Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Død ... - Ordbøgerne: G - gehæng ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1061
Død—Dødelighed
1062
gehæng—geisseln
drættet bliver langsommere og langsommere, pulsen
mindre og mindre. Huden bliver bleg og kold, øinene
indfaldne. Der kommer d.s-rallen paa grund af
slimophobning i svelget, og i regelen med et dybt suk holder
respirationen op, og legemet falder sammen. Undertiden
er de sidste øieblikke præget af en kamp for at holde
livet oppe, d.s-kampen, der dog neppe er noget tegn
paa lidelse, idet i regelen bevidstheden er saa udslukket,
at ingen opfattelse finder sted. De først optrædende
d.s-t egn er ophør af aandedræt og hjerteslag, noget senere
viser ligpletterne sig, navnlig paa de dybere liggende
partier af legemet, som en pletvis blaalig farvning af
huden. Liget bliver koldt, og der kommer d.s-stivhed,
idet musklerne bliver stive, saa at leddene ikke kan
bøies. Endelig kommer forraadnelsen. Ligpletterne bliver
større og rødlige eller grønlige. Blodaarene i huden viser
sig som rødlige striber. Underlivet udspiles. Der kommer
liglugt. [Litt.: O. Bloch, «Om døden», Kbh. 1903, 2 bd.]
— 2. (TeoL). Alle religioner har beskjæftiget sig med
tanker om d.s væsen og forhold til det personlige liv.
Det nye testamente taler om d. i forskjellig betydning,
navnlig som sjælens og legemets adskillelse fra Gud,
fortabelsen. Med hensyn til stederne, se en konkordans.
Den evangeliske kirke afviste den romerske kirkes
detaljerede lære om d. og tilstanden efter d. Den
protestantiske ortodoksi skjelnede mellem aandelig d., d. e. syndens
fordærvelse af personligheden, den legemlige d., hvori
indbefattes al sygdom og lidelse, og den evige d., d. e.
menneskets evige udelukkelse fra samfundet med Gud,
fortabelsen.
Død, Sorte, se Sorte død.
Dødbider (sjøudtr.), daarlig seiler, særlig om en daarlig
bidevinds-seiler.
Døde haand (lat. manus mortua) bruges for at betegne
gods, som tilfalder kirken, stiftelser o. 1. upersonlige
retssubjekter og derved unddrages den frie omsætning.
Lovgivningen, især i ældre tider, stiller sig ofte uvillig
overfor saadanne dispositioner.
Døde hav (arab. Bahr Lut), indsjø i Syrien, i den
østlige del af det gamle Palæstina, ligger i en dyb dal,
Døde hav.
394 m. under havets overflade, hvilket er den dybeste
depression paa jorden. Storreisen er omtr. 1100 km.^
(d. e. tre gange Mjøsen), længden 76 km., bredden 4—16
km. Ved halvøen el-Lisan deles det i en storre nordlig
del med største dybde 399 m. og en sydlig mindre del,
som bare er høist 4 m. dyb. Sjøen er næsten overalt
omgivet af høie fjelde, som hæver sig indtil 800 m. over
dens speil. Disse fjelde er gjennemfuret af talrige
dalfører, hvor der findes lidt plantevekst, men ellers er
bredderne fuldstændig øde. Vandet har en klar blaa
farve, men det er aldeles mættet med opløst salt, saa
at ingen dyr kan leve deri. De opløste salte dannes af
klormagnesium, klorkalcium og klornatrium i en
gjen-nemsnitlig mængde af omtr. 25 pet. (saltholdighed i alm.
havvand er omtr. 2 pet.). Den store saltholdighed
skyldes rimeligvis de omliggende fjelde, som alle
indeholder salt. I n. falder Jordan ud i sjøen, den eneste
elv, som rinder hele aaret. Der er intet synligt afløb,
og dette i forbindelse med den store fordunstning paa
grund af varmen bidrager til at vedligeholde eller forøge
saltmængden. Den depression, som det D. h. ligger i,
fortsætter sydover mod det Røde hav.
