Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drouyn de Lhuys ... - Ordbøgerne: F - færdes ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
965
Drouyn de Lhuys—Druider
966
bonerne. Flygtede til Tyskland. Amnesteret 1825. 1834
—35 generalguvernør i Algerie. 1843 marskalk.
Drouyn de Lhuys [driiæddlyVJ, Édouard (1805—
81), fr. politiker og diplomat. 1842 deputeret,
modstander af Guizot. Dec. 1848 udenrigsminister, 1849 gesandt
i London, 1851 paany udenrigsminister. Var med paa at
forberede statskupet 2 dec. 1851. Virksom for den
franskengelske alliance mod Rusland i Krimkrigen. 1855—62
ude af statstjeneste. 1862—66 paany udenrigsminister.
Under den preussisk-østerrigske krig 1866 tilstræbte han
et fransk protektorat over det sydlige og vestlige
Tyskland og grænserne fra 1814. Da Bismarck afviste alle
disse planer og krav, og Napoleon III ikke vovede at
erklære krig, gik D. af.
Droylsden [diåi’lzddn], fabrikby i det n.v.-lige
England, grevskabet Lancaster, 5 km. ø. f. Manchester; 11 087
indb. (1901). Bomuldsindustri.
Droysen. 1. Johann Gustav D. (1808—84), t.
historiker, professor i Berlin 1835, i Kiel 1840, i Jena 1851, i
Berlin 1859. Sin sans for national og politisk enhed viste
han forst paa klassisk grund i «Geschichte Alexander des
Grossen» (1833) og «Geschichte des Hellenismus» (1836
—43), senere som en af førerne for den kielske
slesvig-holstenisme bl. a. i «Zeitalter der Freiheitskriege» (1846)
og i «Achtenmåssige Geschichte der dånischen Politik»
(1850). Virkede i nationalforsamlingen 1848—49 for den
preussiske konges valg til keiser, og denne politik præger
hans senere verker; i «Leben des Grafen York» (1851—52)
priser han gammel preussisk soldateraand, og i sit høit
fortjente hovedverk «Geschichte der preussischen Politik»
(14 bd., 1855—86) ser han ensidig Hohenzollerne som
den tyske rigsidés bærere gjennem tiden. — 2. Gustav
D. (1838—), t. historiker, foreg.s søn, professor i Halle
1872, udgav bl. a. «Gustaf Adolf» (2 bd., 1869 — 70), der
er stofrig, men ensidig i karakteristiken af kongen;
desuden et godt historisk atlas.
Droz [drå], Antoine Gustave (1832—95), fr.
forfatter, f. i Paris, først maler, blev i det andet
keiserdømmes senere aar meget yndet ved en række fantasier
og sedeskildringer i bladet «La vie parisienne». De mest
kjendte af disse er «Monsieur, madame et bébé» (1866;
oversat i «Bibliotek for de 1000 hjem»), «Entre nous»
(1867), «Une femme génante» (1875), Af mere
psykologisk interesse er «Le cahier bleu de Mile Cibot» (1868),
«Autour d’une source» (1869), «Lin paquet de lettres»
(1870), «Les étangs» (1875). De fleste udmerker sig ved
en vis klissen kjælenhed og forekommer nu temmelig
forældede.
Droz [drå], Num a (1844—99), liberal schweiz.
politiker. Gravør, autodidakt i klassiske sprog, 1862 lærer,
senere redaktør. 1876—92 i forbundsraadet, 1881 og 1887
præsident. 1893—99 direktør for
jernbanetransportbureauet. Udgav bl. a. «Manuel d’instruction civique»
(1884) og skrev Schweiz’ politiske historie i 19 aarh. i
«Seippels samling» (1899).
D. R. P., fork. for Deutsches Reich sp at ent.
Drude, Paul Karl Ludwig (1863—1906), t. fysiker.
Hans første arbeider, som udførtes i Gottingen (1887
—94), faldt indenfor optiken og har havt stor betydning,
navnlig hans bestemmelser af metallernes optiske
konstanter. 1894—1900 var han ekstraordinær professor i
færdes—fæste
fysik i Leipzig, kaldtes 1900 til Giessen som ordinær
professor og endelig 1905 til Berlin som Warburgs
efterfølger. Hans arbeider over elektromagnetisk lysteori,
elektriske svingninger og elektroneteori hører til det
bedste af den art, som i dette tidsrum er ydet i
Tyskland. 5 juli 1906, nogte dage efterat han havde holdt
sin indtrædelsesforelæsning som medlem af
Berlinerakademiet, berøvede han sig selv livet. D. redigerede fra
1906 «Annalen der Physik». Hans «Physik des Æthers»
og «Lehrbuch der Optik» (1900) er standardverker.
