Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dividende ... - Ordbøgerne: F - Fremdling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
859
fremherskende—fremkommelig
Diæter—Djelål eddm Rum!
860
anvendes, da dens gavnlige virkninger ikke opveies af
de skadelige. — A f m a g r i n g s-d. anvendes navnlig ved
fedts:^ge (s. d.).
Diæter (af lat. dies, dag), dagpenge, den pr. dag
beregnede godtgjørelse, som en person med offentligt hverv
erholder for sin befatning med og under dette. Oftest
betegner d. den løn pr. dag, som embedsmænd og andre
offentlige ombud oppebærer i tillæg til sin faste løn, naar
de befinder sig paa reiser eller udfører et offentlig opdrag
udenfor sit embedsdistrikt eller udenom sin
embeds-gjerning. D.s størrelse er gjerne fastsat ved lov; denne
er forskjellig efter embedsmandens stilling og løn; herfor
har man i Norge efter lov om skyds- og diætgodtgjørelse
af 10 juli 1894 fire klasser. — D. kaldes ogsaa den løn,
som ydes medlemmer af en lovgivende forsamling for
den tid, de opholder sig ved dennes sæde, og uanseet,
om godtgjørelsen beregnes pr. dag, session eller aar. I
Norge oppebærer stortingets medlemmer 12 kr. pr. dag,
i Danmark rigsdagsmændene 6 kr.; i de fleste
nationalforsamlinger er d. meget høiere, i de Forenede stater endog
18 000 kr. om aaret. Som middel til (antagelig) at
forkorte stortingssessionernes længde har man hos os
fore-slaaet, men hidtil forkastet indførelse af faste d. for
stortingsmændene.
Diætéter, i det attiske retsvæsen i oldtiden offentlige
voldgiftsmænd, 60-aarige borgere, som afgjorde
privatprocesser; deres kjendelser kunde indankes for
folkedomstolene.
Diæteti^k, læren om diæt (s. d.).
Diocés (græ.-lat), 1. i den senere rom. keiser tids
provinsforfatning en underafdeling af præfekturen (s. d.);
2. i det kirkelige sprog en erkebiskops eller biskops
jurisdiktion, (erke)bispedømme.
Djabalpur, Djadsjpur og andre navne i Indien
paa Dj., se Jap al pur, Jajpur o. s. v.
Djåbir ibn Haijån, arab. naturforsker og filosof,
under hvis navn (i den latiniserede form G eb er)
fremtræder en række skrifter, der danner grundlaget for
middelalderens kemi og guldmagerkunst.
Djagata’i (d. 1241), yndlingssøn af Djingis-kan, efter
hvis død han erholdt Turkestan med Samarkand som
hovedstad. D. var afholdt og agtet viden om, saa at
man med hans navn forbandt begrebet af det ædle og
uforfalskede. D. er saaledes ogsaa blevet betegnelse for
det i Turkestan talte østtyrkiske sprog i betydning af
et «rent, uforfalsket» tyrkisk.
Djaina, en indisk religiøs (eller rettere ateistisk) sekt,
som opstod samtidig med buddhismen og traadte i
opposition saavel til denne som til brahmanismen. Den har
navn efter Djina, «seierherren» (ogsaa kaldt MahavTra,
«den store helt»), tilnavn paa munken Vardhamana,
ophavet til denne sekt. D. vil, i lighed med buddhismen,
opnaa befrielse fra sjælevandringen (nirvana), men søger
at vinde dette ved yderliggaaende askese. Dette
saavel-som deres tro paa sjælens udødelighed (og deres lære
om verdens evighed) gjorde den i sammenligning med
dens konkurrent langt smageligere for brahmanerne;
medens buddhismen maatte fortrække, har d. holdt sig
i Indien indtil vore dage, tæller nu ca. 2 mill. tilhængere
og har vundet indgang hos den formuende
kjøbmands-stand i de store byer. Den har derfor evnet at opføre
pragtfulde og kostbare templer og klostre som f. eks.
templet paa bjerget Abu i det vestlige Indien med dets
storartede søilehal.
Dja^kova, by i Albanien, vilajetet Kosovo, 32 km.
n.v. for Prizren, ved Kreno, bielv til Hvide Drin; 21000
indb., som er meget krigerske.
Djakovår (Djakovo), by i Slavonien, komitatet Verocze;
6824 indb. (1900). D., som er sæde for en rom.-katolsk
biskop, har en prægtig domkirke; betydelig vinavl.
Djalalpur, se Bukefala.
