Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dæmning ... - Ordbøgerne: G - gegenzeichnen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1057
Dæmning—Døbefunt
1058
gegenzeichnen—Geheimpolizei
ofte forvoldtes betydelig skade, naar «dammen», som det
tidt hændte, sprængtes. For at forebygge saadanne
oversvømmelser blev der i 1899 sprængt en 300 m. lang
tunnel gjennem fjeldet, hvorved vandet fik afløb ned i
Rembesdalsvasdraget og videre til Simaa og Eidfjorden.
Ved vandet er en turisthytte, Dæmmevashytten, der nu
er udbedret og udvidet. Forbi denne turisthytte gaar
en af landets mest storslagne fjeldruter, mellem Finse
ved Bergensbanen og Eidfjord i Hardanger.
Dæmning, se Dam.
Dæmon er nu nærmest betegnelse for en ond aand
eller en djævel. Opr. betegnedes paa græsk alle guder
som d., dernæst særlig halvguder og underordnede aander,
baade gode (skytsaander) og onde. Man antog, at hvert
menneske fulgtes gjennem livet baade af en god og af
en ond d. Hos jøderne optoges d.-læren fra de andre
asiatiske religioner, og kristendommen bryder ikke med
denne tro, men fordømmer det som trolddom at befatte
sig med d. og ved deres hjælp øve magiske kunster.
Kristne missionærer benegtede ikke altid tilværelsen af
de hedenske guder, som de vilde omvende folk fra at
dyrke, men stemplede dem som d., der var fiendtlige
mod den sande Gud. I middelalderen spillede
dæmo-nologien en stor rolle; man søgte aarsagen til
landeplager, sygdom og ulykker i d.s lyst til at forfølge og
pine menneskene. Heksenes magt til at øve ulykker
og «forgjøre» folk og fæ beroede paa, at de havde givet
sig i pagt med d. Naar d. ligefrem havde taget bolig i
dem, kaldtes de besatte, og kirken maatte ved en religiøs
ritus, eksorcisme, uddrive djævelen af den besatte.
Dæmonisk (græ., «djævelsk»), betyder dels
dæmonbesat dels i alm. det, som har en trolddomsagtig magt
over menneskene (se foreg. art.).
Dæmonologl, læren om dæmoner (s. d.).
Dæmonopatl er en sygdomsform (af hysteroepilepsi),
som har sit navn af, at patienten efter sin egen, og
forhen ogsaa efter andres mening, var besat af en dæmon
(aand). I det nye testamente omtales saadanne besatte,
som helbredes ved djævleuddrivelse. I middelalderen
blev saadanne syge brændt som hekse. I vor tid
benyttes de som spiritistiske medier.
Dæmpere paa instrumenterne tjener dels til at svække
styrken, dels til at ændre klangen. Paa pianoer bruges
pedaler, af hvilke den høire i ro virker som d., men
naar den trykkes ned, lader stréngene klinge frit. Naar
den venstre trykkes ned, dæmper den tonen. En
undertiden forekommende midtpedal er bestemt til at gjøre
tonen blødere eller forlænge den. D. (sordin) paa fiolinen
bestaar af en slags kam til at sætte over stolen. Pauker
og trommer har særskilte d., og blæseinstrumenter dæmpes
paa forskjellig maade.
Dæmpe seil. Naar paa større skibe seil gjøres fast
i haard vind, tager man om det et taug («dæmp-gording»,
se Gording), som hales stramt, eftersom seilet fires, og
som snurper det sammen og hindrer det i at slaa sig
istykker. Paa enkelte større seil haves faste
dæmp-gordinger.
Dæmring. Mellem det øieblik, da solen gaar ned,
og det øieblik, da den fulde nat begynder, forandrer
lyset fra det klare himmelhvælv sig saavel i fordeling
som i styrke. Den lyseste del ligger over solen, den
mørkeste over modsolspunktet, og lysstyrken er stadig
aftagende, det bliver mørkere og mørkere. Mellem nattens
ende og solens opgang gaar det i modsat orden. Disse
mellemtilstande mellem^fuld dag med sol og fuld nat
kaldes d. Himmelhvælvets lys er sollys, som er
reflekteret af støv i luften eller af luftens egne bestanddele.
Naar solen er under horisonten, ligger en del af den
synlige atmosfære i jordskyggen og yiser sig mørk. Om
aftenen stiger den mørke del fra modsolspunktet over
himmelen, indtil hele den synlige atmosfære .kommer i
jordskyggen. Da ender d., og natten begynder. Solen er
da omtrent 16° under horisonten. Om morgenen
kommer atmosfæren i omvendt orden ud af jordskyggen.
