Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyregrav ... - Ordbøgerne: G - gavnlighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1041
Dyregrav—Dyremaleri
1042
gavnlighed—gazouillement
særskilt region; dyrelivet har her et primitivt præg;
halvabernes og insektædernes land; de første har her
sin største udbredelse, mange egne slegte^; de store rovdyr,
katter, hyæner, hunde mangler, ligesaa egte aber,
antiloper, elefanter, flodheste. — 3. Den orientalske
region. For- og Bagindien, det sydlige Kina og de
vestlige malaiiske øer. Mange halvaber; gibboner,
orangutang o. s. v. — 4. Den nearktiske region,
Nordamerika til og med Nord-Mexico; dennes fauna staar
paa den ene side den palæarktiske, paa den anden side
den næste regions nær. — 5. Den neotropiske
region omfatter resten af Amerika. Næst Australien
den bedst karakteriserede region, hvilket skjddes, at denne
del af Amerika i kridttiden og den første halvdel af
tertiær ved hav var skilt fra den øvrige. Brednæsede
aber, gumlere, enkelte pungdyr, talrige store gnavere,
kolibrier o. a.; ingen insektædere. — 6. Den
austra-liske region skiller sig skarpt fra alle andre regioner;
særlig karakteristisk er kloakdyrene, som kun findes her,
samt den rige pungdyrfauna, som har fortsat sig paa
dette isolerede gebet efter dets adskillelse fra jordens
øvrige landmasser, hvor denne gamle pattedyrgruppe
senere er blevet fortrængt af de placentale pattedyr; af
disse sidste fandtes ved menneskenes indtrængen i
Australien kun saadanne, som let kan udbrede sig gjennem
vand og luft (flaggermus) samt med drivved. Talrige
eiendommelige fugle (kasuar o. a.). Flere af de
polynesiske øer viser faunistiske eiendommeligheder; en
særstilling indtager Ny-Seeland med tilliggende øer, hvor der
findes flere eiendommelige fugle (apteryx, de uddøde
dinornithider) og reptilier af gammel type; ingen
pungdyr. — Flere yngre dyregeografer helder til den
opfatning, at der endnu bør opstilles to regioner: den
arktiske og den antarktiske region, begge karakteriseret
ved faa, men meget individrige arter; i den nordlige
(arktiske) region særlig rensdyr, isbjørn, hvidræv, alker;
i den sydlige (antarktiske) region pingviner, ingen
landpattedyr. — Til d. hører ogsaa læren om dyrenes
udbredelse i salt og ferskt vand. Hvad havfaunaen angaar,
finder man kun typiske forskjelligheder ved undersøgelse
af nærliggende have, som er skilt ved langt mod n. og s.
udstrakte lande, saaledes som det Røde hav og
Middelhavet, Nordamerikas øst- og vestkyst; ligeledes
karakteristiske forskjelligheder, hvor en kold og en varm
havstrøm mødes. Indenfor de enkelte have adskiller man
en kystfauna, en dybvandsfauna og en pelagisk
fauna (plankton), den sidste delvis bestaaende af larver
af de til de to første hørende dyr. Dybvandsfaunaen
viser et gammelt præg med former, som længe kun
kjendtes fra svundne jordperioder; kystfaunaen har
gjerne et vist lokalt præg, medens planktonet opviser
talrige kosmopolitiske former. I ferskvandsfaunaen
kan man adskille to grupper af dyr, hvoraf den ene (fiske,
bløddyr, høiere krebsdyr) i sin udbredelse er afhængig
af væsentlig de samme faktorer som landdyrene, medens
den anden (protozoer, polyper, lavere krebsdyr) viser
en mere kosmopolitisk udbredelse; dette skyldes deres
eiendommelige hvilestadier, under hvilke de kan taale
indtørring og føres vidt omkring med vinden eller af
vandfugle.
Dyregrav, se Dyrestupe.
Dyrehave, et indhegnet jagtomraade, som oftest for
størstedelen skog, hvor der holdes visse vildtarter for
jagtens skyld. I Danmark er det hovedsagelig hjorte
(kron- el. daavildt), som holdes i d., et enkelt sted ogsaa
vildsvin. I andre lande findes ogsaa fremmede
verdensdeles dyr; i England saaledes kænguruer, klippefaar,
vilde okser m. fl.
Dyrehaven (Jægersborg d.) ved Kbh. ligger ved
Øresund, 0. f. Furesø og Lyngby. Midt igjennem den løber
Mølleaa. Langs kysten gaar Strandveien forbi
Klampenborg, Taarbæk og Skodsborg med sine hoteller og villaer.
