Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dølefjeld ... - Ordbøgerne: G - gemahnen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1073
Dølefjeld—Donniges
1074
Dølefjeld (el. Sognefjeld) kaldes fjeldpartiet mellem
Bøvras dalføre (Gudbrandsdalen) og Fortundalen i Lyster,
Sogn. Over D., der udgjør en del af Vest-Jotunheimen
og som danner vandskillet mellem vest og øst
(Fortun-elven og Bøvra), fører den gamle fjeldovergang mellem
Sogn og Gudbrandsdalen. Veien, der er opvardet, bj^der
paa mange glimrende udsigtspunkter mod Fanaraakens
snemasser og Jotunheimens tinder; pashøiden er ca.
1600 m. Mellem Bøvertun i øst og Turtegrø i vest er
der to hvilestationer, turisthytten Krosshø og den gamle
stenhytte Herrevasboden.
Dollinger, Johann Joseph Ignaz (1799—1890), t.
kat. teolog, blev 1827 professor i Miinchen. Som saadan
skrev han en række betydningsfulde videnskabelige verker
og flere polemiske skrifter i udpræget ultramontan aand.
Jo mere den pavelige politik gik i kurialistisk-jesuitisk
retning, des mere følte D. sig frastødt af den. Det første
tegn til et brud fremkom ved nogle foredrag om
Kirkestatens fremtid, holdt i Miinchen 1861, hvori han antydede,
at St. Peters stol kunde undvære den verdslige magt. Da
Vatikanerkoncilet var under forberedelse, skrev han under
pseudonymet «Janus» sit berømte skrift «Der Papst und
das Konzil» (1869), som indeholdt et kraftigt angreb paa
ufeilbarhedsdogmet. Da han senere negtede at underkaste
sig dette, blev han ekskommuniceret (1871). Denne protest
gav anledning til den gl.-kat. bevægelse (s. d.). D. fortsatte
sin virksomhed som professor i Miinchen, udgav mange
videnskabelige verker og tog ivrig del i de kirkelige
unionsbestræbelser. [Litt.: J. Friedrich, «J. v. D. Sein
Leben auf Grund seines schriftlichen Nachlasses» (bd. 1
—3, 1899—1901).]
Dønmanden, 806 m. høit fjeld paa Dønnesøen (Dønna),
Herø herred, Nordlands amt. D., der er den høieste af
Dønnestinderne, har glatskurede, steile sider, der ved
foden er urede. D. er vanskelig bestigelig; derimod er
den 733 m. høie Dønnestind, der hører til samme
tindekompleks, let at bestige og byder en glimrende
udsigt over Helgelands skjærgaard.
Dønna (D ø n n e s ø), ø i Nordland, paa vestsiden af
damp-skibsleden; 137.66 km.^ med 1925 indb. (1900) i 285 huse.
Den nordlige del (42.24 km.^) hører til Dønnes herred,
den sydlige del (95.42 km.^) til Herø herred. Øen, der
har sin største udstrækning i retning s.v. mod n.ø. (ca.
30 km.), er i den sydlige bredere del (13.5 km. paa det
bredeste) bjergrig med forholdsvis høie og steile fjelde
(Dønnestinder, Aakviktinder m. fl.^ s. d.). I den nordlige
smalere del (1.3 km. paa det smaleste) er den myrlændt
med lave fjeldknauser op til 127 m. høie. Paa øen, der
tidligere har været skogklædt, findes nu kun noget
løv-krat. Myrerne er gode multe- og brændtorvmyrer. Kysten,
især vestkysten, er sterkt indskaaret af talrige bugter.
Den væsentlige beb3^ggelse er paa østsiden; her ligger ogsaa
den kjendte Bjørns markedsplads med en klynge af huse.
I den s.v.-lige del af øen, ved gaarden Aakvik, er der flere
fjeldhuler; disse huler, der nu ligger ca. 94 m. o. h., er i sin
tid udformet af havet. Paa øens nordspids ligger Dønnes
kirke og den gamle ættegaard af samme navn (s. d.).
Dønnes (Dynjarnes), stor gaard paa nordspidsen af
øen Dønna (s. d.) i D. herred, Nordlands amt. D. nævnes
allerede paa Haakon Haakonssøns tid, senere blev den
adelig sædegaard og har opigjennem tiderne tilhørt for-
gemahnen—Gemeinsamkeit
skjellige stormænd (saasom Erik Rosenkrands, Preben
von Ahnen, Peder Tønder m. fl.). I 1755 gik gaarden
ved giftermaal over til slegten Coldevin, i hvis eie den
fremdeles er. Til gaarden, der har en samlet skyld paa
67.51 mark, hører der 22 husmænd og 8 særskilt
bortforpagtede brug; der er ialt 267 beboere i 32
beboelseshuse. Gaarden, der er en af de bedst drevne
eien-domme i Nordland, havde i 1900 med underliggende
brug ialt 7 heste, 102 kjør, 183 faar m. m. Den gamle
ærværdige hovedb3^gning nedbrændte i 1892.