D. kan da deles i tre trin, der efter solnedgang kommer
1 følgende orden: 1. Lys eller borgerlig d., der ender,
naar solen er 4—6 ° under horisonten. Man kan læse
ved klarveir inde i et lyst værelse, tilsidst ved vinduet.
Stjerner af 1ste størrelse kommer frem. 2. Skumring.
Udearbeide kan gjøres. Solen synker til 9 ° under
horisonten. 3. Tusmørke. Solen synker til 17° under
horisonten. Den atmosfæriske d. ender, og nat
begynder. Om morgenen i omvendt orden. Under
tusmørket sees d. over solen som et lyst segment, begrænset
oventil af en flad bue (daggry om morgenen). D.s
begyndelse, ende og varighed er forskjellig under forskjellige
bredder og aarstider. Ved ækvator, hvor solen gaar brat
op eller ned, lidt over kl. 6, varer den borgerlige d. kun
16 minutter og den atmosfæriske ved jevndøgn 1 time
2 min., ved solhverv 1 time 8 min. Ved Nordpolen er
der fuld nat i 83 dage, fra 9 nov. til 31 jan., og fuld
soldag i 192 dage, fra 17 mars til 25 sept. Paa grund
af d. og lysbrydningen i atmosfæren varer i Norge
soldagen ved vintersolhverv under 58 ° n. br. 6 timer
35 min., medens solen ikke kommer over horisonten
(mørketid) nordenfor 67 ° 28 Nordkap har mørketid
i 61 dage, fra 22 nov. til 21 jan. Soldagen varer under
58 ° n. br. 18 timer 11 min., og ved sommersolhverv er
solen over horisonten i 24 timer (natsoltid, midnatsol)
nordenfor 65 ° 42 Den 58de breddegrad har lys nat
(tusmørke) i 101 dage, fra 3 mai til 11 aug., Nordkap i
175 dage, fra 28 mars til 17 sept. Fuld nat er der her
kun i 190 dage. — Ogsaa maanen giver d., selvfølgelig
meget svagere end solen. [Litt.: H. Mohn, «Dæmringen i
Norge» i «Videnskabsselskabets skrifter» 1908, med
fuldstændige tabeller.
Dånischwohld (Danskeskog), gammelt navn for
Slesvigs s.ø. hjørne, halvøen mellem Eckernfordebugt,
Kieler-bugt og nuværende Kaiser Wilhelm-kanal. Opr. en del af
det udyrkede grænseland og opfyldt af skogen Jarnwith
(t. Isårnho). Bebyggelsen synes begyndt af danske, men
fuldendtes i 12—13 aarh. af sachsiske bønder.
Dættefoss, vakker fos, der «dætter» ud over den
bratte fjeldside paa vestsiden af Sørfjorden, Ullensvang
herred, Hardanger. Den fjeldbæk, der danner D.,
kommer fra det lille Raunsdalsvand, som ligger opunder
Dættebræen (Folgefonnen).
Døbefunt. Som daabsritus nævnes tidlig baade
at dukkes (tre gange) under vandet og at overheides.
Man døbte ofte i elve. I de ældste biskoplige
daabs-kirker findes indbyggede basiner for døbning. Efterhvert
bliver blot overheldning af vand almindelig, og udvik-
gegenzeichnen (t)
kontrasignere.
Gegirre ® n, (duens) kurren.
Gegner ® m, modstander,
gegnerisch modstanderens,
modpartiets.
Gegnerschaft ® f,
modstan-d(ere).
Gegrunze (t) n, grynten.
Gehaben sich g. opføre
(te, gerere) sig; n, adfærd, opførsel.
Gehader (t) n, kiv, kjevl(eri).
gehalt — ® Getialt m — (e)
alloy; worth, valu^ — (f) aloi, titre
m; valeur (f) réelle, mérite m;
solidité f.
Gehalt ® m, gehalt, lødighed,
indhold; rumfang; (ogs. n) lønning,
gage.
gehalten (t) forpligtet;
reserveret.
Geh^mmer (t) n, hamren.
Geh^nge (t) n, gehæng,
hængeprydelse; skrent, skraaning.
geharnischt ® harniskklædt;
hvas, skarp.
gehassig (t) hadsk, hadefuld;
forhadt, odiøs; afskylig.
gehaubt ® toppet (om fugle).
GehMuse 0 n, hus; kapsel,
kasse; futteral; kjernehus.
Geheck ® n, yngel, kuld.
Gehege ® n, (ind)hegn(ing).
indelukke; enemerker.
geheim (t) hemmelig. G.mittel
n, arkanum.
Geheimnis ® n, hemmelighed,
Geheimpolizei ® f,
opdagel-sespoliti.
34 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
