Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektriske maskiner ... - Ordbøgerne: G - Glückstopf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1210
1208 Elektriske
imod polerne vendende side af ankeret. Viklingen bestaar
som oftest af spoler (se A n k e r v i k 1 i n g), der grupperer
sig rundt ankeret efter polinddelingen. Maskinen paa pi.
fig. 4 er en 3-faset maskine, d. v. s. der er 3 sæt viklinger,
alle tre ganske ens, men forrykket et stykke i forhold
til hinanden, lig Vs af afstanden fra en nordpol til den
næste nordpol. Tænker vi os saavel ankeret som
polfladerne foldet ud i samme plan, ligger ’de tre
spoleviklinger som skematisk vist paa fig. 6, hvor maskinen
/ 3’ 2
Fig. 6.
er tænkt 4-polet. De tre viklinger kan forbindes
indbyrdes i trekant eller stjerne. Ved stjerneforbindelse
forbindes begyndelsespunkterne af de tre viklinger til et
fælles punkt, maskinens nulpunkt, medens de tre
endepunkter føres til maskinens tre polklemmer. Mellem
nulpunktet og hver af klemmerne udvikler maskinen,
naar magnethjulet roterer, en vekselspænding, og kan
afgive en vekselstrøm. Fig. 7 viser
skematisk forbindelsen mellem
de tre viklinger a, h, c indbyrdes
og med ledningerne A, B, C
(og eventuelt tillige en nulleder).
Fra ledningerne kan man nu
udtage en enkel (1-faset)
vekselstrøm mellem nullederen og
en af de andre ledere, eller
en 3-faset strøm fra alle tre (eller fire) ledere, eller en
1-faset vekselstrøm mellem to og to af lederne A, B, C.
De tre vekselspændinger Eb og Ec er hver for sig
af følgende natur: I et givet øieblik er spændingen nul,
den vokser derefter til et positivt maksimum, aftager til
nul, skifter retning^ vokser til et negativt maksimum og
aftager til nul o. s v. Spændingen har derved
gjennem-løbet en hel periode, som stadig gjentager sig. Tiden
for en hel periode er nøiagtig lig den tid, magnethjulet
bruger for at dreie sig saa meget, at en nordpol
indtager den næste nordpols plads, idet spændingen
netop fremkommer ved polerne. Paa grund af denne
samtidighed mellem magnethjulets bevægelse og
spændingens vekslen kaldes maskinen en synchron maskine.
Periodetallet er i belysningsanlæg i regelen 50 perioder
pr. sekund. En synchron maskine for dette periodetal
50 60
med 2 p poler maa gjøre — omdreininger pr. sek. eller 50 ^
omdreininger pr. minut. Dette giver for en 4-polet
maskine 1500, for en 6-polet maskine 1000, for en 8-polet
maskine 750, for en 20-polet maskine 300 omdreininger
pr. minut o. s.v. — Naar man siger, at en vekselspænding
er f. eks. 220 volt, menes dermed den saakaldte effektive
værdi, der omtrent er 1^2 gange mindre end den maksi-
maskiner 1208
Glückstopf—gluttonous
male værdi. Spændingen svinger da mellem -f ]A2X220
volt = 310 volt og310 volt. Et alm. voltmeter
angiver den effektive værdi. De tre spændinger er blot
forskjellige derved, at deres nul, maksimum o. s. v. følger
^ s periode efter hinanden. Vi kan tænke os de tre
spændinger fremstillet ved tre linjer som vist i fig. 8.
