Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drage ... - Ordbøgerne: F - fuld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
925
Drage—Dragen i Babel
926
og asiatiske kulturfolk. Forestillingen om dette
fantasidyr er maaske oprindelig opstaaet ved eller paavirket af
fund af fortidens uddøde dyreformer som kjæmpeøglerne,
men i udformningen af den ildspyende drageskikkelse
kan naturfænomener som kometer og ildkugler o. 1. have
spillet ind; d., som ruger over bortgjemte skatte, synes
at være fremstaaet af ældre forestillinger om de afdøde,
som efter døden i dyreskikkelse (kfr. Lindorm) vogter
sin jordiske eiendom. — D. er i bibelen det ondes
repræsentant, og i den middelalderlige opfatning djævelen
eller hedenskabet. I den nordiske mytologi forekommer
d. kun en enkelt gang, nemlig i Voluspaas slutningsstrofe,
og maa betragtes som fremmed laan, indkommet ved
paavirkning fra nordboernes kristne naboer, sandsynligvis
fra England, hvor d. forekommer i digtet om Beowulf.
I de forbindelser, hvor andre mytologier har d.,
optræder i de nordiske gude- og heltesagn ormen
(Midgardsormen, Favne); først efter kristendommens indførelse
i Norden fortrænger d. ormeskikkelsen i folketroen. —
Fremstillinger af d. og særlig af dragekampe er meget
vanlige i middelaldersk kunst; mange helgener (Mikael,
Georg, Olav o. a.) fremstilles kjæmpende med og
beseirende en d., eller med d. som attribut. Ogsaa den
klassiske kunst yndede d.-fremstillinger; af grækerne
blev d. anvendt som hjelmprydelse og skjoldmerke, af
romerne under keisertiden som felttegn. I østasiatiske
lande træffes d. ofte anvendt i heraldik (Kinas rigsvaaben),
mumismatik (kinesiske og jap. mynter) og dekorativ kunst.
Drage kan ethvert legeme kaldes, der skjønt tungere
end luften ved vindens tryk mod en eller flere
skraat-stillede flader holdes svævende i luften fastholdt til
jorden ved liner. De alm. anvendte d, er forarbeidet af
silke eller lærred udspændt paa rammer af bambus eller
aluminiumsrør. En rigtig konstrueret d. bør ikke veie
over 0.3—0.5 kg. pr. m.^ d.-flade og maa ikke være over
5—8 m.^ stor for ikke at blive for uhaandterlig. Skal
en d. bringes saa høit som muligt eller større last hæves
op i luften, anvendes flere hjælpe-d., hvis liner fæstes til
hovedlinen i forskjellige afstande og løfter denne, et
d.-spand. Som d.-liner benyttes tynd staaltraad. — Allerede
for over 2000 aar siden var d. kjendt som legetøi af de
asiatiske folkeslag. — I 1752 anvendte B. Franklin d.
til undersøgelse af skyernes elektriske tilstand, men først
i de seneste aar, fra 1894 af, har de fundet en udstrakt
anvendelse i videnskabelige øiemed. Med d. forsynet
med selvregistrerende maaleinstrumenter har man
foretaget indgaaende undersøgelser af de atmosfæriske
forhold, temperatur, tryk, fugtighed, vindforhold og luftens
elektriske tilstand i de høiere luftlag. Den største
høide, man hidtil har naaet med d., er 6950 m.
D.-observationer foretages daglig ved nogle meteorologiske
observatorier saasom Blue Hill i Amerika, Lindenberg
i Tyskland, Trappes ved Paris og Pavlovsk og Vilna
i Rusland. I militære øiemed er ogsaa d. i de senere
aar blevet meget anvendt. De engelske og russiske
luft-skipperafdelinger er udstyret med talrige d.; forsynet
med signalflag og signallys anvendes de til optisk
signalering paa afstande op til 50 km. De kjørbare
gnist-lelegrafstationer benj^tter i sterk vind d. til at hæve
luft-iraaden 1 veiret; med Baden-Powell’ske og Bolscheff’ske
d. har man formaaet at løfte en mand op til 800 m.s
fuld
høide, og smaa d. udstyret med fotografiapparater, hvis
lukker manipuleres elektrisk eller automatisk, benyttes
hyppig til fotografering af fiendtlige stillinger,
fæstnings-verker m. m. — Man har utallige d.-former; for
videnskabelige og militære formaal er Eddy-, Hargrave- og
Glayton-d. nu de mest anvendte. Se planche Drager.
Drage (zool.), se Leguaner.
