstaver, et eller flere ord urigtig er skrevet to gange.
bittrich, Ottmar (1865—), t. sprogforsker, f i Wien.
Har udgivet første bind af et stort verk «Grundziige
der Sprachpsychologie» (1903), «Die Grenzen der
Sprach-wissenschaft» (1905), «Ueber Wortzusammensetzung», en
række afhandlinger i «Zeitschrift fur rom. Philologie»
1898—1904.
Diu, port. 0 i Indien, ved sydspidsen af halvøen
Kathiawar n.v. for Bombay. Øen er knapt 4 km.^ og
har omtr. 15 000 indb., hvoraf omtr. 11 000 i byen D.,
som har en god, befæstet havn. Der produceres endcl
salt (fem saltverker). Portugiserne besatte D. i 1515, og
byen har udstaaet mange kampe i tidens løb.
Diureider, se U rei der.
Diurése, urinafsondring, i regelen betegnelse for den
i et døgn udskilte urinmængde. Normalt er denne omkr.
1500 cm.^ Ved visse sygdomme, ved sukkersyge f. eks.,
kan den stige til 5000 cm.^, undertiden endnu høiere;
ved febrile sygdomme, ved nyre- og hjertesygdomme og
ved sparsom tilførsel af vædske kan d. formindskes.
Diurétika, lægemidler, som forøger urinafsondringen.
Hertil regnes forskjellige vegetabilier som enebær,
birkeblade o. a., der i regelen gives som te. En paalideligere
virkning faaes ved anvendelse af midler, der paavirker
hjertet og derved blodtrykket, f eks. digitalispræparater,
strofantus og diuretin.
Dittenberger—Divide^nd
856
Diu’rna, det gamle Linnéiske navn paa
dagsommerfuglene (s. d.).
Diurnåle (lat.) er et udtog af breviariet (s. d.), som
indeholder de saakaldte horæ diuriiæ, d. e. de kanoniske
tider fra lau de s til complet.
DTus Fidius (lat.), en italisk gud for troskab, som
muligvis stod i forbindelse med Jupiter; romerne svor
ved ham (ine D. F., saa sandt hjælpe mig D. P".).
Div. (lat.), d. e. di vi de, del; forkortet betegnelse paa
recepter; ogsaa fork. for d i v i u s, diva.
Diva (lat.), den guddommelige; 1. i den rom. keisertid
betegnelse for en blandt guderne optaget keiserinde; 2.
anvendes nu om berømte kunstnerinder, især sangerinder.
Divan (pers.), arkiv, statsraad, forsamling,
forsamlingsværelse; bruges dernæst om de i et saadant værelse
opstillede sofaer. Ved d. betegnes ogsaa samlingen af en
enkelt digters sange (medens en antologi fra forskjellige
digtere kaldes sefTne); i denne betydning er ordet
blevet kjendt gjennem Goethes «West-ostlicher Diwan».
Divelsklør (sjøudtr.), bjelkeklør, redskab, som bruges
ved indlastning af bjelker; bestaar af et par jernkroger
med en strop af taug eller kjetting.
Divelsplanker (sjøudtr.), slingreplanker; fæstes
langskibs for at støtte last eller ballast mod slingring.
Diverge^ns (lat.), 1. linjers tiltagende bortfjernelse
fra hinanden (se Rækker), 2. meningsafvigelse.
Divergere, 1. løbe fra hinanden (om linjer), 2. være af
forskjellig tænkemaade.
Dive’rse (lat.), forskjellig|; i bogholderi om forskjellige
varer, konti eller debitorer.
Diverti’kel, udbugtning paa et rørformet organ, f.
eks. tarmen eller paa et hulorgan som urinblæren. D.
kan være en normal dannelse, f. eks. paa tarmen, men
kan ogsaa opstaa ved sygelige forandringer, f. eks. i
spiserørets væg.
Divertime’nto (ital.), tidligere en løst sammenføiet
raskke af stykker for kammermusik, nu nærmest en
potpourri eller et let, iørefaldende forlystelsesstykke
uden bestemt form; divertissement.
Dividalen, en over tre mil lang, trang skogdal (furu
og birk), der fra Maalselvens østligste bygd. Øverbygden,
Tromsø amt, i sydlig retning fører ind mod den svenske
grænse. Dalen, der er spredt bebygget og uden offentlig
veiforbindelse, gjennemstrømmes af Dividalselven
(nedslagsdistrik 1344 km.^). D.-elven danner flere mindre
og to større fosser, Divifossene, der næsten helt er
indelukket i vakre jettegryder.
Dividalsgruppen betegner efter K. Pettersens
inddeling en omkr. 200 m. mægtig lagrække af konglomerat,
sandsten og lerskifere i det nordlige Norge. D. hviler
direkte paa grundfjeldet og kan efter fossilfund i
tilsvarende skifere i Sverige ansees for at være af kambrisk alder.
Divided skirts [divai’ded sksts] el. kun di vid ed,
delt kjole, reformdragt for kvinder, som bestaar af vide
benklæder og anvendes istedetfor kjoleskjørt, især som
sportsdragt o. 1.
DFvide et i’mpera (lat.), del og hersk, udtryk for
den fremgangsmaade, naar man har flere modstandere,
at gjøre dem indbyrdes uenige, bekjæmpe dem enkeltvis
og saaledes lettere seire (romernes politik).
Divide’nd, se Division.
(f. med dig) avance! sors (d’ici, de
lå)!; (med brevet) montrez, laissez
voir, donnez!
fremad - ® vorwårts - ©
forward, onward - ® en avant.
fremblomstre — ® hervor ,
emporbltihen, hervorspriessen — ©
put forth blossoms, spring up, rise
— (D se développer, s’épanouir.
frembringe - ® hervorbrin-
gen, erzeugen — (e) produce, yield,
generate — (?) produire, causer;
tirer des sons de . . ,
frembringelse — ®
Hervor-brlngen n; Erzeugung; Schopfung
f, Erzeugnis, Produkt n - (^
pro-ducing, production ; (konkret)
produce, product — 0 production;
création; opération f; (konkret)
ogs. produit m.
frembrud - (t) An-, Einbruch
m — © outbreak; peep (of day),
(day-)break: (at night)fall — ® (å
la) pointe, (au) point (du jour); (å
la) tombée (de la nuit).
frembyde — ® darbieten - ©
present, offer — ® offrir, présenter.
frembære - ® vorbringen;
(seinen Dank) abstatten - ©
express, offer, present; return (his
personal thanks) - ® présenter;
offrir.
fremd ® fremmed.
Fremden-bett n, gjesteseng, -Zimmer n,
gjesteværelse.
Fremde (t) f, udland.
fremdeles - ® ferner(hin),
ausserdem; weiter - (e) still;
moreover, furthermore; further.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
