Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - El-Amarna ... - Ordbøgerne: G - glaceur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1183
glaîser—glans
vandet; der findes vin-, oliven- og morbærplantninger,
og agave, kaktus og daddelpalmer vokser under aaben
himmel. Der dyrkes mais og hvede, men ikke nok til
behovet; sardel- og tunfiske. Den vigtigste indtægtskilde
er dog bergverksdriften, som foruden salt, marmor, granit,
kobber, bly, tin fornemmelig giver jernmalm af meget
god beskaffenhed. I øens fem havne indløb 1900 2540
skibe paa 492 418 tons. Hovedstaden er Porto Ferrajo.
I oldtiden kaldtes øen Athalia el Ilva og var allerede
da bekjendt for sin malm. Særlig bekjendt ved
Napoleons ophold paa øen (4 mai 1814—26 feb. 1815), da
han første gang gav afkald paa tronen.
Elbasän (El-Bassan), by i det vestlige Tyrki, vilajetet
Monastir, Albanien, ved elven Skumbi; omkr. 10 000 indb.
E., som er sæde for en græsk biskop, har to græske
kirker og 20 moskeer. E. er den vigtigste handelsplads i
Mellem-Albanien og har store markeder.
Elben (lat. Albis, tsjekk. Labe), en af Tysklands
hovedelve. Den kommer fra Riesengebirge i Böhmen og dannes
af Weisswasser og Elbseifen eller Elbbach, som forener
sig ved Glendorf. E. gaar først mod s., dernæst i en
stor bue mod v., n.v. og n. og optager mange bielve,
hvoraf Moldau og Eger fra venstre er de vigtigste. Ved
Herrnskretschen strømmer den ind i kongeriget Sachsen,
gaar forbi Dresden og Meissen, kommer ind i Preussen,
hvor den i prov. Sachsen flyder forbi Torgau, bøier saa
efter at have optaget Schwarze Elster fra høire mod v.
forbi Wittenberg, gjennem Anhalt, hvor den optager
Mulde fra Erzgebirge, kommer atter ind i prov. Sachsen,
hvor den faar Saale i venstre bred fra Thiiringerwald,
vender sig ved Magdeburg mod n,, indtil den ved
Havelburg i høire bred optager den betydelige Havel, og bøier
i n.v. forbi Wittenberge og Lauenburg. Ovenfor Hamburg
deler den sig i tiere arme, som danner en mængde øer;
bredden er nu 3 km., men udvides stadig, saa at den
ved Cuxhaven er 15 km. bred. Den samlede længde er
1165 km., hvoraf 383 km. i Böhmen, 124 km. i
kongeriget Sachsen og 562 km. i Preussen; den er seilbar
til Melnik i Böhmen, 866 km., og dens areal omfatter
147 320 km.’^, hvoraf 96 300 km.^ kommer paa det tyske
rige. Hamburg passeredes 1901 af 23 071 op- og 26 534
nedgaaende fartøier. E. staar ved Keiser Wilhelms-kanalen
og E.-Trave-kanalen direkte i forbindelse med Østersjøen
og ved Havel- og Finow-kanalen i forbindelse med Oder.
Elben-Trave-kanalen, som forener Elben med Trave
og Østersjøen, byggedes 1895—1900. Den begynder ved
Lauenburg og munder ud i Trave, 4 km. s. for Lübeck.
Den er 67 km. lang, 21.2—22 m. bred, 2 m. dyb og har
9 sluser. Bygningsomkostningerne beløb sig til ca. 25
mill, mark, hvoraf Lübeck betalte to tredjedele.
Elberfeld [-felt], by i Preussen, regjeringsdistriktet
Düsseldorf, Rhinprovinsen, paa begge sider af Wupper;
162 853 indb. (1905). E. har gymnasium, 11 evangeliske
og 5 katolske kirker, et gammelt og et nyt raadhus. E.
er en af Tysklands fornemste fabrik- og handelsstæder.
Fabrikvirksomheden omfatter tilvirkning af fløiels-; silke-,
bomulds-, uld- og linvarer, alle slags baand, knapper,
tapeter, maskiner og kemiske fabrikater, endvidere
gummi-og lædervarer, orgler og pianoer. Antallet af arbeidere
beløber sig til over 40 000. Den er forenet med Barmen.
E.s fattigpleie (E.-systemet, s. d.) er mønstergyldig og har
Elbasan—E’lburs
1184
efterligninger i mange byer. E. fik byrettigheder 1610,
men dens storhed som industriby skriver sig først fra
begyndelsen af 19 aarh.
Elberfeld-systemet er en ordning af fattigvæsenet,
hvorved der tilsigtes en decentralisation og individualisering
af fattigforsørgelsen. Dette søges opnaaet ved, at
fattig-forsørgelsesarbeidet udføres af ulønnede «verger» i saa
stort antal, at hver verge kun faar ganske faa, helst ikke
flere end 4—5 fattige at tilse. Systemet har faaet sit
navn efter byen Elberfeld, hvor det blev indført i 1853.