Vi tænker os figuren rotere i pilens retning med 50
omdreininger pr. sek. omkr. punkt O. Spændingen Ea er
da til enhver tid lig med
punktet A’s lodrette afstand
over (positiv) eller under
(negativ) den fastliggende
vandrette linje. Spændingen Eb
er paa samme maade
frem-stilletved punkti^’s bevægelse,
og spænding Ec ved punkt
C’s bevægelse, og som man ser
følger de Vs omdreining efter
hinanden. Man siger, at der
mellem to og to af de tre
spændinger er en faseforskjel paa 120°. Figuren kaldes
et vektordiagram. Spændingerne mellem to og to af de
tre ledere A, B, C, som kaldes den sammensatte
spænding, er i størrelse og fase fremstillet ved de tre
forbindelseslinjer AB, BC og CA paa fig. 8. Den
sammensatte spænding er omtrent lig |A3 gange den enkelte
fasespænding. I ovennævnte taleksempel bliver saaledes den
effektive sammensatte ^pænding lig X 220 volt= 381
volt. (Tallene |/^2~og saavelsom diagrammet fig. 8 har
kun streng gyldighed, naar spændingen varierer
sinusförmig.) Som nævnt skal magneterne magnetiseres med
ligestrøm. Strømmen hertil kan tages fra en liden
lige-strømsdynamo, direkte anbragt paa
vekselstrømsmaski-nens aksel, som vist paa pi. fig. 4, den lille maskine yderst
tilhøire, eller fra en særlig magnetiseringsmaskine eventuelt
forbundet med et akkumulatorbatteri. Den synchrone
maskine anvendes som generator i
vekselstrømscen-traler. I regelen arbeider flere generatorer parallelt. Skal
en generator sættes i funktion, maa man først bringe
den paa rigtigt omdreiningstal og paa rigtig spænding
og dernæst yderligere bringe den i nøiagtig samme fase
som de øvrige. I det øieblik, da dette er tilfældet,
forbindes den med samleskinnerne. Den vil derefter holde
sig nøiagtig i takt med de øvrige. Hvis de forskjellige
generatorer, hvad ofte er tilfældet, er ganske ens og
opstillet, saa at akserne falder i hinandens forlængelse,
kan man tænke sig en ret linje lagt gjennem tilsvarende
poler af samtlige maskiner. I forhold til denne linje
vilde de enkelte poler staa stille. Man bringer den
enkelte maskine til at afgive energi ved at regulere paa
drivkraften. Jo mere mekanisk kraft man tilføier en
synchron generator, desto mere elektrisk energi afgiver
den, og samtidig vil dens poler komme et stykke fremad i
forhold til den omtalte linje. Den generator, som arbeider
sterkest, er et «hestehoved» foran de øvrige. Hvis man
helt tager drivkraften bort, vil vedkommende maskine
da følge med i rigtig takt, men den vil nu tage elektrisk
energi fra de øvrige, den gaar som synchron motor, og
dens poler kommer lidt tilbage i forhold til linjen. Bremser
Glückstopf (t) m, loUeriurne.
Glückwunsch (t) m,
lykønskning.
glucose © & (f) f, drue-,
frugtsukker.
glue (e) lim(e). gluey klæbrig
gluer ® gjøre klæbrig.
glug(ge) - ® Guckloch n —
(e) hole, aperture — (f) (lys-,
lufthul) vasistas m, lumière f.
gliihen ® gløde; blusse; tindre,
gnistre.
Glühhitze ® f, glohede.
Glühlampe ® f, glødelampe.
Glühlicht ® n, glødelys.
glühwarm ® glohed.
Glühwurm ®m, -würmchen
n, sankthansorm.
glui ® m, rughalm (til tag m.m.).
glume ® f, (bot.) ytteragne.
glumelle f, (bot.) inderagne.
Glut ® f, glød, glo; hede.
G.-meer n, ildhav. G.pfanne f,
kulpande, varmebækken; fyrfad.
glut (g (over)fylde, mæUe;
(over)-mætte(lse); overforsyning; klods,
vaagemad (slags kile).
gluten © & (f) m, (bot )
plantelim.
glutinate © sammenlime,
-binde.
glutinatif (g, glutinative ©
(sammen)bindende, klæbrig.
glutination © sammenliming.
glutineux (l^ klæbrig,
glutinosité (f) f, klæbrighed,
glutton © slughals, fraadser;
(zool.) jerv.
gluttonous © forslugen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
