Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dupuy ... - Ordbøgerne: G - gängeln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1015
Gant—garancer
koloni fra Kerkyra. Romerne kaldte den D^Trhachium,
og under deres herredømme havde den stor betydning
som overfartssted til Italien, og ved den begyndte Via
Egnatia, som førte til Byzants. 48 f. Kr. vandt Pompeius
ved D. over Cæsar. 1392 kom D. under Venedig og blev
1501 erobret af tyrkerne.
Durban el. Port d’Uurban, brit. Syd-Afrika, sjøby
i Natal under 29° 50’ s. br. med 67 842 indb. (1904).
Ligger ved Port Natal, Syd-Afrikas bedste havn (6.5 m.
dyb) mellem Tafel-bugten og Delagoa-bugten og er som
følge heraf og paa grund af sin centrale beliggenhed den
naturlige havneby for et stort og rigt opland, hvormed
D. er forbundet ved indlandsbaner til Oranje- og
Trans-vaal-kolonien og ved kystbaner til Port Shepstone i s.
og til St. Lucia i n. Anlagt 1846 er D. for tiden Natals
største by og britisk Syd-Afrikas tredje største (næst
efter Kapstaden og Johannesburg). Norsk vicekonsulat
missionsstation og sjømandsmissionsstation.
Durbar, en indisk fyrstes audienssal, hvor han
raad-slaar med sine ministre, modtager sine undersaatters
hyldest etc. Den britiske vicekonge og guvernørerne
afholder ligeledes ved visse leiligheder d., hvor der udfoldes
stor pragt; saaledes afholdt Lord Gurzon 1 jan, 1903 en d.,
hvor Edward VII proklameredes som keiser.
Durchlaucht (lat. serenissimus), t. fyrstetitel, tilkom
opr. kun kurfyrsterne, men brugen udvidedes, saa D. nu
bruges ikke blot til alle regjerende fyrster, men ogsaa til
alle medlemmer af fyrstehuse og til ikke regjerende fyrster.
Durdik, Joseph (1837—1902), tsjekkisk filosof, fra
1880 professor i filosofi i Prag og 1892 medlem af
akademiet. Hans verker, som især handler om æstetik og
om filosofiens historie, roses for sin klare fremstilling
og ansees for mønsterprosa i det slaviske Bohmen.
Duréll, Magnus, opr. Durelius (1617—77), sv.
embedsmand og politiker; 1646 ansat som agent i Helsingør for
toldens skyld og 1647 som svensk resident i Danmark,
hvor han forblev til krigen 1657. Satte sig med stor
dygtighed ind i danske forhold og kunde i sine
indberetninger til det svenske hof afsløre Danmarks svaghed.
Medvirkede ved fredsslutningerne 1658 og 1660. Blev 1669
landshøvding over Nord-Skåne og Blekinge.
Durin, en af de ældste dverge i oldn. mytologi,
smedede sverdet Tyrfing.
Duret [dyre’], F r a n c i s q u e Joseph (1804—65), fr.
billedhugger. Elev af sin fader, af Bosio og af maleren
Guérin. Opholdt sig længe i Italien. Slog igjennem med
«Neapolitanske taranteldansere» (1833; Louvre) og
«Improvisatoren» (1836; Louvre). Har ved sine friske
skildringer af italiensk folkeliv tilført fransk skulptur en ny
stof kreds. Af ham ogsaa «St. Mikael dræber dragen»
paa Fontaine St.-Michel i Paris (1860).
D’Urfé [dijrfy], fr. adelsslegt, se Urfé.
D’Urfey [ddfi], Thomas (1653—1723), eng. digter
af Drydens retning. Han var en overordentlig frugtbar,
men ikke særlig betydelig poet. Af hans arbeider kan
nævnes den vidtløftige digtsamling «Pills to purge
me-lancholy» og «New operas».
Durgå («utilnærmelig»), i den indiske mytologi
betegnelse for guden Civa’s (s. d.) hustru Parvati,
<bjerg-datteren» (hendes fader er Himavat, d. e. Hirnalaja);
lærdommens gud, Gane^a, er hendes søn. Ligesom sin gemal
Durban—Durm
1016
Durga.
har hun en dobbelt natur;
hun er grusom og
ødelæggende, «gudinde for
berusende drikke» (suradevl),
tidligere dyrket ved
menneskeofring, hæslig af udseende;
men hun er ogsaa
frembringende, naadig og velgjørende,
1 Bengalen feires hun paa
nationalfesten D.-pujå i sept.
