Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Douarnenez ... - Ordbøgerne: F - frusquin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frygtsom—frøken
915
Douglas—Dove
916
sig til protektionisterne og hurtig fik megen indflydelse,
1893 landshøvding i Upsala lån, 1 juni 1895—13 okt.
1899 udenrigsminister i Bostroms regjering; han gik af
som følge af uenighed med den øvrige regjering angaaende
notificeringen af stortingets beslutning om unionsmerkets
fjernelse fra Norges flag, som han energisk modsatte
sig. 1901 landshøvding i Ostergotland, hvorfra han 1906
atter indvalgtes i forstå kammaren. D. har altid levende
interesseret sig for udviklingen af Sveriges hærmagt og
forsvar. Et eiendommeligt udtryk fik hans opfatning af
en saadan politiks nødvendighed i brochuren «Hur vi
forlorade Norrland» (1899), en politisk fremtidsfantasi,
som vakte overordentlig opsigt; han gav heri en levende
skildring af, hvor den herskende sorgløshed kunde føre
hen: Rusland paafører den skandinaviske union krig og
erobrer halvøens nordlige dele. Siden 1901 er D.
formand i Gotakanalens bestyrelse.
Douglas [dv’glds], Stephan Arnold (1813—61),
nordamer, statsmand; udpræget demokrat, 1843 medlem
af repræsentanthuset, 1847—61 af senatet; 1847—58
formand for senatets udvalg om territorierne. Kun
modstræbende sluttede D. sig til H. Glays (s. d.) kompromis
1850, gjennemførte Kansas-Nebraska-billen af 1854,
hvorved Missouri-kompromiset fra 1820 hævedes; men da
sydstaterne vilde paatvinge Kansas slaveriet mod
nybyggernes vilje, modsatte han sig det. Ved præsidentvalget
dec. 1860 fik D. 1.3 mill. vælgerstemmer mod Lincolns
1.8, men i borgerkrigen sluttede han sig ubetinget til
unionens sag. [Litt.: W. G. Brown, «S. A. Douglas», 1902.]
Douglas [dn’glds], by paa østkysten af den engelske
0 Man i den Irske sjø; 19126 indb. (1901). D. har en
god havn og et slot, Mona Castle, der tilhørte hertugerne
af Athol, som da eiede hele øen. D. er et meget besøgt
badested. Norsk vicekonsulat.
Douglass/c/D’g’Frederick (1817—95), nordamer,
mulat, blev solgt som slave, men flygtede; udmerkede
sig som taler paa abolitionistmøder og blev 1841 agitator
for Massachusetts Antislavery society; reiste 1845 til
England, hvor han vakte stor opsigt som taler og blev
kjøbt fri af sine beundrere. D. arbeidede under
borgerkrigen virksomt for negernes frigivelse; var 1889—91 de
Forenedes staters udsending paa Haiti. [Litt.: «Life and
times of F. D.v (1881).]
Doullens [dulå’J, by i det n.v.-lige Frankrige, depart.
Somme, ved elven Authie, 57 m. o. h.; 3831 indb. (1901).
D. har et citadel, der nu benyttes som strafanstalt.
Betydelig handel med fosforsurt salt.
Doultonware [dau’tdn-wæd], eng. brunt stentøi fra
firmaet Doulton & Watts i Lambeth (London). Har især
hævet sig til ry under Sir Henry Doulton (1820—97).
1 nyere tid efterligninger af gammelt nederrhinsk stentøi.
Doumer [dume’], Paul (1857—), fr. politiker, blev
1885 kabinetchef hos Floquet, som da var formand for
deputeretkamret og valgtes 1888 som radikal til
medlem af kamret. Var finansminister i Bourgeois’ radikale
ministerium nov. 1895—april 1896 og indbragte forslag
om en progressiv indkomstskat, men fik det ikke
vedtaget. Var 1896—1902 generalguvernør i Indo-Kina, men
blev 1902 atter medlem af deputeretkamret, hvor han
blev formand for finansudvalget. Konkurrerede 1906
med Falliéres om præsidentværdigheden. Er under den
seneste radikale demokratiske udvikling i Frankriges
politik traadt noget i baggrunden.
Doumergue [dumæ’rg], Gaston (1863—), fr.
politiker; var først advokat, senere embedsmand i fr. Indo-Kina
og Alger. 1893 blev han fra Ni mes som socialradikal
indvalgt i deputeretkamret, hvor han snart kom til
at spille en rolle, var flere gange kamrets sekretær
og kom 1898 ind i udvalget for koloniforvaltningen.
Dette banede ham vei til porteføljen. Juni 1902—jan.