Kystbanen krydser d. fra s. til n. Midt i d. jagtslottet
Eremitagen paa en stor slette. Sydlig i d.
Dyrehavsbakken med Kirsten Pils kilde. D. er indhegnet
statsskog, den egentlige d. (s. for Mølleaa), omtr. 900 ha., er
en prægtig park. D. har navn af sit kron- og daavildt.
Den er mere og mere blevet hovedstadens lystpark,
navnlig er Dyrehavsbakken berømt for sit muntre folkeliv.
Paa Eremitagesletten holdes aarlig store hesteveddeløb.
Dyrekampe, kampe mellem dyr indbyrdes eller
mellem dyr og mennesker. I oldtiden hørte d. til romernes
mest yndede fornøielser og fandt i almindelighed sted
paa arenaen i amfiteatrene. Ved større festligheder
anvendtes uhyre summer paa at skaffe fremmede
eller sjeldne dyr til kampene. Da det flaviske amfiteater
(Colosseum) indviedes, dræbtes 9000 dyr. Der anvendtes
hjorte, vildsvin, okser, løver, pantere, tigere o. s. v., selv
flodheste, giraffer og næshorn. Augustus lod en gang
arenaen sætte under vand for at vise kampe mod 36
krokodiller. Naar mennesker optraadte, var det især i
den senere oldtid ofte dødsdømte forbrydere, hvis kamp
kun var en raffineret form for henrettelse og et raat
skuespil for mængden.
Dyrekredsen, zodiacus, det af 12 stjernebilleder
dannede belte, 10° paa hver side af midtlinjen, ekliptiken,
gjennem hvilket solen, maanen og de i ældre tid kjendte
planeter drager frem. Paa ægyptiske mindesmerker
(templet i Dendera) sees disse billeder, hvis rækkefølge
stemmer merkværdig overens med naturforholdene-s
aarlige skiften. Væderen (’V) kom paa græs, naar
Nilens vande sank. Tyren (y) brugtes for plogen.
Tvillingerne (n) (nu Castor og Pollux) var fordum en
mandlig og en kvindelig figur. Krebsen viser solens
tilbagegang. Løven tiden for den voksende hede,
Jomfruen med kornakset (11)^) betyder høstkvinden,
Vegten (=2=) dags og nats ligevegt. Skorpionen (TTL)
en af hedens værste plager. Skytten (y^) den herjende
pest. Stenbukken med fiskehalen C^) er landdyret,
der viger for fiskens element. Vandmanden og
Fiskene (K) betegner Nilens oversvømmelse. Af hensyn
til tidsberegningen deltes d. i 12 lige dele eller tegn (se
Præcession). — Dyrekredsfremstillinger i
den kirkelige kunst tilhører særlig den ældre
middelalder, forekommer meget hyppig i England og Frankrige,
sjeldnere i Tyskland og Norden. De anbringes gjerne
som portaludsmykning (Sem kirke, Jarlsberg) og ofte i
forbindelse med allegoriske billeder af aarets maaneder.
Dyremaleri, den gren af malerkunsten, som gaar ud
paa fremstilling af dyr. D. indgaar ofte som del i
landskabsmaleriet. Egne genrer er jagtstykket og illustration
af dyrefablen. Fremstillingen af døde dyr staar paa
gavnlighed — ® Niitzlich-,
Zutråglichkeit f — (e) serviceable-,
profitable-, usefulness — (f)
uti-lité f.
gavotte ® f, gavotte.
gavroche ® m, gadegut.
gawk © (gl.dags) gjøk; (skotsk)
klods, dumrian.
gay © munter, lystig, livlig, lys,
glimrende; broget.
gaz (f) m, gas(art); gaskompani,
belysningsvæsen.
gaze — ® Gaze f — © gauze
- © gaze f. •
gaze © stirre; stivt blik.
gazéifier © forvandle til gas.
gazéiforme © gasartig.
Gazelle © f, gazelle © & ©
f, gåselle.
gazer ® tilhylle tilsløre (med
flor); skjule.
gazetier ® m, journalist,
gazette © & ® f, avis, blad;
© ogs. bekjentgjøre.
gazetteer © bladredaktør;
topografisk-geografisk ordbog;
alfabetisk fortegnelse.
gazeux ® gasagtig; musserende.
gazier © gas-; m, gasarbeider;
gazevæver.
gazométre © m, gasbeholder;
gasmaaler.
gazon © m, græs(torv);
grønsvær; haar, paryk.
gazonner © beklæde med
græs(torv), tilsaa med græs.
gazouillement ©m, kvidder;
risling; snak, prat, klapring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