Dønnes (det gamle Dynjarnes), herred i Nordlands
amt, 87.18 km.^ med 1439 indb.; 17.01 pr. km.^ Herredet,
der svarer til D. sogn af Nesne (Nesna) prestegjeld, ligger
ved mundingen af Ranenfjorden og bestaar udelukkende
af øer, hvoriblandt dele af de store øer Dønna, Løkta og
Tomma (s. d.) og talrige grupper af smaaøer og holmer,
ialt i et antal af 305. Den del af øen Dønna, der hører
til D. herred, er forholdsvis lav og myrlændt; de
skog-bare fjeldknauser naar i den sydlige del op i en høide
af 260 m. Kysten, især vestkysten, er sterkt indskaaret
af bugter. Løkta er ligeledes sterkt indskaaret og
adskillig myrlændt med nøgne fjeldknauser op til 236 m.
Tomma har steilere og høiere fjelde og mindre myr.
Skog findes ikke, men noget løvkrat hist og her. Myrene
er for det meste gode brændtorvmyrer og multemyrer.
Af arealet er 6.1 km.^ aker og eng, 81.1 km.^ udmark,
snaufjeld, myr og indsjøer (ferskvand ialt 2.6 km.^). Der
er ikke meget udyrket jord, der egner sig for opdyrkning;
ialt opgives der at være 3000 maal udyrket, men dyrkbar
jord. Fædriften har adskillig betydning, især spiller
melkeproduktionen en betydelig rolle. Inden herredet
findes to meierier, der i 1905 modtog 198 044 kg. melk.
Faareavlen gaar tilbage. Samling af dun og sjøfugleg
spiller en ikke ringe rolle. Fiskeriet (skrei, sild, laks)
er hovednæringsvei. Det samlede udbytte af fiskerierne
var i 1904 240 320 kr., i 1905 133 690 kr. Inden herredet
ligger fiskeværet Aasvær, hvor der i 1870-aarene foregik
et usedvanlig rigt sildefiske (150 notbrug og 4000
mennesker). I de senere aar har der ikke foregaaet sildefiske
af nogen væsentlig betydning. Inden herredet ligger den
gamle ættegaard D. (s. d.). Der er gjort enkelte fund
fra broncealderen og den ældre jernalder og mange fra
den gre jernalder. Antagen indtægt (1905) 150 000 kr.,
formue 380 000 kr.
Donniges, Helene (1846—), t. forfatterinde, datter
af historikeren W. D., f. i Munchen, hvor hun nu (1908) er
bosat. Hun var medvirkende aarsag til Lassalles død, giftede
sig med hans banemand v. Racowitza og indgik senere
egteskab først med skuespilleren S. Friedmann, derefter
med forfatteren Schev^itsch. Hun virkede en tid som
skuespillerinde i Nordamerika og har desuden optraadt som
forfatter med «Meine Beziehungen zu Lassalle» (1879) og
romanerne «Gråfin Vera» (1882) og «Ererbtes Blut» (1892).
Donniges, Wilhelm von (1814—72), t. historiker
og politisk skribent, blev 1842 overordentlig professor i
statsret i Berlin, var derefter lærer for kronprins
Maxi-milian af Bayern, blev bayersk legationsraad, medlem af
udenrigsministeriet, gesandt i Schweiz, Florens og Rom.
Blandt hans skrifter merkes: «Das System des freien
Handels und die Schutzzolle» (Berlin 1847), «Geschichte
des deutschen Kaisertums im 14 Jahrhundert», bd. I:
gemahnen ® minde (en om),
gemal (t) Gemahl m — (e)
consort —^(f) époux m.
Gemålde ® n, maleri,
gemalinde — (t) Gemahlin
f - @ spouse - (T) épouse f.
Gemarkung ® f, gebet,
om-raade, enemerker.
Gem^SS ® n, maal.
gemMss ® passende, svarende
(til), overensstemmende (med); efter,
i henhold, ifølge.
GemMssheit (t) f: in G. (m.
gen.) i henhold til, i medfør af.
gemassigt ©moderat;
tempereret.
GemSuer (t) n, murverk, mure.
Gémeaux (f) m pl,
stjernebilledet Tvillingerne.
gemein ® (til)fælles; fortrolig,
familiær; almindelig, almen;
daglig; menig; simpel, gemen, lav.
das Haus der G.en
underhuset (i England). GJplatz m,
almensætning, trivialitet.
G.-schuld f, (bos) masse.
Gemein(d)e ® f, samfund,
koloni; kommune; menighed.
G.-ausschuss m, -behorde f,
kommune-, herredsstyrelse.
Gemeinheit (D f, simpelhed,
gemenhed.
gemeinhin, gemein(ig)lich
(t) sedvanlig, i almindelighed.
gemeinsam ®(til)fælles, i
fællesskab, i forening =
gemein-schaftlich.
Gemeinsamkeit ® f,
fællesskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
