Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dozen ... - Ordbøgerne: F - Fügung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
923
ful-fuld
begeistring for sjømandens liv, som siden skulde sætte
saa dybe spor i hans produktion. Efter studenteksamen
begyndte D. at færdes i litterære og kunstneriske kredse;
han følte selv kunstnerkaldet i sig og besluttede at blive
maler. Efter et ophold i London begyndte han at skrive,
først artikler og reisebreve, dernæst vers. I 1872
debuterede han med et bind skisser og skildringer, og kort
efter kom hans første «Digte», som bl. a. indeholdt saa
ypperlige ting som «Engelske socialister», «King Moh»
og «Landsknægtens vise». I de følgende aar udfoldede
nu D. en uhyre produktion, af yderst forskjelligt værd
og omfattende omtr. alle digtarter, samtidig som han
selv uafbrudt skiftede opholdssted og ogsaa ellers var
den udprægede lyriker i enhver hensende. Af hans
verker fra denne periode maa nævnes som de vigtigste:
digtsamlingerne «Dæmpede melodier», «Sange ved havet»,
«Ranker og roser», «Ungdom i digt og sang»,
eventyrdigtningerne «Østenfor sol og vestenfor maane» og
«Prinsessen og det halve kongerige», romanerne «En
overkomplet», «Tannhåuser» og «Våndenes datter», de
improvisatoriske reiseskisser fra Sønderjylland «Derovre
fra grænsen», de livlige
«Reisebilleder» fra
udlandet samt de mindre
fortællinger «Ungt blod»,
«Paa sjømands tro og love»
og «Vildt og tæmmet».
D. var tre gange gift og
skilt fra sine to første
hustruer. Af større
menneskelig og kunstnerisk
betydning for ham end
hans egteskaber blev hans
forbindelse med
sangerinden «Edith», et folkets
barn, som har inspireret
ham til hans dybeste
og eiendommeligste
verker som «To dramatiske
digte», «Sangenes bog»,
den store selvbiogr. roman
«Forskrevet»,
melodramaerne «Vølund smed»,
«Snefrid», «Middelalderlig» o. fl. Til D.s eiendommeligste
prosaverker maa ogsaa regnes de to dristige og
yndefulde fortællinger «Kitzwalde» og «Kirke og orgel». Efter
længere tids sygelighed døde D. paa en klinik i
Hornbæk. Hans aske hviler i en klit, «D.s klit» paa Skagen.
D. er som digter først og fremst en versets mester, som
saadan kan han nævnes sammen med de største. Her
skaber han sig sin egen form; den vanskeligste
strofebygning tumler han med samme lethed, som han skriver
den jevneste lille vise. Ingen stemning er ham fremmed;
han finder udtryk for den vildeste trods som for det
blideste vemod, for kjærlighedens jubel som for dens
haabløse fortvilelse; han kjender som ingen anden de
lyse nætters vemodig-glade stemning, den første elskovs
vage drømme, ungdommens sværmeriske trods,
manddommens resignation, men altid er musik og stemning
de dybeste bærende kræfter i hans digtning. D. var
ikke først og fremst de æstetisk dannedes digter, han var
Dra’chme—Drage
924
Holger Drachmann.
i sandhed «folkets sanger». Her skal blot mindes om viser
som «De sønderjyske piger» og «Vi elsker vort land»,
Dra’chme (græ., eg. «klype», saa meget man kan gribe
med tre fingre) var i det gamle Grækenland myntenheden,
af forskjellig lokal værdi. I Attika gik der 100 d. paa
en mna, 6000 paa en talent. Den udmyntedes i sølv
Drachme : Dekadrachme fra Syrakus (ca. 400 f Kr.). Hoved af
Persefone. Firspand, nedenmider seierstrofæer.
Og var — ca. 70 øre. Den deltes i 6 oboler. D. nævnes
Luk. 15, 8—9. — D. er ogsaa myntenheden i det
moderne Grækenland siden 1869 = 1 franc (72 øre) og
delt i 100 lepta. (Se planche Mynter L)
Dra’co (astr.), se Dragen.
