Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrisk resonans ... - Ordbøgerne: G - godslig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1229 Elektrisk resona^ns—Elektrisk sporvei 1230
og samme værdi, danner denne flade en saakaldt
niveauflade. Langs en niveauflade virker ingen elektrisk
kraft, og kuglen med sin ladning kan derfor uden
modstand og altsaa ogsaa uden anvendelse af arbeide flyttes
hvorsomhelst langs niveaufladen fra punkt til punkt.
Overfladen af en leder, hvorpaa elektriciteten er i ro,
danner en niveauflade; thi var den ikke det, maatte
elektriciteten komme i bevægelse paa den. Tænker vi
os nu et system af niveauflader omkring et elektrisk
legeme, svarende til forskjellige værdier af feltstyrken,
er det klart, at naar vi flytter vor kugle fra én
niveauflade mod den elektriske kraft til en anden niveauflade^
maa vi udføre et arbeide, og dettes størrelse beror kun
paa de to niveaufladers forskjel i styrke samt paa kuglens
ladning. Og for at bringe kuglen fra et punkt udenfor
feltet hen til et punkt i feltet, maa der udføres et arbeide,
hvis størrelse for hvert punkt har en bestemt størrelse.
Værdien af dette arbeide for en kugle med ladning 1,
er altsaa en for vedkommende punkt karakteristisk
størrelse og kaldes punktets e. p. Er arbeidet lig 1 erg,
siges potentialet at være lig 1 absolut elektrostatisk
potentialenhed. Efter dette beregner man det arbeide,
som maa udføres for at flytte en vis elektricitetsmængde
fra et punkt til et andet i et elektrisk felt, ved at
multiplicere elektricitetsmængden med punkternes
potential-forskjel. Bevæger en elektricitetsmængde sig i den
elektriske krafts retning, saa beregnes den elektriske
krafts arbeide paa samme maade. I tekniken betegner
elektrisk spænding intet andet end en elektrisk
poten-tialforskjel. Den opmaales her i enheden volt, som er
af en elektrostatisk enhed. Potentialf o r s k j e 11 e r
maales med elektrometeret (s. d.). Man sætter vilkaarlig
jordens potential lig 0.
Elektrisk resona’ns, se Elektr. svingninger.
Elektrisk ringeapparat anvendes i alm. som
dørklokke, signalapparat o. 1. Det bestaar af en Neefsk
hammer (s. d.), som, naar strømmen fra et batteri gaar
gjennem den, slaar mod en klokkeformet skaal.
Strømmen sluttes ved, at man trykker paa en kontaktknap,
som er koblet i serie med batteri og kontakt. Hvis
samme klokke skal anvendes for flere værelser, bruger
man en nummertavle, som angiver det værelse, hvorfra
der er ringet. Denne bestaar af flere smaa
elektromagneter anbragt i en fælles kasse. Hver af disse
gjennemstrømmes kun af den elektriske strøm, som
har passeret trykkontakten i det tilsvarende værelse, og
elektromagneten tiltrækker herunder en fjær, som løsner
det til værelset svarende nummer, saa at dette falder
ned foran en aabning i kassens laag.
Elektrisk skjermvirkning. Naar elektriciteten er i
ro paa en leder, findes den kun paa overfladen; inde i en
hul leder, f. eks. i et metalbur, er der ingen elektrisk kraft,
metalhyllet danner en skjerm mod elektriske kræfter.
Vekselstrømme med stort periodetal ledes væsentlig tæt
under ledernes overflade, hvorfor et metalhylster ogsaa
beskytter det indvendige rum mod virkning af saadanne
strømme. Herpaa beror Artemieffs beskyttelsesdragt (af
metaltraadsvæv) for arbeidere ved høispændte
veksel-strømsanlæg.
Elektrisk slag, se Elektrisk stød.
Elektrisk smeltning, se Smeltning.
godslig—gogo
Elektrisk sporvei (se ogsaa Jernbaner (elektr.) og
S k i n n e 10 s e baner). Til drift af en e. s. anvendes
nu saa godt som altid ligestrøm (ensrettet strøm) med
en spænding paa 500 volt. Denne strømart har den
fordel, at man kan anvende akkumulatorbatterier (s. d.)
