Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edam ... - Ordbøgerne: G - Geräusch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1099 Edderkopper—Eddike
gereuen—germaner
anden som bladene i en bog, er delt op i smale spalter ;
i bladene løser de tilførende blodkar sig op i et tæt
haarkarnet; bladenes udvendige side er beklædt med et
tyndt chitinlag. — Hos endel arachnoi’der findes kun
trachélunger, hos andre kun trachéer, hos andre igjen
begge slags dannelser. Da de dyr, som kun har
trachélunger (skorpionerne) er de mest primitive repræsentanter
for klassen og slutter sig nærmest til krebsdyrene, og
da trachélungerne tillige viser en umiskjendelig lighed
med visse krebsdyrs gjeller (f. eks. bladføddernes og
dolk-halernes), antager man, at disse eiendommelige dannelser
er kommet istand derved, at de gjellebærende partier
af kroppen hos de nulevende formers stamfædre,
eftersom disse begyndte at tilpasse sig til livet paa land,
efterhaanden har sænket sig ind under overfladen.
De e. d.s trachéer maa da opfattes som senere dannelser,
der som mere fuldkomne luftaandingsredskaber lidt
efter lidt har udviklet sig hos denne dyreklasse,
uafhængig af tusenbenenes og insekternes trachéer (kfr.
trachélignende dannelser hos landisopoder). —
Kreds-løbsorganerne er i tilfælde, hvor aandingen foregaar
gjennem lunger, vel udviklet, med bestaar, hvor der er et
udviklet trachésystem, kun af hjertet samt et par store
karstammer, fra hvilke blodet tømmes ud i kropshulen
(hos mange midder mangler saavel specielle
respirations-organer som kredsløbsorganer). — Saagodtsom alle e. d.
er særkjønnet; de nyfødte dyr viser helt eller
tilnærmelsesvis (midderne) de voksnes udseende. — Klassens
vigtigste ordener er skorpioner, edderkopper og
midder. Af de mindre ordener kan merkes h a
v-edderkopperne (s. d.).
Edderkopper (aranea), orden tilhørende
arachnoi-dernes klasse, viser klassens karaktertræk bedst udviklet.
For- og bagkrop skilt fra hinanden ved en dyb indsnøring.
Bagkroppen, særlig hos hunnerne, kugleformig opdrevet,
hvilket skyldes tilstedeværelsen af de talrige spindekjertler.
Huden paa kroppen og lemmerne læderagtig, gjerne sterkt
behaaret. Mundfødderne bærer krogformede klør; paa
spidsen af det kortere første pars kroger munder
gift-kjertler; ved bid af disse dræbes byttet for derpaa at
udsuges. — De fleste e. har et par trachélunger foruden
et vel udviklet trachésystem. Hannerne er som regel
mindre end hunnerne, ofte rene dvergformer. Ved
bagenden, lige foran gataabningen, 2—3 par spindevorter,
paa hvilke spindekjertlerne, som er tilstede i stort antal
(hos kors-e. ca. 700), munder hver med en fin aabning.
Sekretionen sættes gjerne igang derved, at bagkroppen
trykkes mod underlaget; sekretet, som hos de forskjellige
arter er af forskjellig beskaffenhed, stivner i luften til
en yderst fin traad, en fra hver kjertelaabning; ved hjælp
af eiendommelige fine, kamformede dannelser paa sidste
lemmepar, arbeides alle traadene sammen til én;
herunder «trækkes» ligesom traadene ud af kjertierne. Dyret
kan efter forgodtbefindende sætte et større eller mindre
antal af kjertierne i virksomhed og derved afpasse traadens
tykkelse efter behovet. — Af traadene dannes dels fangenet
(de specielle fangetraade er klæbrige), dels spind om
eggene, dels boliger, dels klatre- og svingtraade, ved hvis
hjælp dyrene kan føres gjennem luften af vinden. Endel
e. (f. eks. kors-e.) trækker sig, efter at have vævet sit
fangenet, tilbage i et smuthul, selv forbundet med nettets
Han og hun af kors-edderkop.
1100
midtpunkt ved en «signaltraad», for her at vente paa,
at et bytte kommer i nettet. — E. er graadige og meget
slue dyr; nogen art af selskabelighed findes ikke hos dem.
Befrugtningen foregaar paa den maade, at hannen optager
sæden i en beholder i endeleddet af andet par mundfødder
og derpaa skyndsomst
bringer den ind i hunnens
genital-aabning. Hos mange hersker
en udviklet yngelpleie; ofte
bæres yngelen længere tid
om paa moderens bagkrop.
Alm. hos os er bl. a. kors-e.