1905 var han minister for kolonierne i Gombes’ kabinet,
blev 1906 handelsminister under Sarrien og beholdt
denne post i Glemenceaus ministerium af 24 okt. 1906,
indtil han jan. 1908 ombyttede den med stillingen som
undervisningsminister.
Doumic [dumi’k], René (1860—), f. i Paris, prof.
ved Gollége Stanislas, siden 1893 litteratur- og
teaterkritiker i «Revue des deux mondes». Som kritiker kan
han maaske betegnp som den franske retoriks sidste
mohikaner; han vaager over den klassiske tradition, er
underholdende og tiltalende som skribent, men mangler
evne til videnskabelig fordybelse i sine emner. Blandt
hans artikel-samlinger anføres: «De Scribe å Ibsen» (1893),
«Les jeunes» (1895), «Essais sur le théåtre contemporain»
(1896) og navnlig «Études sur la littérature fran^aise»
(5 bd. 1896—1906). Hans «Histoire de la littérature
fran^aise» (1900) er nu Frankriges mest udbredte.
Dour [dur], by i Belgien, prov. Hennegau; 11884
indb. (1905). I nærheden kulgruber.
Douro [dåi’rå], se Du er o’
Do, ut des (lat.), «jeg giver, foråt du skal give»,
romerretsligt udtryk, som betegner, at foråt den ene part
skal være pligtig til en ydelse, maa den anden gjøre
gjengjæld. Bismarcks ord om en «do ut des-politik»
har givet ordet ny udbredelse.
Dove [do’fe], Alfred (1844—), t. historiker, prof. i
Breslau 1874—84, i Bonn 1884 — 91, siden 1897 i Freiburg.
Blandt hans skrifter kan nævnes: «Die Forsters und
die Humboldts» (Leipzig 1881); «Deutsche Geschichte im
Zeitalter Friedrichs d. Gr. und Josephs II» (Gotha 1883);
«Kaiser Wilhelms geschichtliche Gestalt» (Bonn 1888).
Desuden har han udgivet de sidste bind af Rankes
«Weltgeschichte» og «Såmtliche Werke».
Dove [do’fe], Heinrich Wilhelm (1803 — 79), t.
meteorolog og fysiker, fra 1829 prof. i fysik ved Berlins
universitet og fra 1848 direktør for det meteorologiske
institut sammesteds. D. var længe den ledende meteorolog
i Europa. Han studerede varmens fordeling over jordens
overflade, lufttrykkets fordeling, fremherskende vinde o. s.v.
D.s lov: I Nordeuropa dreier vinden sig oftest fra ø.
gjennem s., v. og n. Den af D. opstillede forklaring har
vist sig urigtig.
Dove/do’/y, Karl (1863—), t. geograf og Afrika-forsker,
siden 1899 professor i geografi ved universitetet i Jena.
Foretog 1892 — 94 en videnskabelig ekspedition til tysk
Sydvest-Afrika særlig for at studere de klimatologiske
forhold og udsigterne for landets kolonisation. D. har
paavist, at Syd-Afrikas regnmængde ikke er aftaget, men
at dens fordeling er blevet en anden: før jevnere, nu
sjeldnere, men voldsommere nedbør. Han giver
kolonisternes og de indfødtes hensynsløse afskogning af landet
skylden herfor.
ful, formidable, recioubtable — (f)
terrible, redoutable; formidable,
å faire pem-; horrible, effroyable,
affreux.
frygtsom - ® ångstlich,
fm-cht-sam — © timid — (f) craintif,
timide, pem^eux.
frynse — ® Franse, Frange f
- © fringe - (f) frange f^
fryse — ® frieren — © freeze.
congeal; (person) be (feel) cold, be
chilled, feel chilly — ® avoir froid;
(blive til is) se (con)geler, se glaeer;
(f. paa) geler; (f. til) ogs. (se)
prendre, se couvrir de glacé,
frysepunkt — ® Gefrierpunkt m
- © freezing point — (f) point de
congelation; zéro m.
fræk — (t) frech, unverschåmt
— © audacious, impudent, for-
ward; shameless — ® effronté,
insolent, impudent.
frækhed - (t) Frechheit,
Un-verschåmtheit f - © audacity,
impudence ; (dagligtale) front, cbeek
— ® effronterie, insolence;
impudence f.
frænde se slegtning.
fræse se hvæse.
frø — (£) Same m, Saat f — ©
seed — ® graine ; (ogs. fig.) semence
f. gaa i frø — ® in Samen
schiessen, (fig.) alte Jungfer werden
— © run to seed — ® monter en
graine. frøhus — (t)Samengehåuse
n — © core, seed capsule — (^
capsule f, péricarpe m. frøkorn
— (t) Samenkorn n — ©
seed-corn — ® semaille f.
frøken - ® Fråulein n - ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