paa centralstationen, samt at ligestrømsmotorer er bedre
egnet til driften end vekselstrømsmotorer. Da
sporveiens strømforbrug er meget variabelt, alt eftersom de
vogne, der befinder sig paa linjen, kjører eller holder
stille, vil akkumulatorbatteriet, som i dette tilfælde kaldes
et puffebatteri, virke til at udjevne de sterke variationer,
som forekommer i strømforbruget; er nemlig dette lidet,
vil maskinerne samtidig lade batteriet op; bliver
strømforbruget derimod stort, vil batteriet nu træde hjælpende
til og afgive en del af den strøm, hvormed det før blev
ladet, saaledes at maskinerne nu bliver aflastet. At
den strøm, som maskinerne skal afgive, paa denne maade
bliver mindre variabel, har en meget væsentlig indflydelse
paa økonomien, og der kan især spares i
brændselforbruget. Ligeledes behøver maskinerne ikke at
dimensioneres for den størst forekommende strøm, idet denne
delvis overtages af akkumulatorbatteriet. Til
fremdriv-ning af vognene anvendes saa godt som altid seriemotorer
(se Elektriske maskiner). Seriemotoren er ganske
fortrinlig egnet til dette øiemed, idet alle dens
egenskaber fuldstændig falder sammen med de fordringer,
som maa stilles til en sporvognsmotor ; den udvikler
saaledes under igangsætningen sin største kraft, og det
er netop her, at modstanden mod bevægelsen er størst.
Seriemotoren løber endvidere hurtigst, naar den har lidet
at trække, og løber desto langsommere, jo tungere arbeide
den har at udføre; da nu den elektriske strøm, som
motoren forbruger, i væsentlig grad afhænger af motorens
omdreiningshastighed, er det indlysende, at
strømvariationerne paa centralstationen bliver mindre, naar
vognen bevæger sig langsomt opad en bakke, end om
den løb med fuld fart. Seriemotoren kan ligesom alle
andre motorer ogsaa arbeide som dynamo, og denne
egenskab er ved de fleste e. s. benyttet til bremsning.
Dette foregaar paa den maade, at man lader motoren
arbeide som en dynamo, der afgiver strøm til en paa
vognen anbragt elektrisk modstand (s. d.); motoren
bevæges kun rundt, fordi vognen er i fart, og da
modstanden konsumerer den elektriske energi, som motoren
afgiver, og omsætter den i varme, er det klart, at vognens
fart, som er den eneste tilstedeværende energi, nu maa
aftage sterkt. Denne bremsemetode er yderst simpel
og meget paalidelig. Den ved bremsningen frembragte
strømvarme bruges af Kra. e. s. til at opvarme vognene
om vinteren, idet modstandene er anbragt under bænkene
inde i vognene. De fleste elektriske sporvogne er
udrustet med to motorer, som er anbragt saaledes under
vognen, at de gjennem en tandhjulsudveksling driver
vognakselen rundt. Motoren ophænges i den ene side
direkte paa hjulakselen, medens den anden side ophænges
i fjære under vognen ; herved bliver ophængningen af
motoren til en vis grad elastisk, saaledes at den ikke væsentlig
kommer til at deltage i de sterke stød og rystelser, som
vognen er udsat for. Paa flg. 1 sees en sporvognsmotor,
saaledes som den er ophængt paa akselen. Motorens
underste halvdel er klappet ned, saaledes at dens anker
spektor m — @ land-steward,
agent - ® intendant, régisseur m.
godstog — ® Güterzug m — (e)
goods-, luggage-train - ® train
(m) de marchandises (de petite
vitesse).
godslig se godmodig,
godter - ® Bonbons pi - (e)
goodies, sweetmeat — ® bonbon,
nanan m.
godtgjøre — (D ersetzen,
erstatten. vergüten; beweisen,
dar-thun ~ © indemnify (one for
smth); (bevise) make good, prove
— ® dédommager, indemniser (q
de qc); rembourser q de (ses frais);
compenser; réparer; (bevise)
prouver, constater.
godtgjørelse - ® Vergütung,
Erstattung f, Ersatz m - (e) com-
pensation, amends pl, allowance
— (f) dédommagement m,
indemnité f; remboursement m;
compensation; réparation f.
godtkjøbsudgave — ®
wohlfeile Ausgabe f — (g) penny-edition,
cheap ediUon — (f) édition (f) à
bon marché.
goéland ® m, maage.
goélette (f) f, skonnert;
sjø-svale, terne.
goémon m, (bot.) tang.
goffer (g folde, rynke ; gauffrere,
figurpresse.
gOgaille (f) f, lystigt lag, kalas,
goggle (e) stirre, glo, fordreie
øinene; (pl) støv-, snebriller,
g.-eyes stilkøine.
gogo (f)m,tosk,fæ. à g. i overflod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
