Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektriske maskiner ... - Ordbøgerne: G - glæfs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1218
Elektriske maskiner
1208
kan, da de i modsætning til ligestrømsmaskiner ikke har
nogen kommutator, vikles for meget høl spænding. Den
øvre grænse for den praktisk mulige spænding rykker
stadig opad. Man kan nu bygge vekselstrømsmaskiner
direkte til 20 000 volt.
Vekselstrømskommutatormaskiner. Det er
muligt at drive en ligestrømsseriemotor ved vekselstrøm af
lavt periodetal. Den er dog ikke uden videre praktisk
brugelig paa denne maade, men maa i flere henseender
konstrueres særlig til dette formaal. Saaledes maa
magnetsystemet sammensættes af jernplader for at undgaa
hvirvelstrømme, endvidere anvendes et forholdsvis svagt felt og
en i polerne fordelt kompensationsvikling. Antallet af
lameller maa være forholdsvis stort. Der er i de senere
aar konstrueret flere forskjellige
vekselstrømskommutator-motorer, som kan henføres til tre typer:
seriemoto-ren, repulsionsmotoren og den
fasekompen-serede motor. De er anvendelige ved 1-faset
vekselstrøm og er hovedsagelig bèstemt til drift af elektriske
baner, hvor det er en stor fordel at kunne anvende den
1-fasede vekselstrøm, som kun fordrer én kontaktledning
ligesom ligestrømmén, men derimod tillader anvendelse
af høl spænding, idet enten motorerne direkte kan
bygges for høl spænding, eller man (ved den rene
serie-motor) kan anvende en transformator.
Omformere, motor-generator er, anvendes
hovedsagelig til at omforme 1- eller 3-faset
vekselstrøm til ligestrøm, men kan ogsaa omvendt omforme
ligestrøm til vekselstrøm. Det kan være en
motor-generator, ligefrem bestaaende af en
vekselstrøms-motor koblet til en ligestrømsdynamo, saaledes som vist
paa pl. fig. 4, hvor motoren er en synchron 3-faset motor,
der driver en alm. ligestrømsdynamo, eller en egentlig
omformer, som vist paa pl. fig. 6. En saadan omformer
ligner en ligestrømsmaskine, men foruden kommutatoren
har den paa den modsatte side af ankeret tre
kontaktringe, som er forbundet hver med et punkt af
ankerviklingen, og hvorfra forbindelse faaes gjennem tre
børster. Anvendes kommutatoren alene, vil maskinen
kunne fungere som ligestrømsdynamo eller
ligestrøms-motor. Anvendes kontaktringene alene vil maskinen
kunne fungere som synchron 3-faset generator eller motor.
Skal en omformer bringes i funktion, sætter man den i
regelen i gang som ligestrømsmotor drevet af det
sedvanlig tilstedeværende akkumulatorbatteri, hvorefter man,
naar synchronisme og rigtig fase er tilstede, forbinder
3-fase-siden med 3-fase-nettet. Maskinen vil da vedblive
at gaa synchront og kan afgive ligestrøm fra
kommutatoren under optagelse af 3-faset strøm gjennem
kontaktringene. Virkningsgraden af en saadan omsætter er en
del større end den samlede virkningsgrad af en
motorgenerators to maskiner. Forholdet mellem den 3-fasede
spænding og ligestrømsspændingen er omtr. 0.63. En
mindre regulering af ligestrømsspændingen kan opnaaes
ved samtidig regulering af magnetiseringen og indførelse
af induktionsspoler i 3-fasede tilledninger, men ikke ved
magnetregulering alene. Paa 3-fase-siden anvendes som
regel transformatorer. — En særlig art omformere er
kaskadeomformeren. Den bestaar af en 3-faset
induktionsmotor sammenbygget med en omformer, hvis
3-fase-side er forbundet med induktionsmotorens rotor-
glæfs—gnarl
vikling, saaledes at induktionsmotoren halvt virker som
motor, halvt som transformator, og omformeren halvt
virker som ligestrømsdynamo, halvt som omformer.