Dødelighed. Det er i mange henseender af stor
interesse at kjende d. (mortaliteten). Paalidelige
oplysninger tiltrænges for forskjellige praktiske behov, f. eks.
forsikring, men desuden besidder denne statistik
fremtrædende social interesse. I dødssifrene vil man finde et
udtryk for de økonomiske og sociale kaar, hvorunder
befolkningen lever, og man. har derfor ogsaa betegnet
disse sifre som en maalestok for folkets kultur. — For
sammenligning mellem forskjellige tidsrum eller mellem
flere lande betjener man sig af d.s-procenten (antal døde
om aaret pr. 100 levende). Den springer ganske
betydelig. 1 Rusland udgjør den 2.99; til den anden side
har man de skandinaviske riger med liden d. (1.4 å 1.5
pet.). — I det 19 aarh. er der saagodtsom i alle lande
indtraadt en nedgang i d., om end i forskjellig grad, og i
første linje er denne bedring kommet barnealderen
tilgode. Som hovedaarsager maa nævnes lægevidenskabens
fremskridt og den moderne hygiene i det hele
(vakcina-tionen, foranstaltninger for at skaffe godt drikkevand
m. m.) samt forbedring af befolkningens økonomiske kaar
(ernæring, boligforhold o. s. v.). Men d. var tidligere
ikke alene større end nu, den var tillige mere
uregelmæssig. I Norge døde 1736 — 75 2.5 å 2.6 pr. 100, men
procenten var i enkelte aar over 3, ja i 1773 oppe i 4.5
å 5, i 1742 endog i 6.5 å 7. Slige sprang fremviser
nutiden ikke, om der end er svingninger. I de sidste
30 aar har ydergrænserne i Norge været 1.4 og 1.9 pet.
— Af særlig vigtighed for d. er alderen. D.-intensiteten
er nemlig i alier første række afhængig af alderen, og
forskjellen mellem de enkelte alderstrin er overordentlig
stor. I spædbarnsalderen er livet mest truet (i første
leveaar dør i Norge 10.5 gutter af 100 fødte), saa aftager
d. til 10—15-aarsalderen, da den naar sit minimum (0.34
å 0.39), men begynder saa at stige, først langsommere
og med bølgebevægelse, senere raskere og raskere (ved
40-aarsalderen 0.88, 60-aarsalderen 2.09), indtil den i
oldingealderen naar op til samme høide som i den tidligste
barnealder. — En sammenligning med andre lande viser,
at d.s-forholdene stiller sig særdeles gunstige i Norge.
gehæng — ® Gehenk n.
Kuppel f - (e) sword-belt — (f)
ceinturon, baudrier; (kaarde-)
porte-épée m.
gehør - ® Gehor n - © ear
— ® oreille f; (finde, skaffe sig g.)
étre écouté, se faire écouter.
Geier (t) m, grib; fanden.
G.adler m, lammegrib.
Geifer ® m, sikl, skum.
G.-IMppchen, -tuch n, -latz m,
hagesmek.
geifern ® sikle, fraade,
skumme; rase, skjelde og smelde.
Geige ® f, fele, fiolin,
geigen ® spille fiolin, eim.
etw. g. blæse en et stykke.
Geiger ® m, fiolinspiller,
spillemand.
geignant ® sutrende,klynkende.
geignard, geigneur ®
sutre-vorn: m, sutrebøtte.
geil ~ ® geil - © salacious,
lascivious, (om dyr) ruttish - ©
lascif, voluptueux.
geil © yppig; altfor fed;
brunstig, geil.
Geile ©f, gjødsel; pl, testikler,
geilen gjødsle; kastrere.
geilhed - ® Geilheit f - ©
salacity, lasciviousness - ©
lasci-vité f.
geindre© klynke, jamre, sutre.
Geisel © m, gissel.
Geiss © f, gjed.
Geissel © f, svepe (svøbe).
G.-bruder, -monch m, flagellant.
geisseln © piske, hudflette,
tugte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
