Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dykkersyge ... - Ordbøgerne: G - gête-métier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1033
hensyn har man i de fleste lande i Europa bestemt, at
fælles passagerør for materialer og arbeidere ikke er
tilladt. En af de største caissons, som er blevet anvendt
i Europa, var 19 X 32 m.; den blev benyttet ved
havnearbeiderne i Genua. I Norge har hverken d. eller caisson
været anvendt. (Se planche D k k e r.)
Dykkersyge forekommer meget sjelden hos dykkere,
men derimod hyppig hos caisson-arbeidere. Sygdommen
ytrer sig som muskel- og ledsmerter, lammelse af
rygmarven, svimmelhed, døvhed og brækninger samt
forstyrrelse af lungernes virksomhed. Det eneste i Norge
kjendte tilfælde af d. er beskrevet af overlæge dr. H. P. E. Lie.
Dyle [dai’le], bielv til Schelde, Belgien, dannes i prov.
Brabant, strømmer gjennem prov. Antwerpen, forener
sig med Nethe, heder derefter Rupel og falder i Scheldes
høire bred. 86 km. lang.
Diilken, by i Preussen, regjeringsdistriktet Diisseldorf,
Rhinprovinsen, 10 033 indb. (1905). Jernstøberier,
fabrikation af silke-, fløiels- og uldvarer, samt hørspinderier.
Dulmen, by i Preussen, regjeringsdistriktet Miinster,
Westfalen; 6550 indb. (1905). D. har et stort jernverk,
Prinz Rudolfs hiitte, og linnedvæveri. I D. findes
hertugen af Groys residensslot.
Dyme, oldtidsby i Grækenland, i Landskabet Achaia,
nordvestlige Morea. Var ganske betydelig og
indesluttede forskjellige helligdomme, bl. a. for Athene. Ved
landsbyen Kato-Achaia ligger nogle ubetydelige rester,
som antages at være af denne by.
Diimichen, Johannes (1833—94), t. ægyptolog,
studerede under Brugsch og Lepsius, 1872 professor i
ægyptologi i Strassburg. Foretog flere studiereiser til
Ægypten (1862, 1868, 1869, 1875—76) og indsamlede
herunder et stort og betydningsfuldt materiale af
indskrifter (især fra Ptolemæer- og romertiden) samt en
række værdifulde fotografier. Verker: «Bauurkunde von
Dendera» (1865), «Geographische Inschriften altågyptischer
Denkmåler)> (1865—85). «Altågyptische
Kalenderinschrif-ten> (1866), «Altågyptische Tempelinschriften» (1867),
«Historische Inschriften» (1867—69), «Resultate einer
nach Aegypten gesendeten archåol. photogr. Expedition>
(1869—71), «Zur Geographie des alten Aegypten» (1894);
han har ogsaa skrevet afsnittet om Ægyptens geografi i
Oncken’s verdenshistorie.
Diimmler, Ernst Ludwig (1830—1902), t. historiker,
1858 professor i historie i Halle, 1888 formand for
centraldirektionen for «Monumenta Germaniæ historicæ»
1 Berlin, har forfattet talrige afhandlinger og besørget
udgivelsen af mange verker; hans hovedverk er
«Ge-schichte des ostfrånkischen Reiches» (Berlin, 1862—65,
2 oplag 1887—88).
Dyn, enheden for kraft i C.-G.-S.-systemet (se Absolut
maal). 1 d. = den kraft, som kan give en masse lig
1 gr. en akceleration lig 1 cm. pr. sekund, omtrent lig
vegten af 1 mgr.
Dyna fyr, paa skjæret af samme navn, straks s. for
Bygdø, ved hovedindløbet til Kristiania. Fyret er et
hvidt træhus med taarn. Lyset er okkulterende, hvidt
med rød og grøn sektor. Det hvide lys (det sterkeste)
har en lysstyrke svarende til 100 normallys og en
lys-vidde paa 8 kvartmil. Til fyret hører en signalklokke
til brug under taage.
Dykkersyge—Dynamo 1034
gete-niétier—gaucher
Diina (rus. den vestlige Dvina), elv i det vestlige
Rusland, kommer fra sjøen Dvinets paa Valdaihøiderne
i guv. Tver, løber mod v. og falder ud i Rigabugten ved
Diinamiinde; 1024 km. lang. Bielve Mesha, Ulla og
Disna i venstre bred og Drissa og Evst i høire.
Gjennem Beresinakanalen, som forener Ulla med Beresinas
bielv Sergutsch, staar D. i forbindelse med Dnejpr.
Skibsfarten paa D. er meget livlig; den er rig paa laks
og niøier. Historisk kjendt er D. ved Karl XII’s
overgang over elven og slaget der 1701.
