Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dug ... - Ordbøgerne: G - gagne-petit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
993
Dug—Dukat
994
gagne-petit—gainer
Dug. Jo varmere luften er, desto mere vand kan den
indeholde i form af damp. Til enhver temperatur svarer
en bestemt største mængde af vanddamp, som kan være
i luften som usynlig gas. Er denne maksimumsmængde
tilstede, siges luften at være mættet med vanddamp.
Naar luften afkjøles, bliver dens evne til at holde
vanddamp opløst mindre, og naar temperaturen er sunket
saa meget, at luften er mættet med vanddamp, vil en
fortsat afkjøling have tilfølge, at der udskilles vand i
flydende (eller fast) form. Den temperatur, ved hvilken
dette sker, kaldes d.-punkt et. — Naar jordoverfladen
og de nærmestliggende luftlag afkjøles under d.-punktet,
udskilles en del a f vanddampene i luften og lægger sig
som smaa vandkugler eller d.-draaber paa de afkjølede
gjenstande. D. falder altsaa ikke. Betingelserne for d.
er sterk varmeudstraaling fra jorden under forholdsvis
fugtig luft og klarveir, medens solen er under horisonten.
Dug, ofte for seildug. Ogsaa om en seildugsrul eller
om bredden af denne.
Du gamla, du fria, du fjållhoga nord, første linje
af en svensk nationalsang, digtet af folkloristen Richard
Dybeek til en folkemelodi fra Våstmanland.
Offentliggjort i «Runa>> (1865). En tidlang forvanskedes teksten
ved, at der sattes «friska» istedetfor «fria». Fra 1890
meget brugt ved hoitideligere sammenkomster.
Dugdale [dD’gdn],\Ni\\i2im (1605 — 89), eng. arkæolog,
som sammen med Dordsworth udgav det bekjendte, vigtige
kildeskrift «Monasticon anglicanum» (1655—73, 3 bd.).
Dughet [dijgæ], Gas p ard, se Po us s in.
Dugnad el. dovning siges der at være hos en mand
paa landet i Norge, naar hans naboer eller andre, gjerne
efter opfordring, kommer sammen hos ham og uden
betaling hjælper ham med at udføre et bestemt arbeide
paa kortest mulig tid. Deltagerne maa trakteres godt
med mad og drikke.
Dug Og disk er et juridisk udtryk for fast bopæl
inden den retskreds, hvor man er forpligtet til at
modtage stevning i civile sager (verneting), se N. L.
1—2—4 og 23.
Duguay-Trouin/c/z/^/æ-friyæ’y, René (1673—1736), fr.
sjøhelt. Under krigen med Holland og England 1691^—97
drev D. med sin families skibe kaperi mod de fiendtlige
magters handelsskibe. 1697 gjorde Ludvig XIV ham til
fregatkaptein i den kgl. flaade. I den spanske
arvefølgekrig dels kaperi dels orlog. Indtog 1711 Rio de Janeiro
og blev derefter adlet. Memoirer.
Du Guesclin el. Duguesclin [dijgehlæ’], Bertrand
(omtr. 1320—80), fr. kriger; hærfører under den fr-eng.
100-aarskrig hovedsagelig under Karl V. Da han 1364
var blevet fanget af englænderne, udredede kongen og
paven og flere andre fyrster den store løsesum, som
forlangtes. Blev derefter sendt til Spanien mod Peter den
grusomme af Kastilien, men blev her slaaet og fanget
af «den sorte prins». Da han igjen var udløst af
fangenskabet, overvandt han i slaget ved Montiel 1369 Peter
og blev af den seirende Henrik af Trastamare udnævnt
til connétable af Kastilien. Kort efter kaldte Karl V
ham tilbage til Frankrige for at føre krigen mod
englænderne og udnævnte ham til connétable af Frankrige.
Han tilbageerobrede i 1370 aarene næsten alle de af
englænderne besatte dele af Frankrige.
gagne-petit (f) m, skjærsliber.
gagner (?) naa, komme til;
komme over, (an)gribe; tjene;
vinde; erhverve, opnaa; paadrage
sig; hale ind paa, (de vitesse)
indhente; gjøre fremskridt; gribe om
sig. g. qc sur (resprit de) q
bevæge, formaa en til noget,
gahnen ® gabe.
gai (f) glad, lystig, munter; lys,
smilende, venlig; (interj) hurra!
gaiac (f) m, guajaktræ,
pok-kenholt.
gaiement (f), gai ly © muntert,
lystig.
gaieté © f, gaiety @ godt
humør, munterhed, livlighed.
gaillard © (m), lystig, munter,
kjæk (fyr); fri, letfærdig, slibrig;
rsationsleksikon. II.