Dra^co (zool.), drage, se Leguaner.
Draco^ntium polyphy^llum, en vestindisk plante af
familien araceæ. Knoldene er rige paa stivelse, og der
udvindes potetesmel af dem.
Dracu’nculus, se Guineaorm.
Dracæna, se Drageblodstræ.
Draga (1867—1903), dronning af Serbien, datter af
kredsforstanderen Panta Lunjevic; var først gift med
en ingeniør Maschin og egtede som dennes enke
Alexander I (s. d.) af Serbien (1900). D. myrdedes
tilligemed sin mand af nogle sammensvorne serbiske officerer
natten til 11 juni 1903.
Dragasani, by i Rumænien, Lille Valakiet, nær Oltu
(Aluta), 4398 indb. (1899). Betydelig vinavl. Her blev
Alexander Ypsilantis den 19 juni 1821 slaaet af tyrkerne.
Dragdokka (d. dragedukke), vætte, som samler
rigdom til huset. Vætten eller dæmonen tænktes opr. at
holde til i en menneskelignende figur, som var dannet
af mandragora-plantens rod. Dog kan i norsk folketro d.
have skikkelse af et dyr (f. eks. en mus) eller være en
skilling, som tænkes at kunne drage andre skillinger til
sig. Af den danske almue blev d. anseet som en djævel,
«lille fanden», eller som en nisse. Se ogsaa Alrune.
Drage [drMz], Geoffrey (1860—), eng. socialpolitiker,
var 1891 sekretær for den store arbeiderkommission, hvis
omfangsrige undersøgelsesmateriale han bearbeidede til
endel offentlige indberetninger og blaabøger. Desuden
har han skrevet om fattig- og arbeiderspørsmaal og
udgivet en roman, «Gyril» (1889).
Drage (græ. diakon, eg. slange) er et fantasidyr af
form som en vinget slange eller øgle med oftest to forben,
klør. lang hale og grufuldt hoved, hyppig ildspyende eller
edderspyende. D. forekommer overordentlig udbredt i
folketroen, og beretninger om kamp mellem en d. og en
gud eller helt gjenfmdes hos saagodtsom alle europæiske
alezan; dernier m (de la classe).
ful — ® listig, sctilau - (e) wily
— fin, malin, rusé. ful fyr,
fulas — ® Schlauberger, -fuchs,
-kopf m — @ deep dog, sly-boots
— (D fin matois; malin m.
fulhed - ® Schlauheit f - ©
cunning - (f) finesse, ruse f.
fulcrum @
(under)støtte(lses-punkt); vaag(e)raad.
fuld - ® voll; (beruset) ogs.
betrunken, besoffen; (-1) ganz,
vollig - © full (of), replete (with):
(-stændig) complete; (beruset) drunk;
(om maanen) (at) full; (-t op af)
plenty (abundance) of; (play to)
crowded (house); (the) whole (truth);
(-t) quite – © plein, rempli;
(prop-) comble; comblé (de); (al,
hel) tout, entier, total; (-stændig)
complet; (beruset) ivre, gris, soul,
plein. fuldbaaren — (t) reif,
ausgetragen - © full-grown - (f)
venu å terme, fuldblods - ®
Vollbluts(pferd n) - ©
thorough-bred, blood-(horse) - (f) (de) pur
sang. fuldbringe, fuldbyrde
— ® vollbringen; vollziehen,
-stre-cken — © accompllsh, perform;
consummate (a marriage) — (f)
accomplir, achever; exécuter, mettre
å exécution; (egteskab) consommer;
(forbrydelse) perpétrer.
fuldbringelse, fuldbyrdelse - ®
Voll-bringung; Vollziehung, -streckung f
— © performance, accomplishment;
consummation — (f)
accomplisse-ment, achévement m; exécution;
consommation; perpétration f.
fuldende — ® vollenden; be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