Diinaburg (siden 1893 Dvinsk), by i det vestlige
Rusland, guv. Vitebsk, ved Diina. 72 231 indb. (1897).
D. driver handel med hør, korn og træ, har dampmøller,
ølbryggerier og tobaksfabriker. Den er sterkt befæstet.
Blev anlagt 1274 af de tyske riddere, erobredes 1577 af
russerne, kom saa under Polen og var polsk indtil 1772.
Dynaméter, apparat til bestemmelse af kikkerters
forstørrelse. Denne er lig forholdet mellem objektivets
(eller objektivblendens) diameter og diameteren af det
reelle billede, som dannes af objektivet udenfor okularet.
Sidstnævnte billede opfanges ved d. paa en inddelt plade
og maales.
Dynamikk, 1. (fys.), se Bevægelse, 2. (mus.) læren
om tonernes forskjellige styrkegrader, et af de vigtigste
spørsmaal i den udøvende kunst. Hovedmodsætningerne
er forte (f) og piano (p) med deres forskjellige
afskygninger. Sml. ogsaa Crescendo.
Dynamisk elektricitet, elektrisk strøm.
Dynamisk meteorologi, læren om bevægelserne i
atmosfæren og de meteorologiske elementers samtidige
tilstand som betingelser for bevægelserne.
Dynami^sme (græ.) kaldes den opfatning, at ikke
stoffet, men kraften er det egentlig eksisterende. Stoffets
«udstrækning» er da kun et udtryk for, at visse
kraft-punkter virker indenfor en rimelig begrænsning og derved
foranlediger os til at danne forestillingen om form. og stof.
Dynamitt kaldes en række sprængstoffe, hvis
hovedbestanddel er nitroglycerin, der er en eksplosiv og yderst
følsom vædske, som er vanskelig at behandle. Alfred
Nobel gjorde nitroglycerinen praktisk anvendbar, idet han
i 1866 fandt paa at opsuge den i kiselguhr. Han bragte
i handelen den første d. bestaaende af 75 pct.
nitroglycerin og 25 pct. kiselguhr. Denne oprindelige d. er en
rødlig, lugtløs, deigagtig masse af egenvegt 1.6. Den
har endnu nogen anvendelse, men erstattes mere og
mere af de moderne gelatin-d. I disse er den
uvirksomme kiselguhr fjernet og nitroglycerinen bragt i fast,
plastisk tilstand ved en ringe tilsætning af skydebomuld,
som i og for sig er et kraftigt sprængstof. En saadan
ublandet gelé eller gummi kaldes sprænggummi, og
blandinger af saadan gummi med salpeter, træpulver etc.
er det, som nu i almindelighed kaldes d. D. fryser let
og er da lunefuld og farlig at behandle, ligesom den da
ogsaa er mindre virksom. Den bør derfor altid optines
før brugen, og dette bør helst ske ved varmt vand
i specielle spand (d.-opvarmere). D. bringes til eksplosion
ved lunte med en kraftig fænghætte. Antændt i mindre
portioner brænder den uden at eksplodere. Se ogsaa
Sprængstoffe.
Dynamo (elektrotekn.; af græ. dynamis, kraft) betegner
en elektrisk induktionsmaskine, som forvandler mekanisk
gåté-métier ® m, brødtyv,
undersælger.
gåte-papier ® m, skribler,
(blæk)smører.
gåte-påte (f) m, fusker,
gåter ® ødelægge, beskadige,
fordærve, forkludre; forkjæle,
forvænne.
gåterie (f) f, forkjælelse,
for-vænnelse.
gåte-sauce ® m, daarlig kok.
gåteur (D m, fordærver, øde-
gåteuse (?) f, ulster,
gath er ©samle; plukke; høste;
trække (rynke) sammen (ved
træk-kebaand); slutte; samle sig;
modnes, sætte materie; fold, læg.
gathering ©(for)samling; ind-
samling; (ind)høst(ning); (moden)
svulst materie.
Gatt (t) n, gat.
Gatte ® m, egtefælle;
(egte)-mand.
Gatter (g n, gitter.
Gattin ® f, hustru.
Gattung ® f, genus, slegt.
G.sname m, fællesnavn.
Gau ® m, landskab, distrikt, egn.
Gauch ® m, gjøk; tosk,
dosmer, laps.
gauche (gskjæv, krum; keitet;
bagvendt; (f) venstre (haand, side,
fløi); m, bevægelse, svingning til
venstre. passer l’arme å g.
bide i græsset, donner å g. bære
sig forkjert ad.
gaucher (f) kjevhændt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