Duhamel [dyamæ’l], Jean Marie Gon s tant (1797
— 1872), fr. matematiker, som en af direktørerne for
École polyt. i Paris udgav han vigtige arbeider vedrørende
matematisk fysik, som professor ved Faculté des sciences
og École normale i Paris er han bekjendt for sine
foredrags klarhed og elegance. Hans hovedverker er
«Cours d’analj^se» og «Cours de mécanique».
Duhm, Bernhard (1847–), t. prot. teolog, 1888
professor i Basel, har forfattet kommentarer til Esaias
(1892, 2 opl. 1902), Job (1897), Salmerne (1899), Jeremias
(1901)_og har skrevet «Die Theologie der Propheten» (1875).
Duilius, G aj us, rom. feltherre, som i den Iste
puniske krig 260 f. Kr. vandt den første rom. seier over en
karthagisk flaade; paa torvet i Rom reistes til hans ære
en med skibssnabler smykket søile (colamna rostrata).
Dulm, hollandsk benævnelse for 1 cm.
Duisburg [dø’is-J, by i Preussen, Rhinprovinsen, ved
den 4.5 km. lange D.-kan al, som forbinder Rhinen og
Rhur, 33 m. o. h., 23 km. n. for Diisseldorf; 192 227 indb.
(1905> Havnen, der siden okt. 1905 har været fælles
for D., Ruhrort og Mederich, udvides nu (1908) meget,
saa den bliver den største i Tyskland. Den besøgtes i
1905 af omtr. 40 000 skibe paa 14 mill. tons. Over
Rhinen er bygget en bro, 616 m. lang, med største
spændvidde 203.4 m. D. har en betydelig industri, især
i jernvarer, har jernstøberier, maskinfabriker,
bomulds-spinderier, kemiske fabriker og væverier. Desuden et
gymnasium, flere høiere skoler og havde 1655—1802 et
universitet. D. er en af Tysklands ældste byer, kaldtes først
Castrum Deutonis og siden Dispargum el. Duispargum.
Duit [døit] (t. Dent, n. døit), gammel holl.
kobber-mynt = 2 pfenningen — ^/loo gulden — 0.94 øre. Paa
Java = ^ 120 gulden = 1.10 øre.
Dujardin el. Du Jar din [dijzardæJ. Karel (1622
—78), holl. maler og raderer. Elev af C. Berchems i
Haag (før 1656-59), videre uddannet efter P. Potter.
Efter længere ophold i Italien arbeidede han i Haag
(omkr. 1655) og i Amsterdam (1659 — 64). Bragte genren
italienske landskaber med skildringer af gjæter- og
Ijonde-livet til høieste kunstneriske blomstring. 52 raderinger
af landskaber og dyr.
Dujardin-Beaumetz [dijzardæ’ båmcés], Georges
(1833—95), fr. læge, f. i Barcelona, 1870 hospitalslæge i
Paris, udmerkede sig under beleiringen. Udgivet
forskjellige skrifter bl. a. om alkoholens toksiske virkning,
en «Dictionnaire de thérapeutique» og «L’h3\giénc
the-rapeutique».
Dukas. 1. J o h a n n e s D. (15 aarh. e. Kr.), har skildret
den byzantinske historie i tidsrummet 1341—1462. — 2.
Neofytos D. (1760 -1846), græ. filolog, søgte bl. a. at
rense det nygræske sprog ved at optage i det elementer
hentet fra gammelgræsk.
Dukat, navnet paa en guldmynt, som i mange hundrede
aar har været brugt i en række europæiske lande (Italien,
Østerrige, Tyskland, Holland, Rusland, Skandinavien etc.).
Navnet har sin oprindelse fra ordet diicatiis,
hertugdømme (af diica, doge), i den latinske indskrift paa de
første mynter af dette slags, som i det 13 aarh. prægedes
i ^’enedig. Som regel har denne mynt i de forskjellige
lande veiet omkr. ^U lod og havt et guldindhold af
noget over 8 kr.s værdi. I Danmark-Norge prægedes d..
32 — Illustreret norsk kon
galning, galfrans; (lang) rækel. g.
d’avant (paa skib) bak(ke). g.
d’arriére skanse.
gaillardise (?) f, lyslighed; (pi)
tvetvd igheder, sli brigheder.
gaillet ® m, (bot.) guldmaure.
gailletrie (f) f, nøddekul.
gaillette (f) f, stykke kul.
gaiment se gaiement.
gain @ vinde; (op)naa; faa;
gaa for huriig (klokke), g. upon
vinde terræn fra; kjøre, ride,
seile fra; vinding, fordel (ofte pi),
g.ful fordelagtig, indbringende.
gain (g m, fortjeneste, gevinst,
fordel.
gaine ® skede; slir; futteral,
etui; ligbolt (paa seil),
gainer (?) sy (seil).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
