Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Due ... - Ordbøgerne: G - gabestok ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
989
Due—Dueodde
990
Due, Frederik Georg Knut (1833—1906), ii.-sv.
diplomat, foreg.s søn, blev 1856 knyttet til
udenrigsdepartementet i Stockholm, 1869 minister i Berlin, 1873
i St. Petersburg og 1890 i Paris. Trak sig tilbage 1898.
Som diplomat hævede han sig ikke over den rutinerede
dygtighed. Han havde arvet sin moders musikalske
talent, og af hans kompositioner er offentliggjort et hefte
«Romancer med piano» (1878) og fire hefter pianostykker,
«Brie å brac» (1895).
Due, Paul (1835—), n. arkitekt, uddannet ved den
tekniske høiskole i Hannover. Han virkede som
praktiserende arkitekt i Norge og ligeledes under et længere
ophold i Amerika. Har i de senere aar været ansat som
jernbanernes faste arkitekt. D. har opført en hel række
offentlige og private bygverker, hvoraf de fleste i
Kristiania og mest udført i gotiske former. Har ogsaa nedlagt
et betydningsfuldt arbeide i den Norske ingeniør- og
arkitektforenings tjeneste, hvor han var en af stifterne,
æresmedlem og fleraarig formand.
Due(ital.), to. I mus. a. d. mani, for to hænder, d.voci,
to stemmer, d. co r de, to strenge, d. volte, to gange.
Duebrødre, et lidet kjendt hospitalsbroderskab fra
middelalderen, beslegtet med helligaandsbrødrene. De
bar som merke et duetegn paa sin dragt og levede
efter St. Augustins regel.
Duefugle (pullastræ), fugleorden. Nebbet ved roden
blødt og dækket af en opsvulmet hud, som strækker
sig frem over næseborene. Benene korte med tre tær
rettet fremover og én bagover. Vingerne lange og spidse;
underarmens lange dækfjær stillet i flere rækker. B^^gger
enkle reder, særlig i trærne. Ruger gjerne to gange om
sommeren, to eg hver gang; eggene hvide. Lever i
én-gifte som ikke sjelden synes at vare gjennem hele livet;
begge forældre rugger paa eggene og pleier ungerne, som
ved fødselen er blinde og næsten nøgne; de mader dem
med en fra kroen opgylpet masse, bestaaende af opblødt
føde blandet med et melkeagtigt sekret. Udenfor
forplantningstiden færdes de i flokke; de flyver let og
hurtig. Lever af planteføde. Størrelsen varierer fra en
lerkes til en kalkuns. Udbredt over den største del af
jorden, lever særlig i skogene nær vand, kommer herfra
ofte ud paa engene for at søge efter frø; bevæger sig
med lethed paa marken. — D. omfatter talrige slegter,
hvoraf kun to, begge tilhørende duefamilien
(colum-hid’æ), er repræsenteret hos os. — Dueslegten (columba);
indtager sine maaltider til bestemte tider, hvorefter de
flyver bort for at drikke; dypper nebbet i vandet og
suger vandet op uden at løfte hovedet. Hos os tre arter,
som alle væsentlig er af blaagraa farve; kjønnene omtrent
lige. Ringduen (c. palumbus) har en hvid flek paa
halsens sider samt hvide kanter paa vingerne; rødlig i
brystet. Udbredt over Europa og store dele af Asien.
Almindelig i vore skogtrakter, sjeldnere langs kysten,
hvor den dog af og til kan overvintre, medens den ellers
er trækfugl. Skogduen (c. oenas) har sorte flekker,
men ingen hvide kanter paa vingerne; brystet rødligt.
Udbredelse omtrent som forcgaaende, dog mindre langt
mod nord. Trækfugl hos os. Klippeduen (c. livia)
er hvid over bagryggen; to sortagtige baand tversover
de sammenlagte vinger; halsen og brystet har
purpur-og matalglans. Udbredt i Europa og store dele af Asien,
gabestok—gade
men forekommer ikke mere vild i Skandinavien; til i
1870—80-aarene fandtes enkelte kolonier paa øerne i
Stavangerfjorden. Almindelig paa Færøerne og i Skotland
med tilliggende øgrupper. Fra klippeduen stammer den
tamme due (c. domestica) med sine over 100 tildels
afvigende racer. Har været husdyr hos mennesket fra
før den historiske tid. — Turteldueslegten (tiniur)
adskiller sig fra dueslegten ved at have noget længere
tarser og hvid halespids. Farven skjærer i rødt; hos
ældre dyr en sort og hvid flek paa siderne af halsen.
