Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dumas ... - Ordbøgerne: G - galanterie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
997
Dumas—Duméril
998
de Nesle» (1832), «Kean» (1836), «Mile de Belle-Isle»
(1839) og «Les demoisclles de Saint-Cyr» (1843). I 1833
indledede han med sine «Impressions de vo^’age» en stor
række reiseskildringer fra Europa og Asien, der ved sin
livfuldhed fandt en overordentlig udbredelse. Sin
egentlige berømmelse skylder han dog sine enestaaende gaver
som fortæller, som han imidlertid ikke forbinder med
litterære og stilistiske egenskaber. Af hans utallige
romaner nævnes kun de, som i en særegen grad er gaaet
ind i læseverdenens bevidsthed: «Les trois mousquetaires»
(1844; norsk overs, ved Carl Nærup, 1906) med
fortsættelserne «Vingt ans aprés» og «Dix ans plus tard», samt
«Le comte de Monte-Cristo» (1844—45). Efterhaanden
dramatiserede han en flerhed af sine romaner. Sit liv
har han i fantastisk form skildret i sine «Mémoires»
(1852—58) og flere lignende verker. Han deltog paa en
uheldig maade i februarrevolutionen; gik i sine senere
aar mere og mere over til hastverksarbeide; hans sidste
leveaar blev økonomisk bekymringsfulde og triste. 1883
reistes et monument af Doré over ham i Paris. [D.s«Théåtre»
udkom 1874 i 15 bd. Biografier af Parigot 1901 og
Lecomie 1903.] — 2. Alexandre D., den yngre (1824—
95), berømt fr. dramatisk forfatter, foreg.s uegte søn, f.
og d. i Paris. Han gjennemgik høiere skoler i Paris
uden dog at erhverve nogen strengere litterær opdragelse;
hans kundskaber var altid utilstrækkelige, den stilistiske
udarbeidelse selv i hans bedste stykker altid mangelfuld;
men han opveier disse skavanker ved sin sunde kraft
og sit etiske alvor. Hans første digte, hvormed han
debuterede 1842, og hans talrige fortællinger i faderens
maner er glemt, med undtagelse maaske af «La dame
aux camélias» (1848) og «L’atfaire Clémenceau» (1864).
Med den førstnævnte romans dramatiserede form
erobrede han 1852 sin plads som Frankriges første
dramatiker ved siden af Augier. Naturalist er han lige saa
lidet som denne; det fr. drama udviklede sig ikke saa
tidlig som romanen og lyriken; den egentlige naturalisme
kommer først ind paa den fr. scene med Becque omkr.
1880. D.s stykker er ikke engang realistiske sedebilleder,
naar vi da undtager «Le demimonde» (1855); de er
udtryk for en
kampreal-isme; han opstiller
gjennem dem et
samfundsproblem, som han
udvikler med ubønhørlig
logik; han har skabt «le
drame å thése», som til
det sidste har bestemt
landets dramatiske
litteratur. D.s stykker er
foruden de nævnte
følgende: «La question
d’argent» (1857), «Le fils
naturel» (1858), «Un ptM’e
prodigue» (1859), «L’ami
des femmes» (1864),
«Les idées de Madame
Aubray» (1867), «Une
vi-site de noce» (1871), «La
princesse Georges» (1871),
«La femme de Claude>
Alexandre Dumas den yngre.
galanterie—galei
(1873), «Monsieur Alphonse» (1873), «L’étrangére» (1876),
«La princesse de Bagdad» (1881), «Denise» (1885),
«Fran-cillon» (1887). Hans senere stykker har mange
fantastiske elementer, der viser, at han er søn af sin fader.
[«Théåtre» i 8 bd., 1868 ff.]
Dumas [dyma’J, Jean Baptiste (1800—84), berømt
fr. kemiker, professor i kemi ved Sorbonnen. Af særlig
betydning var D.s opdagelse (i 1839) af trikloreddiksyren
og i denne forbindelse hans undersøgelser og opfatning
af den saakaldte substitution i den organiske kemi, fordi
de ganske forandrede datidens opfatning af de kemiske
forbindelsers natur. Bekjendt er ogsaa hans metode til
bestemmelse af damptætheden og den fremdeles brugte
metode til bestemmelse af kvælstofmængden i organiske
stoffe. Blandt D.s øvrige arbeider maa fremhæves hans
bestemmelse af flere grundstoffes atom vegter.