Djalo, Nordøst-Afrika, oase ved nordgrænsen af den
Libyske ørken straks ø. for oasen Audjila, ca. 230 km.
s.ø. for den Store Syrte, ca. 200 km.^’med ca. 100 000
daddelpalmer. Indbyggerne, ca. 6000 arabisk-talende
berber, som er fanatiske muhammedanere af
senussi-sekten, behersker handelen paa den Libyske ørken, særlig
med Kufra-oaserne i s. Den største oaseby er Lebba.
Djambi, Bating-H ar i-D., elv paa Sumatra, rinder
ud paa østkysten paa omtr. 1 ° n. br.; omtr. 600 km.
lang. Omkring elven ligger den hollandske vasalstat D.,
omtr. 50 000 km.^ med omtr. 76 000 indb. Det indre er
næsten ukjendt.
Djåmi, Mevlåna Abdurrahmån (1414—92), Persiens
sidste virkelig store forfatter. Vistnok vandrede ogsaa han,
som saa mange andre, i den store digter Hafiz’ spor,
men ved sit talents universalitet beherskede han alle arter
af lyrik. Blandt hans romantiske digte er «Jusuf og
Suleika» det mest berømte. Hans bedste prosaverk (med
talrige vers indimellem) er «Beharistan» (vaarens have),
en efterligning efter SaadTs «Gulistån» (rosenhaven). Hans
samlede verker er udgivet 1890 i Khanpur.
Djapara, se Japara.
Djatter (dschat), arisk folk i det østlige Belutsjistan
og det nordvesthge Indien, navnlig i Sind og Pandsjab
samt i Radsjputana, hvor de udgjør hovedmassen af
befolkningen, men beherskes af de langt faatalligere
radsjputer. D. er i gammel tid indvandret fra v. og er,
med undtagelse af de østligst boende, forblevet uberørt
af brahmanismen; blandt dem hersker derfor intet
kastevæsen. Deres samfund er delt i mange smaa stammer
og stater. De bekjender sig i v. til Islam, i ø. til
Sikhreligionen.
Djauf, se Dsjof.
Djebado, se Djerba.
Djebel (arab.), «bjerg», og sammensætn., se Dsjebel.
Djedda, se Dsji’dde.
Djehol (Sjehol), se Tsjøng-tø.
Djelalabad_, se Dsjelalabad.
Djelal-eddin Muhammed, se A k b a r.
Djelål eddin Rumi (1207—73), fremragende pers.
digter og en af de betydeligste repræsentanter for den
sufiske mysticisme; fra 1233 lærer i teologi og
lovkyndighed i byen Konja i Lilleasien; han er stifter af den saak.
Maulevija (efter D.s tilnavn maulå, «herre>), en af de
mest anseede dervish-ordener. Hans «divan» indeholder
hans lyriske digte. Særlig berømt er hans «Methnevl»
(«dobbeltvers»); trods sit enorme omfang er dette verk
fra først til sidst høit poetisk; det skildrer det store
kredsløb: jeget flyder ud fra Gud og naar gjennem
stenens, plantens, dyrets, menneskets og engelens
mellemstadier tilbage til jegets opløsning og gjenforening med
progress, proBciency, advancement
— ® progrés, succes m, réussite;
prospérité f; développement m.
fremgangsmaade — (t)
Ver-fahren n - © mode (manner) of
proceeding, plan, method, line of
action — (f) procédé m, pratique,
méthode, maniére (f) d’agir.
fremherskende — ®
vorherr-schend — (e) (pre)dominant, pre-
valent, prominent, paramount —
— (D prédominant.
fremhjælp(e) se fremme,
fremholde se fremhæve,
fremhæve — ® hervorheben,
betonen — © set off, show; lay
stress on, emphasize — (f) faire
(res)sortir; relever; dessiner (les
formes), marquer (la taille);
ap-puyer sur, accentuer, relever.
frémir (f) suse, bruse; surre;
bæve, klinge; sitre, gyse, skjælve.
frémissement m, sus(en) osv.;
sitren osv.
fremkalde — (t) hervorrufen,
erregen; erwecken — @ occassion,
produce, elicit, call fcrth; (fotogr.)
develop — ® faire naitre;
pro-voquer, susciter, produire; donner
lieu å; exciter (l’admiration);
(fotogr.) développer.
fremkaldelse - (t)
Hervorrufen n - © calling forth;
development — (^ provocation f;
développement m.
fremkomme med se fremføre,
fremkommelig — ©fahrbar;
(ikke f.t) nicht durchzukommen —
passable, practicable, available
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