Mindre end duerne. Lever i flere arter udbredt over
den gamle verden; et par arter paatræffes af og til hos os
helt op til Finmarken, men synes aldrig at formere sig her.
Duel (fr. duel^ lat. duellum, af duo, to) er en aftalt
kamp mellem to personer (duellanterne) med lige vaaben
og forøvrigt efter bestemte regler. D.s grund er som
regel en personlig krænkelse, særlig ærekrænkelse enten
mod udfordreren selv eller mod nogen, hvis ære han
mener at have pligt til at verge. Modstanderne vælger
gjerne hver sine sekundanter, som aftaler vaaben, tid
og sted for d. efter samraad med sine parter og under
kampen har at paase, at den foregaar efter de fastsatte
regler. — I den ældste germanske proces var tvekampen
(oldn. holmganga) et af loven anerkjendt
afgjørelses-middel (bevismiddel) baade i civile og kriminelle sager
(jfr. Gulatingsloven kap. 216: stefna mann å holm). —
I nutiden er d. overalt erklæret strafbar. Dog er der
i de fleste landes straffelove sat særskilte og (i nutiden)
mildere bestemmelser om d. Hos os bliver d. at
bedømme efter straffelovens almindelige regler om
legemskrænkelser og drab overfor en, som har samtykket i
krænkelsen (se § 235). Heraf følger, at (en alvorlig ment)
duel med dræbende vaaben eller med vaaben, som kan
medføre grov legemsbeskadigelse, altid er strafbar enten
som forsøgt eller fuldbyrdet grov legemsbeskadigelse
(§ 231, jfr. § 232) eller drab (mord, § 233); dog kan
straffen nedsættes under det ellers bestemte lavmaal
og til en mildere strafart. I de nordiske lande og
England forekommer praktisk talt ikke længer d. I flere
lande, særlig Tyskland, Rusland, Frankrige, Italien og
Spanien, har d.-uvæsenet endnu sterke rødder; i
Tyskland bliver saaledes, tiltrods for at den borgerlige
straffelov erklærer d. strafbar, en officer afskediget, dersom
han unddrager sig en d., som paabydes af den militære
æresret. Den saakaldte amerikanske d. er ikke d. i
alm. betydning; den bestaar i, at to personer aftaler, at
en af dem selv skal tage livet af sig inden en bestemt
tid; og de afgjør ved lodtrækning, hvem der skal dø.
Denne aftale bliver efter norsk ret at bedømme som
strafbar medvirkning til selvmord (stri. § 236). — Se
ogsaa M e n s u r.
Duen (astr.) (Columba) sydligt stjernebillede,
forekommer første gang i Bayers atlas 1603. I D. ligger
det punkt, fra hvilket solsystemet drager bort.
Duena, duenna (sp., af lat. domiiia) kan betyde
fruen i huset, men betegnede tidligere ældre kvinder i
de fornemme huse. I spansk litteratur (Don Quijote) er
d. oftest en sladderagtig, hyklerisk koblerske (se ogsaa
D o n a).
Dueodde, Bornholms sydpynt. Paa D. et større og
et mindre fyr. Farvandet udenfor er farligt.
gabestok — (t) Pranger m —
(e) pillory — (f) pilori; (sætte i
g.en) ogs. compromettre.
gabion (e) & (f) m, skansekurv.
gable (e) gavl.
gaby (e) dompap, enfoldig
person.
gåchage (f) m, udrøring; jasken,
gåche ® f, kalkskuffe; laaseblik.
gåcher (g røre (kalk); fuske;
jaske af, sammenniakke, sløse med;
ødelægge.
gåchette ® f, stang (paa
gevær laas).
gåcheur (f) m, kalkrører; fusker,
smører.
gåchis (f) m, sjap, slask, (klisset)
søle; virvar; klemme, knibe.
gacke(l)ii, gackern, gacksen
(t) kagle.
gad © metalspids, -kile;
pig-stav; drive, føite (om); vokse
vidtløftig; skjene (kreaturer).
gade — ® Strasse, (smal) Gasse
f — © street — (?) rue f.
gadedør — ® Haus-, Strassenthtir f—
© street-door - (f) porte f (de la
maison). gadegut – (g Strassen-,
Gassenjunge; Buhe m — ©
street-boy, (street) Arab, blackguard boy
— ® gamin, voyou, méme m.
gadepige, -tøs — ®
Gassen-mådchen n — (^ lady of the street,
girl of the pavement, street wench
— ® gamine; coureuse; mome f.
gadesælger — ®
Strassenver-kåufer m — (§ coster(monger),
street-seller — ® marchand
ambulant, crieur; camelot m.
gade (D m, (zool) torsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