Durham [dv’rom], John
George L a m b t o n, jarl af
(1792—1840), eng.statsmand;
medlem af parlamentet 1813,
frisindet, veltalende, ivrig
modstander af Castlereagh
(s. d.) og foreslog 1821 en
meget radikal valgreform. D.
blev 1828 peer som baron
D., 1830 — 33 lord seglbevarer
i Greys liberale ministerium,
var med paa at forberede valgreformen og kjæmpede
energisk for den i overhuset. 1835—37 ambassadør i St.
Petersburg, 1838 generalguvernør i Canada for at dæmpe
et oprør, men hans strenghed misbilligedes af
regjeringen, og D. vendte hjem efter kun fire maaneders forløb.
Durham [dD’rdm]. 1. Grevskab i det nordlige
England ved Nordsjøen. 2619 km.^ med 1 187 361 indb.
(1901). Er i v. opfyldt af de Penniske fjelde, i ø. og s.
bølgeformigt og meget frugtbart. Elvene er Tyne, med
bielv til Derwent, Tees og Wear. D. har Englands rigeste
kulgruber, desuden findes jern, bly, skifer og salt. Over
600 000 personer arbeider i gruber og stenbrud. — 2.
Hovedstad i grevskabet, ved Wear, 18 km. fra Nordsjøen,
14 679 indb. (1901). D. er omgivet af kulgruber og
jernverker, har en gammel katedral, bygget 1093 — 1480, et
slot, som er bygget af Vilhelm Erobreren 1072 og nu
benyttes som universitet.
Durham [dD’rdm], by i de Forenede stater,
Nord-Carolina, 35 km. n.v. for Raleigh; 6679 indb. (1900). Stor
tobaksindustri, næsten 3000 arbeidere,
27 mill. kr. produktionsværdi.
Durio zibethinus, et høit træ af
bombaceernes familie, hjemmehørende
i det sydlige Asien og dyrket flere
steder i troperne paa grund af
frugterne, de saakaldte d u r i o n e r. Disse
er store som meloner og har yderst
et grønt, tornet skal. Frugtkjødet
regnes af de indfødte for et meget vigtigt
næringsmiddel og er meget yndet
tiltrods for en modbydelig lugt og en
bismag af sv^ovlvandstof.
Durion, se Durio.
Durlach, by i storhertugdømmet
Baden, ved elven Pfinz, 6 km. ø. for
Karlsruhe, 119 m.o.h.; 12 707 indb. (1905). Jernstøberier,
maskinverksteder og symaskinfabrik.
Durm, Joseph Wilhelm (1837—), t. arkitekt,
professor i arkitektur ved polyteknikum i Karlsruhe, senere
overbygningsdirektør sammesteds, har udført talrige
Durio zihethinuH
Gant ® f,(konkurs)auktion; fallit,
gant ® m, hanske, avoir les
gants de være den første som
siger, tænker noget; have æren af
noget.
gantelée (f) f, (bot ) fingerbøl,
gantelet ® m, stridshanske;
haandbind.
ganter (?) give hansker paa ; sy,
levere hansker til; sidde, passe.
ganterie (f) f, hanskefabrik,
-forretning.
gantier (?) m, hanskemager,
-syer.
gantlet (e): run the g. løbe
spidsrod.
ganz (^ hel (og holden),
fuldstændig: ganske, aldeles, temmelig,
g. und gar nicht slettes ikke.
g. Ohr lutter øre.
Ganzheit (t) f, helhed, totalitet.
ganzHch © ganske, aldeles,
gaol (e) se jail.
gap (§) aabning, skar. hak,
blottet sted, bresche; hul, lakune;
aabne (kniv).
gape (e) gab(en); gabe.
gar (g Ulberedt, færdig, mør;
ganske, aldeles; meget, overmaade;
endog(saa); slet (ikke); alt(for).
Garaus n (m), ende, slutning
eim. den G. machen gjøre det
af med.
garage (?) m, lodsing i havn;
indsætning paa sidespor;
eykkel-stald; baadskur, nost.
ga ran gage (f) m, krapfarvning,
garance (?) f, krap(rødt);
(krap)-rød.
garancer (?) farve kraprød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
