Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrometer ... - Ordbøgerne: G - Göttin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1243 Elektrostatiske enheder—Elektrot. maaleinstrum. 1244
goujonner—gourmande
kondensatorer, delvis elektrisk udladning (se
Elektrisk udlader) og virkning af spidser
(lynafledere), elektrisermaskiner (s.d.), elektrometere,
de elektriske egenskaber ved isolatorer
(dielek-trika) o. s. v. Fænomenernes teori er læren om det
elektriske potential (s. d.).
Elektrostatiske enheder, se Elektriske
maale-systemer. _
Elektrostatisk multiplikator, d. s. s. elektrisk
multiplikator (s. d.).
Elektrostriktion kaldes den form- og volumforandring,
som et dielektrisk legeme (elektrisk isolator) undergaar,
naar det bringes i et elektrisk felt. Saaledes vil en
leydnerflaske ved at lades med elektricitet blive en liden
mon større.
Elektroteknisk, læren om elektricitetens anvendelse
i teknikens tjeneste, omfatter: 1. svagstrømsteknik:
telegrafi, telefoni, signal- og sikringsvæsen ; 2.
sterkstrøms-teknik: kraftoverføring, drift af jernbaner og sporveie,
automobiler, alle slags maskiner, belysning, galvanoplastik,
galvanostegi, elektrometallurgi, opvarmning m. v.
Elektrote’kniker, en tekniker med praktisk
uddannelse og nogen teoretisk kundskab i elektroteknik.
Elektrote’kniske maaleinstrumenter anvendes til
maaling af elektriske størrelser. A. De hyppigst anvendte
er ampèremeter og voltmeter til strøm- og
spæn-dingsmaalinger. Det førstnævnte kobles i serie til de
apparater, hvis strømstyrke skal maales, saaledes at al
strøm maa gaa igjen nem instrumentet. Det maa da,
for-/^mpm at ikke modstanden
skal blive for stor,
kun indeholde korte
og tykke ledninger
eller vindinger.
Voltmeterene er i
princi-pet ogsaa som regel
strømmaalere, men
Koblingsskema for ampèremeter
og voltmeter.
da de skal angive spændingen mellem to ledninger, maa
de kobles i shunt til de strømførende apparater. For ikke
at gjennemstrømmes af for stor strømstyrke maa et
voltmeter derfor have mange vindinger af tynd traad
eller i det hele en stor modstand. Som oftest kan en
tilstrækkelig stor modstand ikke skaffes i vindingen selv,
men der maa anvendes en ekstra modstand i serie med
disse. Denne kan anbringes i selve instrumentkassen
eller ogsaa udenfor denne. Hvad den indre indretning
angaar, kan ampèremeterene og voltmeterene deles i
følgende typer: 1. Blødtjernsinstrumenter har en
fast kobbertraadspole, hvorigjennem strømmen sendes, og
en bevægelig jernkjerne, som af strømmen trækkes mere
eller mindre ind i spolen. Visere angiver paa en skala,
hvor meget jernkjernen er trukket ind i spolen, altsaa
hvor sterk strømmen er. Disse instrumenter kan
anvendes baade for lige- og vekselstrøm. De er billige,
ikke meget nøiagtige og maa have en ujevnt inddelt skala.
2. D e pre z-d’Arsonval-instrumenter har faste
staalmagneter, der omslutter de dreibare vindinger. Disse
faar sin strøm gjennem to kobberspiralfjære og er
forbundet med en viser, der paa en jevnt inddelt skala
angiver strømstyrken. Dette er de nøiagtigste og bedste
instrumenter, som haves. De taaler kun en ganske ringe
strøm (^20 ampère) direkte
gjennem vindingerne. Skal
de derfor benyttes som
strøm-maalere sjaltes de i shunt
til en fast modstand, der
har en saadan størrelse, at
kun en liden brøkdel af den
hele strøm passerer
gjennem instrumentets vindinger.
[-Deprez-d’Arsonval-instru-menter-]
{+Deprez-d’Arsonval-instru-
menter+} kan kun anvendes for
ligestrøm. 3. Kaloriske
instrumenter (t.
Hitzdraht-instriimente) virker paa den
maade, at strømmen eller en bestemt brøkdel af
denne gaar gjennem en tynd udspændt metaltraad. Ved
den derved udviklede varme forlænger traaden sig, og
denne forlængelse registreres af en viser. De er lige
godt anvendelige for ligestrøm som for vekselstrøm. 4.