Det er senere indført i de fleste byer i Tyskland.
Udenfor Tj^skland har e. vakt opmerksomhed og delvis været
indført i de germanske lande. Ogsaa i Norge har det
været forsøgt i tiere byer, men er nu vistnok kun anvendt
i Bergen og Kragerø. Hovedvegten lægges ved e. paa
det personlige fortrolige forhold mellem vergen og de
fattige, som staar under hans tilsyn. Systemet forudsætter
levende almenaand og interesse for fattigvæsenet, idet
den største vanskelighed bestaar i at finde det fornødne
antal skikkede verger. Se dr. Mûnsterbry, «Das
Elberfeld-System», der indeholder fortegnelse over den
herhenhørende litteratur.
Elberling, Rudolf Emil (1835—), d. journalist og
forfatter; medudg. af «Forlagsbureauets haandleksikon»
(1879—82), formand i den første liberale vælgerforening
i Kbh. 1883—86. E. har siden 1880 været Rigsdagens
bibliotekar og har skrevet meget i blade og tidsskrifter
om Danmarks og udlandets politiske historie.
Medarbeider ved en række konversationsleksika.
EXheulî [ælbø’f] el. El boeuf, by i det nordvestlige
Frankrige, depart. Seine-Inférieure, ved Seines venstre
bred; 17 953 indb. (1901). E. har en god havn og
mange klædefabriker, som beskjæftiger 25 000 arbeidere
og aarlig tilvirker varer for 85—90 mill. frc.
Elbing, by i Preussen, regjeringsdistriktet Danzig,
Vestpreussen, ved elven E., 8 km. fra dens munding i
Frisches Haff; 55 657 indb. (1905). Byen har 7 evang.
og 1 kat. kirke, gymnasium og et stort bibliotek.
Industrien er betydelig, Schichaus skibsverft, lokomotiv- og
maskinfabrik beskjæftiger saaledes 3419 arbeidere.
Fremdeles findes jernstøberier, maskin-, cigar- og
metalvare-fabriker, spinderier, væverier og teglstensbrænderier,
E. anlagdes i det 13 aarh. og vandt som hansestad stor
betydning, kom 1454 under Polen, men de mange krige
i det 17 og 18 aarh. skadede den meget. Ved Polens
første deling 1772 kom E. til Preussen.
Elbing-Oberländischer kanal forbinder de store
øst-preussiske sjøer Geserich^ Drewenz o. fl. samt
Drausen-sjøen med elven Elbing. Den anlagdes 1844—61 og har
en længde af 176 km., sjøerne iberegnet.
Elbistan, se Alb istan.
E^lbrus, det høieste fjeld i Kaukasus, i fjeldkjedens
vestlige del, 5629 m. Der er to toppe, som begge er
udslukte vulkaner. Den øverste del er dækket med evig
sne, idet snegrænsen ligger i en høide af omtr. 3250 m.,
men isbræerne, som strækker sig nedad fleldet, er ikke
store. Flere gange besteget.
E’lburs (Albors), fjeldkjede i Persien langs sydbredden
af det Kaspiske hav. E. danner endel af de nordlige
randfjelde for det store Iranske høiland og strækker sig
med flere parallele kjeder i en længde af 650 km. og en
gi ai s er ® belægge (gjødsle) med
lere.
glaiseux (f) leret, 1er-,
glaisière (Ç f, lertag, -grav.
glaive ® rø, glavind, sverd,
glam se gjoen.
glanage ® m, akssankning,
glance (ej (lys)blink; blik;
blinke, glimte; prelle af; kaste et
blik; berøre, streife; sigte,
hentyde; svippe, fare; glans.
gland © kjertel; (dampmask.)
dæksel.
gland ® m, ekenød; dusk,
kvast; (de terre) jordmandel ; (de
mer) sjøtulipan.
glande (^ f, kjerteKbyld, -knude,
-svulst).
glandé (f) kjertelsyg.
glandée (f) f, ekenødhøst.
Glander (t) f, glidebane, sklie,
glanders @ springorm, snive,
glandiferous @ nødbærende,
glandiform © kjertelformig.
glandulaire, glanduleux (f),
glandular, glandulous @
kjertel-.
glandule ® f, (liden) kjertel,
glane se glo.
glane (f) f, haandfuld aks; (ret
til) akssankning; knippe, klase.
glaner ® sanke (aks); samle
op, sammen; høste.
glaneur ® m, akssanker.
glans — ® Glanz m — ©
splendour; (straale) lustre; (paa
tøi) gloss; (politur) polish; (in all
his) glory — ® (skin) éclat ;
(glinsende overflade) lustre m; (fig.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