Omdreinings tallet er V2 synchront. — Omformermaskineri
anvendes i understationer i saadanne tilfælde, hvor
elektriciteten skal leveres i form af ligestrøm, medens den
produceres i form af vekselstrøm fra en stor central. En
saadan omformning finder f. eks. sted i byer, hvor man opr.
har anvendt ligestrøm fra mindre centraler fordelt over
byen, men ikke længere kan holde skridt med forbrugets
udvikling paa denne maade. Man kan da erstatte eller
supplere de alt eksisterende stationer med
omformerstationer, der faar energien tilført som høispændt
vekselstrøm. Ligeledes anvendes omformerstationer ofte til
levering af strøm til sporveisdrift, eller til specielle formaal.
Transformatorer er apparater uden bevægelige
dele, bestaaende af en jernkjerne med to viklinger, som
ved induktion overfører vekselstrøm fra den ene vikling
til den anden. Hovedanvendelsen af transformatorer er
at transformere spændingen, hvilket opnaaes ved at give
de to viklinger forskjellige vindingstal. Fig. 12 viser
skematisk en transformators forbindelse for overføring af
vekselstrøm fra et høispændingsnet til et lavspændingsnet.
Ved tomgang, d. v. s. naar der ingen strøm udtages fra
den sekundære side, optager den primære side kun en
liden strøm, der er sterkt
fase-forskudt i forhold til den primære
spænding, saa at den effekt,
tom-gangstabet, som den
repræsenterer, er yderst liden. Denne
tom-gangsstrøm vedligeholder i jernet
et magnetisk vekselfelt, der af sig
selv afpasser sig saaledes, at den i
den primære vikling inducerer en
spænding omtrent lig og modsat
den udenfra virkende spænding.
Det samme vekselfelt inducerer
ligeledes spænding i den sekundære vikling, og da den
i en vinding inducerede spænding erlige stor, hvad enten
vindingen tilhører den ene eller den anden vikling,
bliver forholdet mellem sekundære og primære spænding
meget nær lig forholdet mellem sekundært og primært
vindingstal. Effektforbruget ved tomgang medgaar
hovedsagelig til hysteresistab og hvirvelstrømstab i jernet,
jerntabet, Tj. Naar man udtager strøm fra den sekundære side,
vilde denne strøm, hvis der ikke skede nogen forandring
med den primære strøm, ganske ændre det magnetiske
vekselfelt. Dette maa imidlertid nødvendigvis holde sig
uforandret, og den primære vikling maa derfor yderligere
optage en strøm, der i sine magnetiserende egenskaber
virker lig og modsat den sekundære strøm, d. v. s. bortseet
fra tomgangsstrømmen bliver strøm X vindingstal lige
stort for begge viklinger. Bortseet fra tomgangsstrømmen
vil derfor den sekundære strøm forholde sig til den
primære strøm omvendt som det sekundære vindingstal
forholder sig til det primære. En transformator for
10 000 volt primær, 200 volt sekundær spænding for
normalt 20 kilovoltampère vil, naar man paa den
sekundære side udtager 100 ampère, paa den primære
side forbruge 2 ampère (foruden den ubetydelige
tom-gangsstrøm). — Ved belastning synker den sekundære
Fig. 12.
«trahlend — (e) beaming with joy
— (f) rayonnant (de joie), radieux.
glæfs — ® Schnappen n, Biss
m — @ snap — ® happement m.
glæfse — ® schnappen; (i sig)
verschlingen - (e) snap ; (i sig)
devour ravenously - ® tâcher de
iiapper; (i sig) dévorer.
glød - (t) Glut f - (e) glow
-<?) ardeur f, feu m.
gløde - ® glühen - @ glow
- ® rougir; fig. être tout rouge,
être ardent; brûler; (øine)
flamboyer, briller.
glødelampe ^ ® Glühlampe
f — @ glowing-lamp, incandescent
light — ® lampe (f) à
incandescence.
glødende — (t) glühend,
brennend, flammend — @ red hot;
burning — ® rouge, ardent;
brûlant, flamboyant; (fig.) ogs.
enflammé, de feu. gjøre g. — (t)
glühen(d machen) - (e) make red
(white, glowing) hot — d) (faire)
rougir.
gløg — ® scharfsichtig, -sinnig
— (e) shrewd, sharp, smart — (f)
sagace, fin.
gnaal — ® Geleier n, Nergelei
f - @ humming, harping - (?)
obsessions; instances f pl.
Gnade (t) f, naade. G.nbild
n, undergjørende helgenbillede.
G.nbrot naadsensbrød.
gnaden (t): Gott gnade dir
Gud naade dig!
gnädig ® naadig.
gnarl © knast, knart, kvist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