Elektrodynamiske instrumenter har to spoler,
en fast og en bevægelig, der begge gjennemstrømmes af
den elektriske strøm. Benyttes særlig ved vekselstrøm,
men kan ogsaa lige godt anvendes for ligestrøm. 5.
Induktionsinstrumen ter (Ferraris) er kun
anvendelige ved vekselstrøm. Denne sendes gjennem et
fast-staaende magnetsystems vindinger og inducerer
hvirvelstrømme i en bevægelig metalcylinder eller skive. Derved
bringes denne, der holdes i nulstilling af en fjær, til
at dreie sig mere eller mindre efter strømmens styrke.
6. Statiske instrumenter er kun anvendelige som
spændingsmaalere. De forbruger ingen strøm, men virker
ved den gjensidige tiltrækning mellem to plader ladet med
elektricitet af forskjellig spænding. — B. Wattmetere.
Disse anvendes ved vekselstrøm til maaling af effekten.
Ved ligestrømsanlæg er de overflødige, da effekten her
direkte er lig produktet af strøm og spænding. Ved
vekselstrøm vil den derimod som regel være mindre paa
grund af selvinduktionen. Denne bevirker, at strøm og
spænding ikke faar sine maksimale og minimale værdier
samtidig, men noget forskjøvet i forhold til hinanden.
Der optræder altsaa en faseforskyvning mellem
strøm og spænding. Jo større denne er, jo mindre maa
den faktor være, hvormed produktet strøm X spænding
maa multipliceres for at faa vekselstrømmens
virkelige effekt. Denne faktor kaldes vekselstrømmens
ar-beidsfaktor eller cosinus cp (cos. 9). Et wattmeter har
to spoler, en fast, der gjennemstrømmes af hele
strømstyrken som et ampèremeter, og en bevægelig, der kobles
som et voltmeter. Den gjensidige paavirkning bliver
da proportional med effekten, og dreiningens størrelse
angives af en viser.— G. Til maaling af modstande
haves forskjellige direkte visende apparater, ohmmetere.
Disse er i regelen et slags strømmaalere, der arbeider
med konstant spænding. Visernes udslag bliver da stort,
naar modstanden er liden, og omvendt. Den konstante
spænding frembringes enten ved et lidet galvanisk batteri
eller magnetinduktor anbragt i selve apparatet, eller
man kan anvende den paa et anlæg forhaandenværende
driftsspænding. Disse apparater bruges mest til maaling
af store modstande, isolationsmaaleapparater.
løvrigt benyttes til maaling af modstande forskjellige
Koblingsskema for Deprez-
d’Arsonval-instrumenter
som ampèremeter med shunt
og voltmeter med ekstra
modstand.
goujonner (f) bolte, nagle,
plugge sammen.
goujure (?) f, (sjøudtr.) rille,
skaare.
goulard @ blyvand.
goule (?) f, (ligædende) uhyre,
goulée (?) f, bid, mundfuld,
goulet ® m, (smalt) indløb,
goulot (?) m, (flaske)hals; tud
(paa kande).
goulotte (?) f, vandrende,
goulu (?) m, jerv. pois (m pl)
g.S sukkererter.
goupille (?) f, stift, tap.
goupiller (?) nitte, plugge fast,
sammen.
goupillon (?) m, vievandskost ;
børste, visker; flaskerenser,
lampe-pudser.
gourbi m, hytte; teltby.
gourd (e) græskar,
gourd (?) valen, stiv; fugtig
(korn).
gourde ® f, græskar-, feltflaske,
lerke; fæ, dumrian; bule, kul.
gourdin ® m, knippel,
goure (?) f, forfalskede
(apo-teker)varer.
gourer (D forfalske ; jukse, lure,
snyde, se g. tage feil.
goureur (?) m, bedrager,
gourgandine (?) f, tøite, skjøge,
gourgane (g f, (bot.)
hestebønne.
gourmade (?) f, næsestyver,
gourmand (e) & (?) m, fraadser,
madkrok; (?) ogs. (adj) graadig,
lysten, pois (m pi) g.S
sukkererter.
gourmander (?) tøile, age, kue ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