Dragebjergene, se Drakensbergen.
Drageblod, se Drageblodstræet; meksikansk d.,
se G r o t o n.
Drageblodstræ (dracæna draco), træ af konvalfamilien
med gaffelformig grenet stamme, ca. ^ 2 m. lange blade
og orangefarvede bærfrugter. D. hører hjemme paa
Kanarierne, det kan blive flere hundrede aar gammelt
og kan faa mægtige dimensioner; saaledes havde det af
A. v. Humboldt beskrevne eksemplar fra Teneriffa en
stammetykkelse paa 15 m. Af stammen af d. saavelsom
af en anden art af samme slegt, d. cinnabari fra Sokotra,
faaes drageblod, en blodrød, sprød, lugt- og smagfri
harpiks, som benyttes til fernisser, til politur, ved
zink-etsning etc. Det meste drageblod faaes imidlertid i vore
dage ikke af d., men af en palmeart, dæmonorops draco,
der findes paa Sundaøerne og i Bagindien. Flere
dracæna-arter dyrkes i drivhusene for de vakre blades skyld.
Dragées [draze’]^ smaa egformede legemer, som
udvendig eller helt igjennem bestaar af sukker, hvori er
blandet et eller andet lægemiddel, eks. mentol-d.
Dragehale og dragehoved (astr.), astrologiske
udtryk for maanebanens skjæringspunkter med ekliptiken,
henholdsvis ned- og opstigende knude.
Dragehoved (dracocephalum riiyschiana), en
læbe-blomstret, fleraarig urt med linjeformede blade og vakre,
store blaa blomster i kranse i den øvre del af stængelen.
Vokser hist og her paa tørre bakker i det sydøstlige Norge.
Dragehoved anvendtes i vikingetiden baade som
afslutning paa lineære baandornamenter og senere som
eget dekorativt led. I bygningskunsten blev d. meget
brugt som gavlprydelse, f. eks. paa stavkirkerne, hvor
stor kunstnerisk virkning opnaaedes ved de fantasifuldt
udskaarne d. Paa vikingeskibenes stævne var d. saa
almindelig, at navnet drageskib blev fællesbetegnelse. I
den moderne norske træbygningskunst, som søger gamle
nationale forbilleder, er d. et yndet motiv.
Dragelinje, maanens knudelinje, opstaar ved
skjæringen mellem maanebanens og ekliptikens plan.
Dragemaaned, det tidsrum af 27 dage 5 timer 5
minutter 35.81 sek., hvorefter maanen er vendt tilbage
til samme knude.
Dragen i Babel,
en i Septuaginta (se
Alexandrinske [-bibeloversættelser)-]
{+bibeloversæt-
telser)+} til Daniels
bog følet legende
(jfr. Daniel)
omhandlende en af
babylonierne tilbedt
drage, som Daniel
dræbte «uden sverd
og stok», idet han
af sammenkogt beg, ]) _ Babel.
endigen — © complete, finish —
© achever, finir, terminer;
ac-complir. fuldendt — ©
voll-endet — © accomplished;
con-summate, perfect — ® achevé,
accompli; parfait, fuldendelse
— © Vollendung, Beendigung f
-© completion, consummation —
® achévement m, terminaison f;
.accomplissementm. fuldendthed
se fuldkommenhed, fuldføre se
fuldbringe, fuldbyrde, fuldende,
fuldkommen — (t) vollkommen,
vollig — (e) perfect, complete; (adv)
ogs. to the full, fully — ® parfait,
achevé, accompli; (adv) ogs.
pleine-ment, complétement, tout å fait.
fuldkommenhed — ®
Voll-kommenheit f — (e) & ®
perfec-tion f. fuldlastet — ® voll-
beladen - (e) fully laden, with an
entire cargo - ® chargé en plein.
fuldmaane — ® Vollmond m
- (e) full moon — ® pleine lune
f; (det er f.) la lune est dans son
plein. fuldmagt - ® Vollmach
f; (efter f.) per prokura — (e) full
powers, power of attorney,
autho-rity, warrant, proxy — ® plein(s)
pouvoir(s) m (pi), (lettre (f) de)
procuration f. fuldmægtig — ®
der Bevollmiichtigte; Amtsgehilfe,
der Beigeordnete m — @ (paa
kontor) head (first, leading) clerk;
(befuldmægtiget) attorney, agent -®
(paa kontor) adjoint;
(befuldmægtiget) fondé de pouvoir (de
procuration), mandataire m.
fuld-proppet — ® vollpropft, -Stopft
— © crammed, full-stufTed — ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