Dumas [dyma’], Mat thi eu, greve (1753—1837), fr.
general, deltog i den nordamer. frihedskrig, organiserede
nationalgarden ved revolutionens udbrud, kom ind i
nationalforsamlingen, hvor han kjæmpede mod det
voksende anarki og maatte flygte. Blev 1800 kaldt tilbage
af Napoleon, som gjorde ham til statsraad og 1805 til
divisionsgeneral; en tid krigsminister hos kong Josef af
Neapel. Deltog i felttoget mod Østerrige 1809, var 1812
generalintendant og blev fanget ved Dresden 1813.
Ludvig XVIII udnævnte ham til statsraad, han blev valgt
ind i deputeretkamret og bidrog væsentlig til
julirevolutionen, under hvilken han atter organiserede
nationalgarden. Blev 1831 pair og chef for alle
nationalgarder i Frankrige.
Du Maurier[dn mårjé], George Louis Palmella
Bus son (1834—96), eng. tegner og romanforfatter, f i
Paris som søn af en fr. emigrant. Han tegnede for
«Punch» og andre blade. Vid udbredelse fandt hans
romaner «Peter Ibbetson» (1890) og «Trilby» (1894) om
Paris’ kunstnerliv og hypnotisme. Efter hans død udkom
«The Martian».
Dumbarton [ddmhadtn]. 1. D.-shire, tidligere
Len-nox, grevskab i det vestlige Skotland, n. for elven Clyde.
637 km.^ med 113 865 indb. (1901). D. er landets
naturskjønneste grevskab med «de skotske sjøers dronning»,
Loch Lomond. — 2. Hovedstad i grevskabet, ligger ved
Clyde, 20 km. n.v. f. Glasgow; 19 985 indb. (1901).
Skibsbyggeri og maskinfabriker.
Dum Dum, b}^ i Forindien, lige i n.ø. f. Kalkutta;
20 820 indb. Har en fabrik for tilvirkning af
ammunition for geværer, hvoraf navnet «d.-d.-kugler» (s. d.).
Dumdumkugler, opkaldt efter en ammunitionsfabrik
ved Kalkutta (se Dum Dum), blev anvendt af
englænderne i kolonialkampe, fordi de alm. geværprojektiler
med hel mantel af haardt metal om en blødere kjerne
ikke viste sig virksomme nok. Ved d. var spidsen ikke
«mantlet», hvorhos de var forsynet med nogle
længderiller, saa projektilet stukedes og helt deformeredes under
indtræn gelsen, hvorved frembragtes svære saar.
Anvendelse af d. rammes nu af de folkeretslige forbud.
Duméril [dijmeri’l]. 1, André Marie Con stant
D. (1774—1860), fr. zoolog, 1800—57 professor i Paris,
skrev sammen med Bibron «Erpétologie générale» (9 bd.,
1835—50), «Entomologie analytique» (2 bd., —
2. August e D. (1812—70), søn af foreg., var direktør
galanterie ® f, galanteri, (pl)
komplimenter; kjærlighcdsliistorie.
galantin (?) m, (forelsket) nar.
galantine (f) f, spækket kjød i
gelé.
galantiser ® gjøre kur til.
galaxie (Df. galaxy (ej
melkeveien; (e) ogs glimrende forsamling.
galbanum fe) & (^ m,
galbanum-(gummi).
galbe ® m, kontur, omrids,
foT-m; runding. galbeux fln,
elegant.
galde — (5 Galle f - © gall,
bile — © (menneskers) bile f;
(dyrs) fiel; (fisks) amer m.
galdesten - © Gallenstein m — ©
gallstone — © calcul biliaire
(hé-paUque). galdesyg - ©
gall-suehUg - © bilious - © bilieux.
galdesyge - © Gallsucht f —
© bilious complaint - © affection
bilieuse.
gale — © kråhen — © crow
- © chanter.
gale © kuling, storm; (bot.)
pors.
gale © f, fnat, skab.
galé (f) m, (hot.) pors.
galeas - © Galeasse f - ©
hermaphrodite schooner — ©
galé-ace f.
galeas © galei.
galeate(d) © (bot) hjelmdannet.
galée © f, (typ.) skib.
galéga © m, (bot.) galega (art
rude).
galei " © Galeeref - ©
gal-lev — © galere f. gaa paa
galelen - (i) iiber die Strange schla-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