Drude kaldtes i den gammeltyske folketro et alfeagtigt,
kvindeligt væsen. D. tænktes opr. som god og skjøn
(saaledes endnu i Tirol); men i den senere overtro sank
d. ned til at blive et ondskabsfuldt væsen, som driver
alskens djævelske kunster, skader baade folk og fæ og
særlig plager de sovende; omtrent ensbetydende med
heks og mare (s. d.). D.-fod (pentagram, pytagoræiske
tegn) kaldes et tegn, som dannes ved fem i hinanden
slyngede rette streger, og som bruges for at holde onde
aander borte. Figuren siges at forestille d.s svanefod;
men den brugtes allerede i oldtiden som et mystisk tegn.
Drue, se Vinranke.
Drue kaldes den knop eller hank^ som sedvanlig var
anbragt bag paa forladekanonerne og benyttedes ved
kanonens manipulation. Ved bagladekanonerne faldt den
selvfølgelig bort, men erstattes ofte af tappe-d.
Druekur anvendes mod træg mave, hæmorrhoider, visse
nyre- og blæresygdomme, tildels ogsaa mod halskatarrh,
bronkiter, astma o. a. Ved den «store» kur spises 3—5
kg. druer daglig; ved den «lille» kur fra fjerdeparten til
halvparten saa meget. Samtidig lidet kjød. Varer 3—6
uger; de mest søgte kursteder ved Rhinen og i Tirol.
Druelegeme, se 0 i et.
Druesop (o’idium tuckeri), en art meldugsop, som
vokser paa vinranken og indhjdler druerne i et
spindelvævagtigt overdrag; dette virker hemmende paa druernes
udvikling og foraarsager, at de tilsidst ødelægges. D. blev
først erkjendt i England 1845, men senere har den
udbredt sig til alle vindyrkende lande.
Druesukker, se Glykose.
Druesyre, se Vinsyre.
Druey [drycéj, Henri (1899—1855), schweiz. politiker,
advokat. Ivrig demokrat og mazzinist. Ledede Waadts
revolution 1845; selvanden udarbeider af forfatningen
1848; fra s. a. til sin død medlem af forbundsraadet;
1850 præsident. Virksom for forbedret lovgivning og for
jesuiternes fordrivelse.
Druideordenen, et efter druiderne opkaldt
hemmeligt selskab til gjensidig understøttelse, stiftet i London
1781, siden udbredt til Amerika, Australien og Afrika;
1872 indført i Tyskland og derfra 1904 til Sverige, 1905
havde _D. 130 000 medlemmer.
Druider, navnet paa medlemmerne af det nationale
presteskab hos de gamle keltiske folkeslag i Frankrige
og især i England. De dannede ingen egentlig kaste,
men en afsluttet korporation, hvortil adgangen var
vanskelig. Uddannelsen for de vordende d. kunde tage op
til 20 aar. I alm. var det mænd; i spidsen for dem
stod en paa livstid valgt yppersteprest. D. havde store
forrettigheder; de var ikke alene bærerne af det religiøse
liv, men ogsaa indehavere af den største politiske magt.
griffe etw. zu thun — @ (be) about
— (?) en train de. paa færde
— 0 (hvad er paa f.) was gibt’s;
was ist los; (es ist Gefahr)
vor-handen; (er ist immer) thiitig, in
Bewegung — (e) (what’s) the
matter; (noget galt) something amiss
(wrong); (there is danger) afoot,
(mischief) brevving — ® (hvad er
p.) de quoi s’agit-il; (il est tou-
jom-s) aclif; (upersonl.) y avoir.
færdes — ® reisen, ziehen,
sich bewegen - (e) journey. travel;
move — (?) Voyager; allei% se
promener; (i) fréquenter.
færdig — ® ferlig, bereit —
@ (rede) ready, prepared, in
rea-diness; (fuldendt) fmished, done;
(han er f.) he has finished — ®
(fuldfort) achevé, flni, (tout) fait;
(bli f. med) venir å bout de,
ache-ver; (i-ede) prét, préparé (å, pour).
Se ogs. nær (ved at); ude (med).
færdighed — (t) Fertigkeit,
Geschicklichkeit f — (e) dexterity,
adroitness, expertness, address —
® adresse, dextérité, habilité f.
færdsel — ® Verkehr m — (e)
road-trafflc — ® mouvement m,
circulation f; va-et-vient m.
færre - (t) weniger - (e) fewer
— (f) moins (de); moins nombreux.
færrest — (t) wenigst — (e)
fewest — (?) le moins (de); le plus
petit nombre.
fæste — (t) Befestigung f; Halt
m; fester Fuss m; (paa sabel)
Heft n; (forpagtning) Pacht f —
© (noget at fæste med) fastening;
(for hænder, fødder) hold; (paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