(epeira diadema), som væver
lodretstillede,hjulformige
fangenet, samt hu s-e. (tegenaria
domestica), som væver kræmmerhusformede,
horisontalt-stillede net inde i huse. Vand-e. (ar’gyroneta aquatica)
lever i ferskvand, hvor den særlig driver jagt paa smaa
isopoder; bygger eiendommelige reder («dykkerklokker»)
under vandet, fæstet til plantedele, og fylder dem med
luft, som den fører med sig fra overfladen, hængende fast
i den tætte haarklædning. Af tropernes kjæmpemæssige
e. kan merkes fugle-e. (mygalidae) fra det tropiske
Sydamerikas skoge; deres krop naar en længde af 5 cm.
og er ligesom lemmerne meget sterkt haaret; overfalder,
dræber og udsuger smaafugl, endog smaa pattedyr.
Eddike kaldes det af forskjellige alkoholiske vædsker
ved gjæring fremkomne sure produkt. Efter raastoffet
har man vin-e., øl-e., frugt-e., malt-e., sprit-e. o. s. v.
Den bedste er den franske vin-e., f. eks. den berømte
Orléans-e. Den fremstilles paa den maade, at man
lader vin staa paa et varmt sted i let dækkede kar,
hvorved den af sig selv efter nogle ugers forløb gaar over
i e. Man paaskynder processen ved til vinen at sætte
lidt gammel e., hvorved man overfører e.-bakterierne
(bacteriiim aceti og bacteriiim pasteurianum). En anden
metode er h ur tigeddikefabrikat ionen, hvor
raastoffet gjerne er sprit af ca. 10 pct.s styrke, som man
gjentagende lader risle ned igjennem store fade fyldt
med høvlspaan. Fadene er anbragt i rum af ca. 30 °’s
varme og kan gjennemtrænges af luft ved en række
huller i fadenes vægge. E.s hovedbestanddel er e.-syre
(G2H4O2), som i ren tilstand er en farveløs vædske
af sur, stikkende lugt; den virker etsende paa huden,
koger ved 118° G. og stivner ved afkjøling til en
krystallinsk masse (is-e.). Dens specifike vegt er ved
15 ° 1.0553. E. indeholder foruden denne hovedbestanddel
forskjellige andre stoffe i smaa mængder saaledes f. eks.
vin-e.: vinsyre; frugt-e.: æblesyre, øl-e.: fosforsyre og
forskjellige salte. Den gule farve, som naturlig vin-e.
har, frembringes i andre e.-sorter ved tilblanding af lidt
sukkerkulør. Undertiden tilsættes frugtsafte eller
krydderier. Det er dog e.-syren, som er den egentlig virksomme
substans. De simpleste sorter indeholder kun 2 pet.;
de bedre 3—6 pet. og de bedste indtil 10 pet. Endnu
sterkere e. findes i handelen under navn af e.-sprit
(e.-essens), der kun behøver at fortyndes med vand for
at give alm. taffel-e. E. maa opbevares paa et kjøligt
sted i godt lukkede kar, da den ellers let bliver slimet
eller grumset. God e. maa være klar, sterk og af ren
sur, men ikke skarp smag og maa ikke virke etsende
gereuen (t) (upers.) angre,
forbryde.
gerfant ® m, jagtfalk.
Gericht © n ret (mad); dom;
ret, domstol, das jiingste G.
dommedag. G.sbarkeit f, doi
ns-myndighed, domsret; jurisdiktion.
G.shof m domstol. G.skosteti
pl, proces-, sagsomkostninger.
G.S-stand m, instans, verneting.
G.svollzieher m, (kongens) foged,
gerichtlich ® retslig,
gerieben ® (durk>dreven, snu.
Geriesel ® n. rislen, dryssen.
gering (t) ringe.
Geringel ® n, slyngninger;
krøller, lokker.
geringfiigig ® ubetydelig.
Geringfiigigkeit ® f,
ubetydelighed, bagatel.
geringschatzig (t)
ringeagtende.
Gerinne ®n, rinden(de vand),
rende.
gerinnen ® løbe sammen,
skjære sig; størkne; stivne.
Gerippe (t) n, benrad, skeiet;
skrog (af gaas, osv.).
gerippt (D ribbet, riflet,
germ (e), germe ® m,kime,spire.
germain gernian(e) (e)
kjødelig beslegtet.
German @ tysk(er). the G.
Ocean Nordsjøen. G. tinder
knusk. G. toys nurnbergerkram.
germandrée (g f, (bot.)
veronika.
germaner — (t) Germaner m
— (e) Teuton, ancient German —
(^ Germain m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
